14. november 2014: Så er det ved at være lidt køligt
Varmen holder ved. De sidste roser er lige sprunget ud og havemøblerne blev vist sat alt for tidligt væk. Nattefrost har vi kun lige set noget til en enkelt nat. Var der nogen der sagde klimaændringer?

Det har været et dejligt efterår med en skøn uges ferie i Budapest i dejlige menneskers selskab. Det er en rigtig flot by som er næsten på linje med Prag og Berlin .. og sågar Paris. Rigtig hyggelig by.

Efteråret har budt på mange fødselsdage – som sædvanligt – og det er jo rigtig hyggeligt. Else er faldet godt til på Engstedet og Moster er kommet i jorden på familiegravstedet i Nyborg.

Og så har vi været sammen med Vitus et par dage i Arken ved Faaborg. Rasmus og Louise havde lejet sommerhuset, som nu er nyt i forhold til det vi var i en gang i 1989 – men udsigten er stadig fantastisk.

21. august 2014: En fantastisk sommer
En fantastisk sommer er snart ved vejs ende. Dagene bliver mærkbart kortere og vinden en kende koldere. På vores aftentur møder Cosmo og jeg ofte pindsvin som skal have det sidste med inden de får fyldt depoterne op og går i vinterhi.

Kirsten har haft sin sidste arbejdsdag i april og 40 års jubilæum i maj. Det gik stille for sig, da de 40 år jo ikke er blevet brugt i Superbest i Værløse, hvor Kirsten var til sidst. Posten gjorde nu ikke noget stads ud af det – og Superbest heller ikke for den sags skyld. Et diplom med posten og en check blev det vist til – men det var så det. Umiddelbart skulle man jo så tro, at Kirsten har fået en masse fritid, men som med så mange andre pensionister undrer hun sig over, hvordan hun fik tid til det hele, mens hun stadig var i arbejde 😉

Egentlig så skulle jeg jo have brugt foråret til at komme i træning til en cykeltur København-Oslo med kulmination 4. juli, men det blev Kirsten og Marie der tog imod Søren og en masse andre cykelfolk på havnen i Oslo fredag eftermiddag. Jeg brugte i stedet foråret til at blive “udredt” med det resultat, at man konstaterede at jeg har astma eller er det KOL ? – og så er jeg nok en del kilo for tung til en racercykel og den fysiske form kunne helt sikkert også være bedre. Men det kan jeg så arbejde med … 😉

I starten af juli måned mistede vi den gamle Moster, som ikke kunne mere. Et langt liv sluttede og hun nåede ikke at blive 90 år – men det ønskede hun heller ikke. Det skal dog ikke holde os fra at fejre hendes 90 års fødselsdag til oktober, men det havde nu været sjovere, hvis hun selv havde været med.

Lilian kom først i juli og fik del i den mest fantastiske sommer i mange år. Hun kom så at sige med solen og det gode vejr – og rejste med det igen i starten af august. De sædvanlige fødselsdage blev fejret i juli alt imens Mosters lejlighed blev ryddet og tingene fik en nyt hjem – eller kom til spejdernes loppemarked.

Ferien er slut for de fleste, men jeg har da en uge her om lidt. Den skal nydes i selskab med gode venner på en tur til Budapest. Det bliver skønt at komme væk og se noget andet end den daglige tummerum.

Der er ufred i verden og en gang imellem kan jeg føle mig hensat til fortællingen om Ringenes Herre, hvor alt ånder idyl i det lille herred mens der oprustes af Saruman i det fjerne. Men det rykker efterhånden tættere på. Ukraine, Israel, Syrien, Afghanistan og mange flere steder ulmer ufreden. I den seneste tid har krisen mellem Hamaz og Israel været dagligt nyhedsstof. Hvem skal man tro på: Dem der siger at de er Guds udvalgte folk og har ret til jorden eller dem der siger at de har levet på jorden i århundreder og dermed har ret til at være der. Hvem kastede den første sten … hvem er den største skurk? Der er nok ikke noget let svar på det og der er forståelige holdninger på begge sider.

18. marts 2014: Foråret er hastigt på vej ..
Nu er erantis og krokus ved at blive afløst af påskeliljer rundt omkring i haven. Plænen er slået for første gang … det skulle give lidt luft til græsrødderne.

Vi har allerede holdt ferie to gange. I januar tog vi 14 dage til Den Dominikanske Republik og sidst i februar tog vi så en uge i sommerhus i Blåvand. Dejligt med ferie – man kan blive helt afhængig af det 😉

Den Dominikanske Republik var en dejlig oplevelse og det var en rigtig god ferie. Vi boede på Viva Wyndham Dominicus Beach på sydkysten. Et dejligt “all-inclusive” resort med børnevenlige strande og dejlige pool områder. Vi blev indlogeret i tre hytter så tæt på standen som vi kunne komme – med dejlig havudsigt fra terrassen. Ikke noget vildt luksus, men alt var som det skulle være.

Det var begrænset, hvor meget vi så af landet og befolkningen. Vi blev frarådet at gå alene langs standen eller vejen til den lille fiskerby Bayahibe – så det med opdagelser på egen hånd var ligesom ikke lige sagen. Men et par gode guidede ture blev det dog til. Ellers slog vi vores folder på resortet og slappede af i liggestole på stranden.

Desværre var maden ikke noget som vores maver var så glade for. Vi blev alle ramt af maveonder et døgns tid og det var rigtig ærgerligt for stemningen og feriehumøret – og for Vitus som ikke kunne holde noget i sig til sidst. Efter et par ture på hospitalet kom han dog så meget til hægterne at vi kunne forsvare at tage ham med hjem i flyveren.

Blåvand ligner sig selv. Naturen er skøn – barsk og blæsende … og meget højt til himlen. Det var første gang i det nye hus og det er bestemt et dejligt hus. Vi mindedes de tre gange vi tidligere har været i Det Gule Hus og fandt skriverierne fra vore besøg i de gamle gæstebøger. Rigtig sjovt.

Egentlig skulle jeg her til aften have været til træning på landevejen på min nye racercykel. Jeg har jo sat mig for at cykle med Hjælperytterne til Oslo her til sommer. Det er vi så begyndt at træne til med spinning onsdag aften, let svømning fredag morgen og landevejscykling tirsdage og lørdage. Men helbredet vil ikke rigtig som jeg vil, så lige p.t. er jeg sat på pause indtil vi finder ud af hvad der er galt. Ærgerligt men desværre nødvendigt.

Ellers kommer de næste uger nok til at gå med at få flyttet Kirstens mor. Hun skal op og bo i Kollektivet Ryetbo, hvor der er købt en lejlighed til hende. Det er et meget stort skridt og fylder rigtig meget for tiden – mest for Else. Hun skal nu rydde op i et halvt liv og pludselig gå fra 110 m2 til en 2 værelses lejlighed. Men vi er sikker på hun får det rigtig godt.

14. november 2014: Et varmt efterår
Der har været valg til EU parlamentet og egentlig er det beskæmmende så lidt interesse vi danskere har for EU. Og at vi kan finde på at give en fra Dansk Folkeparti så vildt mange stemmer – det forstår jeg ikke. Hvor er tolerancen? Hvor er næstekærligheden og modet til at tage imod fremmede folk i vore stuer?

Eller må man vel sige at det har været tamt på den politiske front. Topfigurer fra regeringen og andre fra det politiske landskab “flygter” ud til direktørposter i det private erhvervsliv – eller til EU som kommissær 😉 Er der tale om frygt for et valgnederlag næste år eller er man bare blevet træt af den danske andegård.

Den nye bevægelseshal er blevet besluttet – men så har der ellers været radiotavshed. Der er øjensynligt ikke sket noget det seneste halve år. Desværre blev hallen en typisk 40 x 20 hal og med plads til en halv gymnastiksal. For de idrætsgrene som har behov for lokaler bliver behovet ikke dækket. Vinderne – hvis man kan tale om vindere og tabere – er elite springgymnastikken (Farum Gymnastikforening) og Værløse Basket samt til dels Taekwondo klubben under Søndersøskolen. De mere motionsrettede idrætsgrene og aftenskoleundervisningen har ikke fået mere plads. Skoleidrætten har heller ikke fået bedre vilkår. Der er virkelig ikke noget at undre sig over, når Lokal- og Anlægsfonden har vurderet at projektet ikke er støtteværdigt. Det er jo bare en gemen hal – hvor er det ærgerligt at hverken politikere eller embedsmænd kan se ud over hverdagen og bare være lidt kreative.

18. marts 2014: Vinter Ol, DONG og KRIM … og en “bevægelseshal” i Værløse..
Vinter Ol er overstået og det blev igen en stor sportsbegivenhed. Men når man ser de programmer der har været om etableringen af OL byen og alle de mange nye sportsfaciliteter, så tror man næsten ikke sine egne ører. Al den korruption og tromlen af lokalbefolkningen der har været er jo frygtelig. Og så er vinter OL placeret i det varmeste område i Rusland … fuldstændig uforståeligt. Men flotte billeder og gode sportsbegivenheder – det fik alle vi seere.

DONG er blevet solgt til en kapitalfond … og det kunne SF ikke holde til, så de måtte gå ud af regeringssamarbejdet. Et samarbejde de nok aldrig skulle have indledt. Rigtig mange gode SF profiler er gået tabt og rigtig mange vælgere har fået sprængt deres illusioner om SF i regeringssamarbejde. Der er blevet indgået alt for mange kompromisser til at SF’s vælgere kunne leve med det – og så forlader man partiet eller politik.

KRIM er blevet indlemmet i Rusland – og verden fordømmer hele processen. Hvem skal man tro på? Vestlige politikere som ikke aner noget om, hvad der sker på halvøen og som nu kun kan fordømme og indefryse nogle millioner kroner hos fuldstændig uskyldige russere? Eller befolkningen på Krim halvøen, som nu efter en folkeafstemning har foretrukket Rusland som hjemstavn? … Jeg ved ikke hvem man skal tro.

“Bevægelseshal, multihal, idrætshal, idrætsmekka … ” Kært barn har mange navne. Men nu er det ikke navnet der kendetegner et menneske eller en hal – det er indholdet. Og det er nu et stort emne for såvel politikere som for de foreninger som gerne vil ind i den nye hal. I februar 2013 drøftede man sagen på Folkeoplysningsudvalgets møde og her var anbefalingen:

På baggrund af undersøgelsen vurderer forvaltningen, at der er størst behov for bevægelseslokaler i Værløse. Set ud fra målgruppen vurderer forvaltningen, at en central beliggenhed vil være at foretrække af hensyn til børn og ældres tilgang til lokalerne via cykelstier og med offentlig transport.

Forvaltningen anbefaler en fleksibel løsning, hvor flere større og mindre lokaler kan sammenlægges til et eller flere større bevægelseslokaler. Her er det også vigtigt at indtænke klublokaler og faciliteter til opbevaring af rekvisitter. Hvis et af lokalerne bliver brugt til kampsport, skal måtterne hurtigt kunne flyttes til et redskabsrum, hvis lokalet/lokalerne efterfølgende skal bruges til aktiviteter, der kræver et bart gulv.

Forvaltningen vurderer også, at etablering af en fleksibel løsning med flere bevægelseslokaler vil skabe mere plads i hallerne. I dag afvikles en række aktiviteter, der kræver et større bevægelseslokale, i haller. Disse aktiviteter vil kunne flyttes til bevægelseslokaler og dermed frigøre kapacitet i hallerne.

Det er disse linjer som har dannet baggrund for hele arbejdet omkring en ny hal ved Søndersø – ordet bevægelseslokaler bruges her og det går igen senere i forløbet. Det er ikke tanken at der skal spilles basketball eller håndbold eller fodbold eller andre former for boldspil i den nye hal.

29. december 2013: Jul og nytår …
Nu er året ved at rinde ud, og jeg håber alle nåede det de ville. Ellers må det jo vente til det nye år. Mange har tradition for at lave nytårsforsætter og det kan være nogle af de mange “hængepartier” kommer med på listen.

December kom som sædvanligt strygende i en vis fart og pludselig er det hele overstået. En hvid jul blev det jo ikke, men derimod en meget varm december måned med regn og fugtigt vejr. Så vejret har været på DSB’s side denne jul – og juletrafikken blev afviklet i god ro og orden … bortset fra en lille bombetrussel i Odense.

Juleaften blev holdt her i Tornekrogen med så godt som hele familien. Mette, Varmer og Eira var ikke med, men til gengæld var Helle med. Moster blev hjemme men fik bragt julemad med bud. Det var en rigtig hyggelig aften. Vitus var ikke til at slå ud, så han gik sent i seng. Flæskesteg fra Nørrevænget og to ænder samt en gås blev næsten spist op … og der var rigelig med sovs og brunede kartofler. Et dejligt stort bord med plads til alle var et hit og én dug fra Jysk var rigtig godt. Den sædvanlige Ris a la mande garneret med en blendet kirsebærsovs samt den normale fik også ben at gå på … inden vi efter gaveudpakningen fik en tår kaffe og hjemmelavet konfekt far Nørrrevænget.

Traditionen tro var der frokost 2. Juledag … i år på Frændevej. En rigtig hyggelig dag med rigtig mange retter … og Sørens hjemmelavede sild – dejligt. Søster Else havde inviteret til frokost 3. Juledag, men vi har ikke kunnet få det til at passe i år … så måske næste år.

På tirsdag er det nytårsaften og den holder vi her sammen med Vitus og Morgan. Morgan tager sin morfar og mormor med så det skal nok blive hyggeligt.

Cosmo har gået og skrantet lidt her i juledagene og været til dyrlæge. Nu har han fået en indsprøjtning og en pille … og er kommet på noget skånekost. Så må vi se her efter nytår om det har hjulpet, men lige p.t. er han ikke meget værd.

15. oktober 2013: Fødselsdagsfesternes måned er endnu ikke forbi …
Det er ved at være koldt nu. Man mærker tydeligt at efteråret er over os og blade i alle efterårets brunrøde nuancer suser om fødderne på os, når vi er ude og gå tur. Jeg har altid været glad for efteråret og det omskiftelige vejr. Duften af våd jord og blade i forfald. Friske vindpust der hvisker om kulde og sne. Alt er med til at fortælle om den sommer vi har haft og den vinter der skal komme.

Det er da også blevet til lidt ferie, som denne gang gik til Sydengland med et rejseselskab. En rigtig dejlig tur, hvor vi fik set en masse.

Ellers er september-oktober fyldt med dejlige fødselsdage og dertil hørende festivitas – og vi mangler endnu at holde et par stykker ;-). Vitus holdt 1 års fødselsdagsfest her i weekenden og Marie holder fest i den kommende weekend. Louise kommer som rosinen i pølseenden sidst i oktober. Kristina er blevet 50 år og Sofie er blevet 20 år – og Michael er blevet 18 år og har nu fået kørekort.

Et dejligt besøg af Grethe og Jens er det heldigvis også blevet til. Og jeg skal nok få købt nogle nye spisestuestole inden de kommer på besøg igen – for ellers ender vi nok alle på gulvet 😉 Håber at ryggen holdt til det …

Grethe blev 60 i år og det blev fejret med en dejlig fest i haven på Nymarksvej i Nyborg. Herligt selskab og med et godt band til at hæve stemningen … pragtfuldt. Else og Moster måtte blive hjemme da de ikke var så godt kørende…

Eremitageslottet er blevet restaureret og vi var med min Personaleforening på en dejlig rundvisning og fik en god frokost i Peter Lieps Hus – på en skøn dag sidst på sommeren…

Copenhagen Classic Grand Prix – racerløb på Bellahøj blev besøgt på cykel. Dejlig dag, men Fælledparken var nu mere intim…

Thomas er blevet 30 år og vi holdt en dejlig fest i haven med god grillmad…

Augusta var også på besøg i løbet af sommeren. Hun er det første barnebarn på “søster-siden” i Jylland, så hun bliver sikkert også rigtig forkælet. Jannie og Mads Peter er i hvert fald nogle rigtig glade forældre.

Og så er Vitus fast gæst i Tornekrogen så godt som hver søndag – så ved man da hvad weekenderne skal gå med 😉

1. april 2013: Påsken er overstået men forår er det ikke endnu …
Sneen ligger fortsat flere steder, hvor solen ikke kan komme ned og varme det hele igennem. Mange steder er skovbunden dækket af centimeter tykt snetæppe – hvor vi ellers skulle have bunden dækket af hvide anemoner. Det er endnu koldt og med nattefrost – og det er ikke til at komme i jorden endnu. Forårsblomsterne må vente til solen får mere fat.

Der har ellers været dejlige dage og i solen er der skønt på en plads i læ på terrassen. I går havde vi hele familien til påske mad og det var en rigtig hyggelig dag – både store og små hyggede sig og havde en god dag.

Vinterferien blev tilbragt i Tversted i et dejligt sommerhus. Rasmus, Louise og Vitus var med og Marie kom midt på ugen. Dejlig natur og et skønt hus. Cosmo følte sig også godt hjemme – især foran den glohede brændeovn.

7. februar 2013: Kyndelmisse er netop overstået …
Året er allerede rullet godt i gang og kyndelmisse er lige overstået – uden de store vejrmæssige udfordringer. Det er endnu ikke blevet til de store sne mængder, men det kan jo nå at komme.

Ellers kan man vel sige at vi kom ud af 2012 i god ro og orden. December kom strygende med fuld fart og inden jeg fik set mig om var det Juleaften i Tornekrogen sammen med Nørrevænget – men uden Rasmus & Louise og Vitus. Rigtig hyggeligt som sædvanlig – og med masser af god mad ;-). Vitus tog sine forældre på besøg hos os 1. Juledag og åbnede pakker inden hele familien incl. Nørrevænget og Frændevej m.fl. holdt sammenskuds-julefrokost i Tornekrogen 2. Juledag. Det var en rigtig god måde at gøre det på. Så var der lige et par arbejdsdage inden nytåret oprandt, som i år blev fejret hos Lone & Alan sammen med Rasmus & Louise og Vitus.

Januar starter som sædvanligt med to fødselsdage – Kirsten & Rasmus – og de blev også fejret i år. Familien på besøg i Tornekrogen til en god gang gryderet, som Kirsten havde bestilt – og Rasmus holdt selv sin … med koreansk buffet og efterfølgende kaffe på Provstevej.

Vitus Lee Sundgaard blev døbt i Tagensbo Kirke den 26. januar, hvorefter der var frokost i sognegården på 3. sal lige over kirken ;-). En rigtig festlig dag med mange gæster og mange skønne gaver til den unge mand. Det er altså dejligt at få smørrebrød – det sker for sjældent. Kagen var det helt store nummer – rigtig flot og meget dejlig.

Februar startede også med fest og farver. Niels var blevet 60 år den 29. januar og det skulle fejres med fest på Næstildvej lørdag den 2. februar – en rigtig dejlig fest som sluttede kl. 03:00 med hot-dogs … bedre bliver det ikke.

Sofie er rejst til Kenya som ulands-frivillig i Mellemfolkeligt Samvirke. Hun skal de næste 4 måneder se om ikke hun kan gøre en forskel primært i Uganda, hvor de sidste 3 måneder skal tilbringes på en lille ø i Victoria søen. Det bliver en oplevelse for livet.

29. december 2013: Året går på hæld …
Så må vi snart skrive 2014 og det forgangne år har været turbulent på mange måder. Vi har fået flere nye ministre og et nyt byråd.

To kraftige storme har i løbet af de seneste måneder lagt landet øde og alt gik i stå. På jobbet anbefalede man endda medarbejderne om at skynde sig hjem inden stormen kom til Hovedstadsområdet. Valgplakaterne føg om ørene på en, og Gustav Juul landede i min have 😉

Når vi selv oplever naturens kræfter glemmer vi hurtigt de andre store katastrofer rundt omkring i verden. Haiti, Filippinerne, Syrien, Centralafrika, Sydsudan, Mozambique og mange andre steder på kloden lider børn og voksne nød. Vi må huske at hjælpe dem.

15. oktober 2013: Efterår og kommunalvalg …
Efteråret er hastigt på vej. Endnu står træerne med de fleste blade på, men det varer ikke længe inden de alle må give fortabt og lade vinden tage dem i alle retninger. Det er også tid til valgkamp og lokalaviserne er fyldt med læserbreve fra håbefulde kandidater. De snakker i øst og diskuterer i vest – og håber på at kapre stemmer nok til en plads i byrådet. Der skal mange stemmer til at sikre spidskandidaterne en plads … så derfor er det vigtigt at få en bred kandidatliste, som kan samle mange stemmer. Den 12. mand på listen samler måske mange stemmer, men der er ikke store chancer for en plads i byrådet 😉

Ellers er medierne parat til at sende Lars Løkke Rasmussen i den offentlige gabestok på grund af luksusrejser og andet overforbrug. Og vi står på afgrundens rand finansielt fordi USA ikke kan finde ud af at hæve deres gældsloft. Lad os nu se hvor galt det går – men det er da helt hen i vejret at USA kan køre deres statsbudget med underskud år efter år. En dag må regningen da skulle betales – og hvad så?

7. februar 2013: EU rabat og vintertid …
Thorning og Co. kæmper for at få rabat på EU kontingentet – selvom vi ikke er dem der betaler mest pr. indbygger. Vi må se om de får noget ud af det. Ellers et det småt med synspunkter i denne vinter tid – vi går i dvale.

15. oktober 2012: Efterårsferie
Og sandelig om ikke det er blevet efterårsferie med rusk og regn – og skønne efterårsdage. Nu falmer skoven trindt om land .. og viser alle de skønne efterårsfarver. Det dufter af jord – af råd – af forgængelighed og næsen løber i vand i den kolde luft. Hvor er det skønt.

Siden sidst har vi holdt Else’s fødselsdag her i haven hos os. Det var en dejlig dag med mad fra “Smageriet” – det kan anbefales. Det kom til tiden og alt var som det skulle være. Vejret var også godt så det blev holdt på terrassen med en ekstra solafskærmning.

Rasmus skulle en weekend-tur til DTC-løb på Jyllands-Ringen og sponserede to billetter til Søren og mig – så vi dampede af i Skodaen til en regnfuld gang racerløb en lørdag i august – men det var nu rigtig sjovt.

Dagen efter var der Walkaton i København og her skinnede solen. Det var en dejlig dag.

Ferie blev det også til til sidst i august. Vi havde fået et wild-card til en “cykel-ferie” i Provence. Egentlig skulle vi vist have trænet til det forinden, men det var ikke rigtig blevet til ret meget. Ferien var planlagt til en uges cykeltur og en uges bilferie – og det blev bare en rigtig super ferie – selvom cykel-etapperne ikke alle var lige spændende. Nu må vi se om vi ikke kan mødes og udveksle minder og foto. Herunder ser du et sammenklip af et par billeder af Pont du Gard.
Den 10. oktober blev næste skud på stammen født. Vitus kom til verden og Louise og Rasmus er pave-stolte 😉 … og han er en rigtig lille nuttet en. Samtidigt med det har vi så fået hund: Cosmo, en lille fransk bulldog som Louise og Rasmus har haft i pleje. Han er nu også sød.

Så nu er hjemmet i Tornekrogen blevet indrettet til hund og til barnebarn 😉

27. juli 2012: Dejlig dansk sommer
Så er det i dag London byder velkommen til OL. Det kommer de næste 3 ugers TV og nyheder nok til at handle om, så hvis vejret ikke arter sig til udendørs sysler er der altid noget godt OL at kigge på. Lige nu skinner solen fra en skyfri himmel og det er jeg sikker på rigtig mange er glade for. Marie er på sommerlejr med Luftballonen og jeg tror nok børnene er glade for det gode vejr i år. Kristina og børnene er på Langeland for at hjælpe til med festivalen, og her er man også rigtig glad for vejret – som man bare håber holder weekenden over. Det gør vi også, for vi skal fejre svigermor Else’s fødselsdag hos os på søndag – og så kunne det være rart med godt vejr.

Vi er næsten lige kommet hjem fra en uges ferie på Bornholm, som tog sig ud fra en af sine gode sider. Det var dejligt vejr. Blæsende men med sol og varme på terrassen og hvor der ellers var læ. Kun en enkelt dag med lidt regn – ellers bare rigtig godt.

Kirstens kusine Lilian var med. Hun har været på besøg i Europa de seneste 6 uger, mens det har været vinter i Namibia – dejlig måde at bruge vinteren på 😉 – og har været hos os de sidste godt 2 uger inden hjemrejsen. Ellers har Lilian besøgt hendes søn Lars og hans familie i Lisabon og Hermans søster ved Frankfurt. Heldigvis nåede vi også at se Lars og familien, da de var på vej til stor familiefest i Thyholm – rigtig dejlige mennesker.

Den 1. juni fyldte min søster Else 60 år og det blev fejret med maner i et dejligt sommerhus nord for Skive. Det var en rigtig hyggelig dag, hvor vi desværre kun havde Thomas og Louise med – Raqsmus skulle selv holde fest og Marie kunne ikke få byttet vagter. Else’s kolleger gav et nummer som du kan se her – det ligger på YouTube. Det var rigtig godt lavet.

En ny indkørsel er det også blevet til – det var tiltrængt og resultatet er blevet rigtig godt. Nu håber vi så bare, at vinteren ikke bliver alt for hård ved de nye fliser – men de skal jo kunne holde til det.

Thomas har holdt fødselsdag og den blev fejret med maner med burger med Pulled Pork og Coleslaw salat. Det var rigtig godt – og lige noget den unge mand kunne bruge.

8. maj 2012: Varmen har været på kort visit
Nu havde vi ellers lige fået sæsonens første grill måltid og håbet på mange varme dage – men sådan skulle det ikke gå. Det er da rart at varmen var der mens vi havde ferie – men lidt trist at det nu bliver koldt igen. Håber det bliver for en kort bemærkning.

Ellers er der rigtig forår i det hele. Haven blomstrer og græsset gror. Mejsekassen er fyldt med unger og anden ligger på rede ude i blomsterbedet foran stuevinduet. Den ligger på reden om natten men er ellers væk hele dagen. Vi må håbe der kommer unger ud af det.

Det kommer der også andre steder – altså unger. Vi skal være bedsteforældre til oktober. Det glæder vi os til. Rasmus og Louise skal være forældre og de er p.t. på Filippinerne for at besøge Louises far og hans familie derude.

Ellers har vi lige været på en lille uges ferie med Gitte & Søren. En dejlig uge i Holland med Amsterdam som centrum. En herlig by med masser af kanaler, gamle huse, sjov arkitektur og flotte museer.

Vi lavede en overnatning i Utrecht så vi kunne nå at se Keukenhof inden vi drog til Amsterdam. Virkelig et besøg værd – fantastisk flot blomsterpark.

Man kan sagtens gå rundt i Amsterdam. Det er den bedste måde at opleve byen på. Vi blev måske nok lidt trætte i fødderne et par gange, men så var det godt at vi boede meget centralt – tæt ved alle seværdigheder og tæt på mange gode restauranter. Vi fik set en masse – og kom på de flotte museer. Det nye Skibsfartsmuseum kan anbefales – gerne efter du har været på Rijksmuseum og set de gamle mestre. Og så var vi selvfølgelig også på bryggeri besøg: Heineken Experience. Det var ret sjovt og flot lavet.

Marie har fået arbejde på Herlev Hospital og er glad for at være sig selv i lejligheden på Nordvest. Og Thomas lever og har det godt 😉

27. januar 2012: Grøn vinter
Sidste år på denne tid lå sneen meterhøjt rundt omkring. Frosten havde allerede bidt sig fast og det varede flere uger, før den slap taget i land og by. Nu er det grønt og ikke bare julerosen har blomstret, men også de almindelige roser har haft spæde grønne skud. Vi har også haft besøg af en hjort i haven – måske den samme som var her sidste år 🙂

Tiden er gået med renovering af Maries lejlighed på Statholdervej. Det går langsomt når man kun har aftener og weekends til det, men nu er det i hus. Der mangler pillearbejdet med småting, som skal ordnes. Det må komme hen af vejen.

December måned var præget af malerarbejde med mere, men vi fik dag bagt en masse småkager. De sidste blev spist her i weekenden 😉 Kagedåserne er nu sat på loftet igen til næste gang bagning – men ikke så mange slags som sidste år. Julen blev holdt på Nørrevænget og frokost 2. Juledag på Frændevej .. og julefrokost i Jylland hos Susanne og Lars 3. Juledag. Nytårsaften holdt vi her hos os med Lone & Alan og vi havde Hanne med .. rigtig hyggeligt og vi kom rigtig sent i seng … dejlig aften – og så blev sommerferien booket 😉 Pudsigt som det sker nytårsaften.

Rasmus er blevet 30 år og holdt en sej fest på Madkastellet i Kødbyen. Super aften. Jannie er blevet 35 år og flytter nu tilbage til Aarhus med Mads Peter, men Carsten er fortsat i Hovedstaden. Marie er blevet færdig som sygeplejerske og skal nu have fundet sig et arbejde.

Og så har vi fundet en nye leg: Wordfeud … uha hvor kan man bruge tid på det 😉

17. oktober 2012: Som tiden dog går  …
Så har SF holdt landsmøde og valgt ny formand … og pludselig skal regeringen have to nye ministre. Som om det skulle hjælpe på forholdene. Den regering vi har p.t. er jo bundet af de forlig man kan indgå på tværs af partierne. Det bliver bare vanskeligere nu, hvor man får to ny ministre ind, som ikke er helt enige i det eksisterende regeringsgrundlag. Nu skal de bevise overfor baglandet, at de kan få gennemført noget af det, som de er blevet valgt på. Jeg så forleden et interview med Annette Vilhelmsen, hvor hun var gevaldigt på glatis og i dag trækker hun i land på dagpenge området.

Det var ellers noget som Enhedslisten jublede over forleden – men ak, så nemt skulle det altså ikke gå. Apropos Enhedslisten, så er de ellers sure over at man i Fredericia mener at aktiveringstilbud kan være så skræmmende for de arbejdsløse, at alene tilbud om aktivering vil få folk til at søge mere ihærdigt efter et arbejde. Jeg mener ikke man skal skæmme nogen – heller ikke de arbejdsløse – men jo hurtigere man kommer ud på arbejdsmarkedet – jo bedre. Det er da bedre for samfundet, at man laver et stykke arbejde end at man sidder bag en PC og søger 20 jobs som man ikke har chance for at få. Lad arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere få lov til at tage et arbejde i kommunen. Hjælpe til i gartnerafdelingen, eller med at renovere legepladser eller hjælpe i IT afdelingen – alt efter de kompetencer man nu en gang har. Dermed bidrager de til samfundet og får en tålelig hverdag sammen med andre mennesker. Det er da godt for os alle.

Og når man så tænker over det. Hvor er vi egentlig privilegerede. Vi får vores post bragt til døren hver dag – næsten 😉 Og kan gå til lægen uden at det koster noget. Og få ny hofte eller nyt knæ uden at tage penge op af lommen. Rent drikkevand direkte fra hanen og varme i alle radiatorer. Og så kan vi låne bøger og musik og film – ikke bare fysisk, men også hjemme fra sofaen direkte til din PC. Og så har vi stemmeret og har direkte indflydelse på de beslutninger der træffes i byråd og folketing – og man kan blive ved. Vi lever et privilegeret liv – tænk på det næste gang Dansk Flygtningehjælp eller Røde Kors kommer og banker på døren.

26. januar 2012: Vi går mod lysere tider, men vinteren er måske på vej …
Så har det været jul og nytår – med både den royale tale og den politiske tale til folket. Ikke at det har ændret noget, men lidt skriveri var der da i dagene derefter. Enhedslisten kæmper indædt for at få så stor indflydelse som muligt på den politik, der skal sikre opsvinget i det danske samfund. Et opsving som meget langsomt er på vej, men ikke med Enhedslistens hjælp. Selv gamle marxister slår på, at der skal investeres i nye arbejdspladser og ny teknologi, for at sikre danske arbejdspladser og den danske velfærd. Kapitalismen har vist sin levedygtighed gennem flere kriser – så den vinder nok igen.

Jeg læste forleden en kronik om “lidelsessamfundet” – et samfund hvor befolkningen bliver diagnosticeret og erklæret syge. Til eksempel er ADHD diagnosen eksploderet i de senere år. For øjeblikket har vi for 50 milliarder kroner sendt næsten 20.000 mennesker på førtidspension. Vi er blevet en “kræve-nation”, hvor vi hver især kræver vores bid af overførselsindkomsterne og af velfærdsomkostningerne i øvrigt.

Børn og unge i dag er vokset op med en tilværelse uden mangler. Vi har næsten alle haft råd til at give vore børn det de gerne ville have – når de ville have det. Og vi selv har troligt betalt vores skat i bevidstheden om, at vi på et senere tidspunkt kunne kræve et afkast i form af folkepension, efterløn, billig medicin og næsten gratis buskort og meget mere. Men virkeligheden er ved at indhente os – pengekassen er snart tom, og den nye generation vil ikke være med til at betale for velfærd til andre end dem selv.

Hvad stræber vi egentlig efter? Er det et godt lønnet arbejde på maks. 37 timer med 6 ugers betalt ferie om året? Er det status i samfundet – at kunne hævde sig overfor andre? Er det for at kunne holde fri, at vi arbejder? Eller holder vi fri, for at kunne holde til at arbejde? Arbejder vi blot nok til, at vi kan få råd til at realisere os selv?

Hvad har vi råd til, hvis vi vil sikre vækst og velfærd? Er vækst lig med velfærd? Eller handler det bare om hvem der har råd til ny bil hvert år, nye sko hver måned, røde bøffer hver dag, nyt TV hvert halve år og tre PC’ere og den sidste nye iPhone? Er det velfærd … ?

15. oktober 2011: Sommerferien er overstået og nu står den på nattefrost og vinterdæk.
Efterårsferien står for døren med gyldne skove og duften af forfald. Selvom vi stadig kører på sommertid, så er havemøblerne stillet tilbage – nu venter vi kun på at stille uret tilbage. Vinterdækkene er fundet frem og inden næste weekend kører jeg på “bløde sutter” igen.

Vi er næsten lige kommet hjem fra en dejlig bilferie på 14 dage. Turen gik denne gang til Normandiet og Berlin – og vi nåede både frem og tilbage efter planen ;-). Normandiet er skønt og vi havde nogle rigtig dejlige dage i Rouen, Saint-Lo og Bayeux som udgangspunkt for ture i omegnen.

På turen mod Berlin tog vi et smut forbi Köln og Goslar. Goslar er som taget ud af Brødrene Grimms eventyr og jeg kunne godt tænke mig at komme tilbage en gang – måske til julemarked. Vi kom til Berlin i dejligt vejr og fandt frem til lejligheden i Prager Strasse. Det viste sig at være en penthouse lejlighed på 5. sal med alt hvad dertil hører – super dejligt. Lige ankommet fra Frankrig må jeg sige, at jeg synes der var noget fransk over Prager Strasse og bygningen, så jeg kom et par gange til at sige “bon jour” til folk på trappen.

Rasmus løb Berlin Marathon dagen efter vi var kommet til Berlin – og så tog vi ellers på “heppetur” rundt i Berlin. En god dag og Rasmus gennemførte, men måske ikke i den tid han kunne have ønsket sig – så er det prøvet. Ellers må man jo sige, at Berlin bestemt er mere end bare ét besøg værd. Det er en spændende by med mange muligheder for oplevelser af den ene og anden art.

Det er  forbavsende hvor hurtigt man kommer ind i arbejdsrytmen igen, men sådan går det. Hverdagen er hurtigt tilbage. Men lidt nyt sker der: Marie er blevet “herre i eget hus”. Vi har fundet en andelslejlighed på Statholdervej, som hun overtager den 1. december – og så går den store renovering i gang. Ikke at der skal laves en hel masse. Bad og køkken er faktisk OK, så der skal kun lappes, tapetseres, males og høvles gulve af – og alt det “løse”. Det bliver rigtig godt.

12. juli 2011: Sommer og sol … og arbejde.
Så er det vist på tide jeg får opdateret sitet. Loftet er nu efterisoleret med 240 mm rockwool og den samlede isolering er nu på godt 300 mm. Der er lavet ny gangbro i hele husets længde … og de nyindkøbte plastkasser er fyldt med det vi ikke har nænnet at skille os af med. Kasserne er båret på loftet. Nu må vi så se, hvornår tingene kommer ned igen. Det var godt vi fik ryddet op, men vi har alligevel en masse ting, som vi har gemt … og det er jo egentlig godt nok. Jeg tror at mange af de ting vi gemmer, er med til at vi husker bedre. Når man ser en gammel dukke eller en gammel bog, så kommer der næsten altid minder frem … og på den måde er vores gemte ting en del af vores hukommelse. Ligesom den pose med marmorkugler som Tootles havde tabt, men fik tilbage i filmen “Hook”. På samme måde har vi nu en masse plastkasser med “marmorkugler” på loftet 😉

Ellers var det jo meningen at vi skulle på 14 dages bilferie med Lone & Alan lige efter påske, og det kom vi for så vidt også, men mit hjerte ville ikke rigtig med til det. Så vi vendte bilen i Sydtyskland og satte kursen hjemad igen. Resten af min ferie gik i en hospitalsseng med en ballonudviddelse og indsætning af en “stent”. Det var ikke lige det jeg havde set komme, men godt at vi vendte om. Nu står den så på “rehabilitering” med de første 10 aftaler på hospitalet … men jeg har det fint og alt går vel.

Lidt ferie er det dog blevet til, da jeg sammen med Søren tog til Le Man for at se det traditionsrige 24 timers løb. En super oplevelse. Vi tog også en lille smut til Wolfsburg forinden og her var vi i Autostadt, som er Volkswagens store besøgscenter. Det var rigtig godt. Nu nyder vi så bare sommeren med det skiftende danske sommervejr. Skybrud med vand i mange kældre og dejlige solrige dage … vi tager det som det kommer.

Men så var der heldigvis bål i haven på Nørrevænget 😉 – klik på dette link.

19. april 2011: Forår og ferie …
Som tiden dog går. Pludselig er sneen væk og foråret står ved døren og banker på. Inden længe er det sommer og sådan går tiden bare. Hvis disse små epistler skulle være dagbogs agtige må jeg vist hellere være mere flittig med at få lagt noget på. For jeg kan næsten ikke huske hvad der er sket siden sidst.

Rasmus og Kirsten har holdt fødselsdag i januar. Og så har vi været i gang med den helt store oprydning på loftet. Alt er nede og alt er blevet gennemgået: Til skrald – til spejdere – til salg – og gemmes igen. Nu står de nye plastkasser bare rundt omkring på terrassen, bag huset og på værelserne. Efter rydningen gik vi i gang med isolering af loftet og er allerede kommet rigtig langt. Men det er hårdt arbejde og der er et godt stykke vej igen. Heldigvis har jeg fri i påske-ugen, så der regner jeg med at blive færdig.

Ellers er der rigtigt meget at lave såvel på arbejdet som i fritiden. Jeg er dog hoppet ud af grundejerforeningens bestyrelse. Det var nok den eneste mulighed vi havde for at få stoppet chikanen – og det er indtil videre lykkedes. Held og lykke til den nye bestyrelse. Men så er der desto mere at lave i Furesø Idrætsråd og følgeopgaver derfra. Egentlig utroligt så meget tid der går med det. Her til aften har vi lige holdt et lyn-loppemarked med møbler og andet indbo fra prøvehusene på Lånshøj ude på Flyvestationen. Idrætsrådet får en pæn skilling ud af det. Penge vi kan bruge på arbejdet for idrætten her i kommunen.

Ellers står den snart på ferie – det bliver dejligt!

1. januar 2011: Jul og nytår vel overstået …
Ja, så kom vi alle ind i det nye år. Forhåbentlig på god vis og uden skrammer, men måske med et par kilo mere på sidebenene ;-).

Juleaften gik fredeligt her i Tornekrogen med dejlig mad og børn, der stadig synes det er dejligt at få gaver – selvom de efterhånden er blevet ret så store. Første juledag blev der kigget nærmere på gaver og der var tid til at få samlet sig sammen til middagen 2. juledag. I år lagde Kristina & Søren hus til med en herlig pakkeleg og farserede kalkuner – skønt.

Traditionen tro holdt vi nytåret sammen med Lone & Alan – dette år hos dem. En rigtig dejlig aften. Sjovt nok havde hverken Alan eller jeg købt krudt i år, men det var der så til gengæld mange andre der havde – så vi blev ikke snydt for raketterne. Og så fandt vi også ud af, at vi skulle på ferie sammen … herligt at komme på bilferie igen ;-).

Jeg har ellers brugt de frie timer her op til nytåret med, at opgradere min PC til Windows 7. Det har været en ret så tidkrævende opgave, men jeg tror at alt nu er opgraderet og på plads. Den er i hvert fald blevet betragtelig hurtigere.

Nu må sneen godt snart forsvinde. I dag har det været flot solskinsvejr og + grader, men sneen ligger fortsat højt rundt omkring.

16. oktober 2011: Efterår …
Solen kaster efterhånden lange skygger og nattefrosten er sat ind. Villy er blevet blind og ser ikke mærkesagernes flugt over plankeværket. De unge ministre prøver at sætte sig fast i stolen, men embedsmændene har allerede fået mange på andre tanker end dem der var fremherskende før valget. “Der er ikke penge eller flertal for det vi gerne vil… ” er undskyldningen for de brudte valgløfter. Nye folk på taburetterne – den samme politik. Ak ja.

12. juli 2011: Højsommer …
Jordbærsæsonen er næsten forbi og snart er det for sent at plukke hindbær. Tiden går bare så hurtigt. Wimbledon er overstået og Tour de France har overtaget. Det er nu rart med noget nyt TV hver dag – i stedet for alle de gentagelser sommerens TV ellers er fyldt med.

19. april 2011: Foråret er kommet …
Hvor er det skønt. Vejret arter sig lige fra den bedste side i disse dage. Det minder helt om dengang vi til gymnastikafslutningen sad udenfor på Bymidten og holdt fest. En dejlig aften. Græsset gror og blomsterne er på vej.

Hjertetræet står med blodrøde skud og venter på at få de sidste kræfter fra solen inden det springer helt ud. Der er desværre en del vækster som ikke har haft det så godt med den megen kulde og blæst vi har haft i vinters. Laurbærkirsebær buskene har ikke været glade for den meget kolde blæst, så de ser ikke ud til at have det så godt – men de skyder dog.

Og så bliver det snart tid til folketingsvalg. De snakker om finansloven og om besparelser og meget mere lige for tiden. Tænk at man måske skal  arbejde 40 år før man kan få glæde af en efterløn … Hvis man nu først er færdig med at studere som 25 årig – hvad mange er i disse år – så er man 65 år inden man kan få efterløn … men så er man jo pensionist? Det kan godt være vi lever længere, men vi bliver altså fortsat kun 78 år i gennemsnit. Er 13 år på pension så for meget … ? Og burde man ikke kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet lidt før …?

1. januar 2011: Et nyt år venter …
Nytårskoncerten er forbi og den sidste skihopper er landet i god behold. Statsministeren har netop holdt sin nytårstale med efterlønnen som det store samtaleemne blandt de politiske kommentatorer. Der er lagt op til en valgkamp, som vil stå i efterlønnens tegn.

Statsministeren nævnte af efterlønnen – som folk selv betaler til – koster samfundet 16 milliarder kroner hvert år. Det er jo ingenting i forhold til hvad førtidspensionen koster samfundet: 50 milliarder kroner hvert år – uden brugerbetaling.

Lad os hellere se nærmere på den ordning, så vi kan få noget reelt arbejde for pengene.

25. december 2010: Året går på hæld
“Livet forstås baglæns – men må leves forlæns” er et af mange kloge ord fra Kierkegaard.

Her ved jule- og nytårstid gør vi ofte status over livet. Vi tænker tilbage på året der gik og på de oplevelser vi har haft. På en eller anden måde er min hjemmeside blevet en slags dagbog med spredte noter fra året der gik og fra mit liv i øvrigt. Jeg er godt klar over at “Gud og hver mand” kan både se og læse – og kopiere – det jeg publicerer her. Men der er ikke noget, som jeg ikke kan tåle at høre og se igen – brug det blot venligt og med respekt. Tænk på det!

Det er ikke altid vi tager os tid til at “forstå livet baglæns”. Men når der sker et dødsfald i den nære familie er det ofte anledningen til at se tilbage. Ikke bare på den vi tager afsked med, men også på os selv og vores eget liv. Fjernsyn og andre medier er i denne tid fulde af “året der gik” programmer, hvor vi i mere eller mindre lødig stil får serveret “årets gang” inden for sport, nyheder og de kendtes verden for bare at nævne nogle enkelte eksempler. Men hvornår tager vi os tid til, at spille vores egen lille film om “årets gang” i mit liv? Heldigvis må vi leve livet “forlæns”. Nok skal vi dvæle ved fortiden og lære af den, men livet går videre og vi må leve livet i nuet og i den tid vi ønsker at se fremad, selv om det kan være hårdt og slidsomt.

Jeg er både døbt og konfirmeret, men har ikke brugt meget tid i kirken i årenes løb. Men man kan jo godt gå hen og blive helt filosofisk på sine “gamle dage”. Jeg læste for et par dage siden ved et tilfælde … “Du er ikke alene – der er altid en som følger dig” synger Sebastian.

Som historien om manden der går med Gud langs stranden og fortæller om sit liv, vender sig om og spørger Gud,hvorfor der kun er ét spor, der hvor livet blev svært og Gud svarer: Fordi der bar jeg dig. Om det så er Gud der bærer en eller om det er venner, familie eller enfoldigheden – så tror jeg på, at der altid vil være nogen til at hjælpe i svære stunder. Og så har man altid kærligheden, kildevandet … og det gode øl 😉

20. december 2010: Julen står for døren …
Inde fra stuen kommer der juletoner og lyden af tapeholderen der bruges flittigt. Pakker skal pakkes ind og der skal sættes bånd på … og skrives gavekort. Julekortene er skrevet og sendt med posten. Småkagerne bagt, klejnerne kogt og det samme er rødkålen. Ænderne ligger til optøning og det samme gør juletræet, som er så stivfrosset at man kan være helt bange for, at grenene knækker af bar kulde. Begge dele skal vist ind et par dage før, for at blive klar til juleaften. Ellers tror jeg næsten der er helt godt styr på det i år. Rart fornemmelse …

22. september 2010: Efteråret nærmer sig med hastige skridt …
Solen har i dag skinnet og givet varme til de sidste grønne tomater, men vi må jo sige at efteråret er kommet. Vinden er kold og aftenerne er nu blevet mørke og rå, selvom fuldmånen i disse dage lyser op og giver verden et overnaturligt skær af “film noir”.

Brødrene Price viser slankemad på TV – kun tilsat lidt smør. Og ellers er TV fladen fyldt med gamle kendinge som Robinson, Talent, X Factor, Luksusfælden, Hammerslag og en lang række andre mere eller mindre seværdige formater. Danskerne TV kiggeri har aldrig været højere. I gennemsnit bruger hver dansker 3 timer om dagen på at se TV … og timetallet er stigende. Det er faktisk ret skræmmende. Gad vide hvor mange timer hver dansker bruger på, at sidde foran en PC skærm hver dag? Det bliver til rigtig mange timers stillesiddende arbejde … ikke så underligt at danskernes vægt stiger 😉

I mine unge dage læste jeg rigtig mange science fiction bøger – primært på engelsk, da de ikke fandtes på dansk. Den bedste boghandel var Fantask, som fortsat ligger i Sankt Peder Stræde i København. Her købte jeg på et tidspunkt en novellesamling, som indeholdt en short story om dengang Jorden blev indvaderet af nogle sære væsener som åd alle elektriske udladninger. Historien handlede om, hvordan samfundet ændrede sig, da der ikke længere kunne bruges motorer, sendes radio eller TV, tændes gadelamper eller lommelygter eller bruges computere. Det var faktisk en ret morson short story, om hvordan verden pludselig kom ned i gear … En gang i mellem kunne man faktisk godt ønske, at det var virkelighed 😉

Mange aftenmøder og flere arrangementer i september har nok været årsagen til, at dagene bare er gledet ud af hænderne på en. Pludselig er det efterårsferie og på jobbet skal der vælges restferie. Sommeren og nu her efteråret er også gået med oprydning på loftet. Der er blevet båret rigtig mange kasser ned af stigen. Vi har kigget i gammelt ragelse og gode ting, som har været for svære at skille os af med. Spejdernes Genbrug har haft kronede dage. Det er ikke småting vi har samlet sammen til dem og det gode formål de står for. Det har været rigtig sjovt at se på gamle sager og “nu er loftet vel snart tømt” ? Nej, der er fortsat rigtig mange ting på loftet. Ting som kan smides ud, gives væk eller som skal gemmes. Men nu skal der også være tid til at få lavet den tiltrængte efterisolering – for isoleringen med 2 lag flyttekasser er væk 😉

29. august 2010: Mørke aftener og kølige nætter…
Man kan efterhånden godt mærke, at dagene bliver kortere og nætterne knap så varme som de har været. Ellers må man vel sige, at det har været en dejlig dansk sommer. Vi har haft både rigtig varme dage og rigtig våde dage. Det blev kun til en uges “sommerferie” i år, men til gengæld havde vi jo 4 uger i foråret – så behovet for ferie har heller ikke været så stort.

Siden sidst har jeg fået lavet fotobogen fra Namibia færdig. Den blev faktisk rigtig god, men det tog godt nok også lang tid at lave den. Ellers er tiden gået med bilvæddeløb på Carlsberg, Michaels konfirmation, Hill Climb i Ganløse, flytte for Marie, Bryllup i Jylland, Thomas’ fødselsdag og besøg af Lilian i de første 3 uger af august. Første uge havde vi ferie sammen og tog et par dage til Jylland med besøg i Den Gamle By. Ret så hyggeligt alt sammen.

Vi har meldt os til Biografklub Danmark igen i år og har set den første film sammen med Kristina & Søren. Nu skal vi så bare sørge for, at vi får set alle film. Og så har jeg nok ikke været heldig med min Opel … hele instrumentbordet er gået igen. Der er ingen lys i lamperne eller noget speedometer der virker. Og forreste nummerplade er enten blevet stjålet eller tabt – væk er den i hvertfald.

4. maj 2010: Det er snart sommer …
Det er snart 4 uger siden vi kom hjem fra Namibia og tiden den flyver af sted. Vi landede torsdag den 9. april og måtte tage hjem uden den ene store kuffert. Det var selvfølgelig den kuffert, hvor vi havde pakket langt de fleste “souvenirs” ned i. Så det ville have været rigtig ærgerligt, hvis den ikke kom frem. Heldigvis fandt de kufferten i Heathrow og vi fik den sent søndag aften.

Det har været koldt at komme hjem. Vejret har ikke været det bedste forårsvejr og pludselig kom der også en askesky og lukkede for luftrummet – og måske lidt for solen også. Men nu er mirabelletræet ud for terrassen sprunget ud – det står fantastisk flot med masser af hvide blomster. Haven har fået en lille omgang, men ser jo altid forsømt ud her om foråret. Det hjælper når buske og blomster får mere magt, og når græsplænen bliver klippet.

Vi er gået ind i et nyt ferieår og skal egentlig have planlagt sommerferien, men det er lidt svært ovenpå 4 ugers ferie. Egentlig har man fået nok ferie lige nu, men vi kommer helt sikkert til at savne nogle fridage senere på sommeren. Dem må vi så bare finde plads til.

Der er ved at komme gang i den nye politiske besætning på rådhuset og nye udvalg er begyndt arbejdet. Sundhedsråd, Folkeoplysningsudvalg og Idrætsråd er kommet godt i gang og nu skal der så arbejdes. Jeg tror det bliver en god sæson, og allerede nu er der taget rigtig godt fra. Det er i øvrigt første gang i mange år, at jeg ikke har skullet tænke på gymnastikopvisning – men jeg var da ude og snuse lidt. Det var en dejlig oplevelse, og jeg kan stadig mærke den gode mavefornemmelse man får, når man ser alle de dejlige børn og unge mennesker, som viser lidt af, hvad de har lavet i løbet af sæsonen. Det er denne fornemmelse, der bekræfter en i, at man er en del af et forpligtende fællesskab og at man faktisk gør en forskel. Rigtig rart.

Siden sidst er Marie returneret fra praktikophold i Oslo. Det var vist rigtig godt og en god oplevelse. Skolen er begyndt igen og nu venter vi så på at hun kan komme i en anden lejlighed på Sneppevej. Det glæder vi os alle til. Thomas har købt sin lejlighed og det er en lang proces, men det var vist på det helt rigtige tidspunkt. Rasmus arbejder, men der er lidt for stille på jobbet – krisetider. Marie havde et lille uheld med Vectraen for over en måned siden. Den kunne ikke komme på værksted med det samme, så den stod i carporten og blomstrede i 3-4 uger. Endelig blev den så afhentet, men jeg har efter mere end 14 dage ikke fået den retur. De kunne have bygget en ny bil til mig på de 6 uger det indtil videre har taget.

Om en god uges tid skal Michael konfirmeres og om godt 2 måneder skal jeg føre min niece Susanne op af kirkegulvet i Tilsted. Men inden da er der mange ting jeg skal nå. Bare det at lave en fotobog med et lille udvalg af vore Namibia billeder er et kæmpeprojekt. Jeg har været i gang en lille uges tid nu, men mangler at redigere ca 40 sider – ud af de 66 sider den kommer til at fylde. Den bliver rigtig god – håber jeg.

11. marts 2010: Er det tid  …
Jeg kan godt tage mig i, at tænke på den gang man ikke var involveret i noget som helst. Den gang man bare nød livet og tog dagen & Vejen som den nu kom. Den gang man havde travlt med sig selv – og ikke så meget andet.

Men så begyndte jeg at interessere sig for egne og andres vilkår: Elevråd, komiteer, talsmand, tillidsmand, skoler, bestyrelser, foreningsarbejde og alt muligt andet. Og så sidder man lidt i saksen – synes det er spændende, berigende, sjovt og lærerigt. Det bliver pludselig svært at slippe igen. Men det kan være det er tid …

Tid til at lade gå … tid til at lade andre komme til … tid til at have travlt med en selv igen. Det vil jeg tænke lidt over de næste uger …..

2. januar 2010: Så er det slut med 0erne …
Man kan egentlig godt undre sig over, hvorfor vi siger “0erne” og nogle endda “010”. Sagde man også “0erne” i 1909? Det gjorde man sikkert for vi har jo sagt 60erne og 90erne – og nu kan vi sige 10erne 😉 Og så skal jeg huske en god opskrift på kransekage:

Hjemmelavet kransekage

8-10 pers.

500 gr rå marcipan    250 gr flormelis    ca 2 pasteuriserede æggehvider

Massen æltes til den er ensartet. Det er meget fedtet. Lad den hvile i køleskabet en 3-4 timer – eller til dagen efter.

Del dejen i 4 stykker. Rul hvert stykke ud til en pølse på ca 30 cm. Brug evt. mere flormelis så det er lettere at arbejde med dejen. Placer rullerne på bagepapir og tryk dem i den karakteristiske trekantform.

Bag dem i ca. 8 minutter ved 230 grader – indtil de får en smuk gylden overflade. Brug eventuelt 2 bageplader så bunden ikke bliver alt for hårdt bagt. Lad dem køle helt af inden du putter glasur på dem.

Glasuren laver du af 1 pasteuriseret æggehvide, 1 tsk citronsaft og flormelis. Rør til du får en helt hvid og lind masse. Du skal bruge ca 200 gr flormelis. Citronsaften gør, at glasuren får en dejlig syrlig smag. Put nu glasuren i en plastpose og klip et lille hul, så du kan sprøjte glasuren ud på de afkølede kransekagestænger.

Frit efter opskrift fra Politiken af Suzie Reitz.

20. december 2010: Frivillighedens vilkår
At gøre noget frivilligt er godt. Det er godt for dig selv og for dem du gør noget for. I langt de fleste tilfælde bliver din indsats påskønnet og du ved at du gør en forskel. Det er en dejlig oplevelse.

Men der skal egentlig ikke så meget til før det pludselig bliver surt – rigtig surt. En lille bitter mand med mavesure og ærekrænkende blog-indlæg og tyveri fra min hjemmeside, er faktisk nok til at gøre det surt at være frivillig. Men det skal ikke forhindre mig i, at gøre en indsats – frivilligt.

Jeg kan faktisk kun ynke den stakkels lille mand. Har han virkelig ikke andet at få tiden til at gå med i dette liv end at gøre livet surt for de mennesker, der gør et uegennyttigt stykke arbejde. Hvad gør han egentlig selv for andre – ud over at sætte smædebreve på sin blog og sprede usandheder og komme med perfide hentydninger. Pyt – ham vil jeg ikke bruge mere energi på – slet ikke her op til jul.

3. november 2010: Frivillig
Frivilligt arbejde er din mulighed for at prøve kræfter med ting, du ellers ikke ville opleve: Du kan være medhjælper på en sommerlejr for børn, stå på scenen i et amatørteater og møde hjemløse på et værested. Eller brug din faglighed og hjælp en forening med fx kommunikation, IT eller telefonrådgivning.

Der er rigtig mange muligheder for at være frivillig.

Det handler ikke kun om frivillige i det sociale arbejde, men på alle mulige områder. Følg med i debatten om frivilligt arbejde og etablering af et FrivilligCenter i Furesø Kommune.

3. oktober 2010: Tilvalg og fravalg …
Hver eneste dag laver du et valg … rigtig mange valg når det kommer til stykket. Du vælger at stå op eller blive liggende bare 5 minutter mere. Du vælger at sidde over morgenavisen lidt længere end du plejer og du vælger at køre en anden vej på arbejde.  Alt handler om valg – hvad enten man aktivt laver tilvalg eller fravalg, så har man valgt alligevel.

30. august 2010: Det er budgettid …
Budgetforhandlingerne er i fuld sving. Politikerne har gjort deres arbejde og nu er det op til alle borgere, at sige deres mening. Egentlig synes jeg politikerne i store træk har været gode til at finde besparelser gennem effektiviseringer og strukturelle ændringer. Det skal de have ros for.

Jeg har givet kommentarer til budgettet til 3 udvalg: Social- og Sundhedsudvalget, Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget samt til Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget. Nu må vi se om høringssvarene bringer noget med sig – det håber jeg de gør.

4. maj 2010: Danmarks befrielse …
På vej på arbejde hørte jeg formanden for Danmarks Lærerforening udtale sig om, at det var “noget pjat” at give lærere karakter. Det kommer sig af, at en undersøgelse har vist, at både elever og forældre synes det er en god ide at evaluere lærernes arbejde med fx en karakter. Men det synes lærerne altså ikke og slet ikke deres formand, som finder det useriøst.

Det er noget af en arrogant holdning at have. Der er vel ikke den større arbejdsplads i dag, som ikke på en eller anden måde, måler deres ledere og medarbejdere. Der bliver målt på, om man når målene – både de helt konkrete faktuelle/økonomiske mål og de blødere mål, som fx trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Her giver alle deres besyv med – både den ufaglærte lagermand og den universitetsuddannede kommunikationsmedarbejder. Hver medarbejders stemme tæller med lige stor vægt i disse undersøgelser. Så skal man ikke som lærerforeningsformand komme og sige, at man “skal lade de faglærte om at give karakter”. Det er direkte uartigt.

Selvfølgelig kan elever og forældre bedømme en lærer og dennes arbejde. De gør det jo ud fra de oplevelser og indtryk de får af den pågældende. Eleven ud fra livet i skolen og de daglige undervisningssituationer og forældrene ud fra såvel en snak med barnet som ud fra forældresamarbejdet med skolen. Da jeg sad i skolebestyrelsen for mine børns skole, var en af mine kæpheste, at man selvfølgelig også skulle måle lærernes kompetencer og kvaliteter. Jeg havde oplevet flere situationer, hvor en lærer bestemt ikke var egnet til at håndtere mindre børn, men kanon god til de større – og vise versa. Men her talte man for døve øren overfor skolens lærerkorps – med skolelederen i spidsen. På alle skoler er der gode lærere og dårlige lærere – sådan er det bare. Men det kan vi arbejde med, hvis vi vil.

Jeg er sikker på, at en evaluering af lærerne vil kunne skabe grundlag for en rigtig god dialog mellem såvel elever/forældre og lærere som mellem en professionel skoleleder og dennes medarbejdere. Mange børns traumatiske oplevelser med dårlige lærere vil med en sådan evaluering kunne tages i opløbet. Og den dårlige underviser vil kunne afsløres langt hurtigere end det sker i dag. Vi skal heller ikke glemme, at den gode underviser – den der inspirerer, motiverer og engagerer – dermed også vil komme frem i lyset.

Evaluering af lærerne er en oplagt mulighed for udvikling af et skolesystem, som alt for længe har været kørt på de faglærtes egne præmisser – så tag debatten og afvis ikke ideen som “pjat”.

11. marts 2010: Hvem sider hvor og hvorfor …
Nu er aftenkaffen indtaget og aftenens møde er fordøjet – et ganske udmærket repræsentantskabsmøde i Furesø Idrætsråd, hvor vi fik valgt nye kræfter ind i rådets bestyrelse. Jeg fortsatte som formand uden der egentlig blev snakket noget om det – og det er jo sådan set OK. Alle poster i bestyrelsen blev besat og det tegner godt for Idrætsrådets arbejde de kommende år, og der var en god snak om, hvad Idrætsrådet kunne gøre fremadrettet set.

Nu efter at mødet er fordøjet, synes jeg egentlig det er pudsigt, at så mange ønsker at blive idrættens repræsentant i Folkeoplysningsudvalget – men ikke vil gøre en indsats i Idrætsrådet.

Det viste sig – lidt mod min forventning – at der var flere kandidater til Folkeoplysningsudvalget og kamp om pladserne. Der var bestemt ikke kamp om pladserne til Idrætsrådet. I princippet kan man jo mene, at det er meget positivt, at så mange vil gøre en indsats på idrætsområdet. Men jeg havde nu gerne set, at det var bestyrelsesmedlemmer af Furesø Idrætsråd, som indtog idrættens 4 pladser i Folkeoplysningsudvalget. Det kunne vi ikke enes om i aften – hvilket jeg egentlig synes er uheldigt.

Der er valg af idrættens 4 repræsentanter mandag den 15. marts 2010, og jeg ser det egentlig som en meget naturlig ting, at jeg som formand for Furesø Idrætsråd bliver valgt ind i Folkeoplysningsudvalget. Hvis ikke man kan vise mig den tillid – hvorfor skulle jeg så være formand for Furesø Idrætsråd?

Nu må vi se hvad idrættens repræsentanter finder ud af på mandag – jeg kan ikke være der selv, så det bliver lidt spændende, da jeg meget gerne fortsætter arbejdet i Folkeoplysningsudvalget.