Restemad, madspildsmad eller gourmetmad ..

Kært barn kan have mange navne og vi plejer nu at kalde det for restemad. Det kan være lavet af rester fra dagen før eller bare af noget vi har haft liggende et par dage i køleskabet. Når du så om morgenen kigger i køleskabet og tænker på hvad vi skal have til middag, så falder dit blik måske på resterne og på de ting vi ellers har stående på køl. En ide tager form og så bliver det til restemad. Sådan gik det også i dag, hvor Kirsten spurgte: har vi ikke noget i fryseren til aftensmad?

For nogen tid siden købte Kirsten noget færdig skåret skinke som vi ikke fik brugt, så det kom i fryseren. Det blev så starten på en god gang restemad og her er opskriften:

200 gr skåret skinke (fra fryseren – det var et madspildskøb)
1 løg skåret i terninger (fra lageret)
en rest smør til svitsning af løget (dato overskredet en uges tid)
150 gr gammel cheddar revet fint (alt for gammel men god nok)
200 gr frisk lasagneplader skåret ud i strimler (dato overskredet en uges tid)
2 dl fløde (dato overskredet en uges tid)
masser af peber
salt efter smag

Sæt vand over til kogning af den friske pasta mens du skærer løg og svitser det. Put den skårne skinke i når løgene er klare. Lad skinken svitse lidt med. Tilsæt fløden og riv imens den gamle ost. Når fløden er på kogepunktet tilsætter du den fint revne ost og skruer ned for varmen mens du venter på at pastaen er færdig kogt. Lad pastaen dryppe godt af inden du svinger den rundt i gryden med skinke-ostesovs. Tilsæt masser af friskkværnet peber og smag til med salt. Lad det hele koge lidt ind. Pastaen får det hele til at tykne. Server med en frisk salat.

Nogle ville måske kalde det for Pasta Carbonara – men denne ret er uden bacon og æg. Og andre vil sige: Adrdr .. gammel mad. Men det var faktisk en utroligt velsmagende ret og så er der rester til dagen efter – mums.

Kom bare i gang med at tømme køleskabet for rester og sæt fantasien i sving – du kommer til at lave gourmetmad inden du ved af det. Velbekomme ..

Restemad - uhmm hvor lækkert
Advertisement

Efteråret blæser op til dans

Med november kom Allehelgensaften og begyndelsen på den sidste efterårsmåned. De sidste græskarhoveder er skåret og resterne ligger og bliver til den jord de er kommet fra. Og nu kan vi snart begynde at tælle ned til jul – til skræk eller glæde afhængig af humør. Frosten har vi ikke rigtig set noget til endnu og november er fortsat så varm, at de sidste blade nægter at falde.


Der er mange forandringer omkring os, og dette år vil nok blive husket som “nedturens år”. Ovenpå en veloverstået coronakrise, hvor vi troede at nu lysnede det, gik Rusland i krig med Ukraine og det meste af verden så lamslåede til. Gaspriserne tog på himmelflugt sammen med elpriser og inflationen begyndte at rasere hele verden. Renterne steg og boligmarkedet gik næsten i stå. Og midt i det hele står vi almindelige borgere og kan bare se på. Men så er det godt man har sit gode humør og ikke lader sig slå ud af lidt modgang.


Min søster Else blev 70 år den 6. juni og vi var inviteret til fest dagen før Skt. Hans. Vi tog en overnatning i det sommerhus som Else havde lejet til festlighederne og det var en meget hyggelig dag. Som mange andre har Else fået kræft og slås nu med sygdommen for i det mindste at forhale forløbet. Undskyld jeg er lidt kynisk, men dø skal vi jo alle – det er kun et spørgsmål om hvornår og hvordan – men alle de andre dage skal vi leve. Der er jo ikke andet for end at tage hver dag som den første dag i resten af dit liv og få det bedste ud af det – men svært må det være. Håber på det bedste.


Skt. Hans var i år forlagt til den Zülowske residens og det var som sædvanlig en hyggelig aften. Et par dage senere tog Kirsten og Marie til Legoland med de to børnebørn og de hyggede sig et par dage med legoklodser og alt muligt, inden de kom til mig i sommerhuset, hvor jeg var ved at gøre klar til “Tour de France” fest i weekenden. Feltet kom nemlig lige forbi vores sommerhusområde. Vi fik slået telte op, malet sten og fabrikeret store skilte og pyntet op med gule flag og blev selv pyntet i gule og prikkede bluser og bøllehatte. Det blev en rigtig sjov og hyggelig weekend.


Men desværre var jeg plaget af et dårligt knæ som udviklede sig i løbet af weekenden. Jeg troede at det var endnu et gigtanfald i knæet, men da vi kom hjem tog jeg på skadestuen i Gentofte. Her blev jeg undersøgt og wupti – så blev jeg indlagt med blodpropper i venstre ben samt i lungerne og oveni det fandt de ud af at jeg havde atrieflimmer. Så det jeg troede blot var et enkelt besøg blev til 4 dage på hospitalet. Lægerne ville have mig til at tage det lidt roligt – de var bange for at jeg pludselig trimlede omkuld, så jeg har været sygemeldt lige siden. Der har været en opfølgning, hvor de skulle se om mit hjerte fortsat flimrede – og det gjorde det, så nu skal jeg ind og have et stød, så hjertet kan begynde at gå i rigtig takt. Det må vi så håbe får alting på plads. Det dårlige knæ har jeg desværre stadig.

Om mandagen hvor jeg blev indlagt skulle Kirsten hente Lilian som kom fra Namibia for at bo hos os i nogen tid. Lilians søn Lars og Eli har nemlig købt hus i Assens og flytter til Danmark. De havde dog ikke fået deres ting så Lilian blev hos os indtil deres møbler kom og de kunne begynde at få alt på plads. Så selvom det hele var lidt væltet omkuld, så havde Kirsten jo Lilian at tage sig af mens jeg var indlagt. Heldigvis kom jeg hurtigt hjem igen og alt gik sin vante gang.

I juli var vi på besøg i Roskilde hos Pernille og Thomas – og kiggede blandt andet på gamle biler på havnen. Hyggelig dag. Keld Zülow havde inviteret til sommerbrunch i anledning af 70 års dagen og den sluttede i festligt lag på terrassen på Tornekrogen. Det er altid dejligt at være til fest blandt venner. Det var vi også på landet, hvor nogle fra grundejerforeningen havde arrangeret sommerhus-sommerfest med rundvisning på vingården og smagning. En hyggelig dag der sluttede med fælles spisning på Tina og Jacobs terrasse.


Ikke alt er fest og farver. En lille ven som gennem de seneste 10 år har givet vores liv fest og farver måtte desværre forlade os. Vi lod Cosmo aflive i august og det var både en sørgelig dag og en lettelse. Han var både blind og døv og havde andre skavanker som ikke gjorde livet lettere for hverken ham eller hans omgivelser. Jeg kan nu godt savne ham ind i mellem. Men så er det jo godt at vide, at han ligger trygt i haven oppe på landet.


Sensommeren bød også på kursus i COOP regi i Middelfart og på en bustur med Kirkens medarbejdere til Esrum Kloster. Indfrielse af en fødselsdagsgave blev det også til med en cykeltur til Restaurant Kongemosen i Smørum. Måløv Rensningsanlæg havde inviteret til informationsaften og det måtte jeg jogså ud og høre, for vi bliver jo naboer til anlægget. Den traditionsrige Fætter Kusine Komsammen foregik i år hos os i Havnsø. Vi lod alle gæster få vores hus og så gik vi over til Lone og Lars og lånte deres gæsteværelse. De var nemlig ikke hjemme så det passede perfekt. Det var en hyggelig weekend uden de store udskejelser men med god tid til hygge og gåture. Gitte og Peter fik vi også besøgt i Valby og som sædvanlig var det en dejlig aften – måske med lidt for meget rødvin til en enkelt eller to.


Endnu en fødselsdagsgave er taget i brug: Kort til Nationalmuseet, hvor vi fik en guidet rundvisning i deres viking udstilling. Meget spændende og flot udstilling. Vitus er blevet 10 år og det blev fejret med maner. Tror der var tre fester i løbet af ugen og han må have været helt udmattet efter al den festivitas. Efterårsferien blev holdt med et par dage i Lalandia Søndervig og især ungerne var glade for badelandet. Dejligt at komme til Vesterhavet og mærke blæst og skumsprøjt. Vi har fået udvidet terrassen på landet og det giver noget mere plads til borde og stole. Vi må senere se på, om vi skal sætte noget læhegn op omkring terrassen for det blæser ret meget i Havnsø. Folkeuniversitetet trækker igen i mig og i år har jeg kastet mig over filosofi og opera – meget spændende.


Ellers går mange af dagene med oprydning – eller måske nærmere udrydning. Loftet er faktisk tømt for ting og sager og det tynder også ud i kasserne i skuret. DBA og et nyligt Loppemarked i Hangar 3 har hjulpet på udrydningen – men der er langt igen. Det er som om folk har nok af ting og sager – og de vil ikke give noget for tingene.


Vores beslutning om at købe en ny bolig – en mindre lejlighed i et projektbyggeri på Flyvestationen – har vi ikke fortrudt, men vi kunne nok ikke have valgt et dårligere tidspunkt til både at købe og sælge på. Salgspriserne fået et tryk nedad i takt med at renterne presses i vejret. Det sætter en helt naturlig bremse på lysten til at købe og sælge bolig lige for tiden. I har købt lejligheden og har også sat huset til salg – men det går noget trægt. Vi er optimister, så det går nok. Ellers må man sige, at der er rigtig mange ting man skal forholde sig til i sådan et projekt – og det bliver ikke nemmere af, at man er mange der skal enes om tingene. Der er mange holdninger, forventninger og ønsker og behov at tage hensyn til. Men vi regner med at det hele lander et godt sted, så vi får en bolig og et fællesskab vi bliver glade for.


Det var så det jeg lige kunne huske og finde i billedarkivet og finde på kalenderen – måske har jeg glemt noget men så pyt. Det er jo ikke en decideret dagbog, men alligevel en lille beskrivelse af livets gang set gennem mine briller.

Se pinsesolen danse …

Jeg har ikke danset til pinsesolen, men jeg har beundret de smukke solnedgange over Sejerøbugten de senere dage. Her til aften er ingen undtagelse – himlen er funklende rød og skyerne er i alle violette farver. Smukkere syn skal man lede længe efter. Her i Havnsø har dagene været fulde af sol og sommer. Stranden er taget i brug af de første badegæster og paddleboards er kommet frem igen. Det er stadig lidt koldt at gå i vandet, så jeg venter til senere på sæsonen. Der har nu heller ikke været meget tid til badeture, så Cosmo og jeg har kun set på, mens vi har gået vores ture. Nu er pinsen snart forbi og jeg skal hente Marie og Kirsten i lufthavnen i morgen, men så er det jo godt at min dosmerseddel er hakket af for denne gang. Det blev til lidt mere end beregnet, så tiden har ikke været lang. Det var rart at få det hele hakket af og få ryddet op så vi er mere klar til TdF – der er ikke længe til.

Sommeren kom med duft af syren og hyld

Et nyt år blev skudt godt i gang og nu har vi næsten glemt alt om corona. Her godt et halvt år efter den seneste opdatering af mine ”happy marbles”, venter sommeren lige om hjørnet og solen lyser op i selv de mørkeste afkroge. Det er en dejlig tid, hvor alt grønnes og bliver levende igen.
Året blev kickstartet med Dronningens 50 års regentjubilæum og vi var en tur forbi Roskilde for at se de kongelige – sammen med en masse andre glade mennesker. Det var sjovt men lidt koldt. Og da de kongelige så endelig ankom fik vi jo kun lige et glimt af de royale inden de skyndte sig ind i kirkens varme rum og ud i bilerne igen kort tid efter. Men sådan er det jo – hvad gør man ikke for at være tæt på de kongelige.
Rasmus rundede et af de skarpe hjørner med 40 år på bagen. Festen må vi vente på til det bliver sommer, men så har vi noget at se frem til. Dagen blev dog fejret på Lånshøj som det sig hør og bør.

Vi har fået en ny restaurant i Værløse – Chop Sticks – med et overdådigt udvalg af asiatiske buffetretter. Virkelig flot og meget god mad. Vi har været der to gange – på åbningsdagen og engang senere, hvor vi fik et separat lokale. Her fik vi bl.a. sushi som blev serveret af en robot til stor fornøjelse for Vitus og Luna.
Fastelavn blev markeret med en ny opskrift på fastelavnsboller. Det er den svenske udgave kaldet Semlor. En slags briochebolle med flødeskum, marcipan og hakkede mandler i den udhulede bolle. De faldt i god jord, så det er nok ikke sidste gang jeg bager dem.
Den traditionelle sildekomsammen blev i år holdt hos Lone & Alan. Her var alt godt fra havet og ikke mindst en snaps eller to. En festlig og meget hyggelig dag, hvor snakken rigtig kom i gang igen efter coronatidens isolation.

Uge 10 bød på et lille visit i Arken på Sydfyn sammen med Lånshøj. Det er et dejligt sommerhus og et skønt sted. I løbet af den lille uge vi var der, blev der bygget et nyt sommerhus. Det kom i byggesæt på en stor blokvogn og så blev de enkelte stykker ellers bare hejst på plads. Fantastisk at følge.
Kort efter fik jeg arbejde – et barselsvikariat på 12 uger – som vikar i Håndværk & Design på Kongevejens Skole i Virum (Maries skole). Det har været ret sjovt at være sløjdlærer for en 3. klasse og to 6. klasser – meget søde børn. Min sidste skoledag blev ret så mindeværdig med en afskedsvideo lavet af 6.C med hjælp fra min ”makkerlærer” Stine og hendes kollega Søren. Det var helt fantastisk og ganske overvældende – men det var nu også nogle vildt søde børn … savner dem lidt ind imellem. Det er slut nu og jeg er tilbage på 2 ansøgninger om ugen, men jeg er klar hvis skolen ringer og har brug for en vikar igen.
I år holdt vi påskefrokost her i T39 som en slags sammenskudsgilde. Vi var der næsten alle og det var en rigtig hyggelig dag.

Og så har der været alt det løse med møder i Menighedsrådet og tilhørende udvalg. Generalforsamling på landet. Møder i Kvickly og inspirationsdag hos COOP i Fredericia sammen med Alan. Biografklubben og livestream foredrag fra Aarhus Universitet om naturvidenskab. Møder vedrørende Orangerierne, hvor vi flytter ud til marts/april 2023 – hvis ikke de bliver mere forsinkede på grund af mangel på byggematerialer. Det er spændende at følge og vi har været til ”første spadestik” så der er kommet gang i byggeriet nu. Der står to guldspader i skuret og venter på indflytningen.

Lidt ferie er det også blevet til og små seks dage i Transsylvanien var helt perfekt. Rumænien er kontrasternes land med stor fattigdom og vild luksus – og heldigvis også det midt imellem. Vi var i en rigtig fin egn af landet, hvor der var mange tyske rødder og umiddelbart ordnede forhold. Vi boede på et dejligt hotel med fine spa faciliteter og det var et godt udgangspunkt for ture rundt i de smukke Karpaterbjerge. Det var en dejlig ferie og vi nød det gode selskab med Lone og Alan, men også men de nye venner vi fik på rejsen. Vi var kun 12 personer i gruppen, så det var en god størrelse til rigtig at få snakket sammen.

Vi mistede desværre Kirstens mor den 19. februar efter kort tids sygdom. Hun blev 94 år og ville ikke mere, så det var nok det bedste for alle parter. Nu mangler så den hårde oprydning og deling af boet inden vi kan afslutte det kapitel. Døden kommer til os alle på et eller andet tidspunkt – det er en følgesvend vi har igennem hele livet – så lev livet hver dag og nyd det. Lejligheden er måske solgt med indhold – og det kunne jo være rigtig godt, så vi undgik at skulle skille os af med tingene på langstrakte og besværlige, for ikke at sige ærgerlige måder, som fx aflevering til genbrug eller skrot. Vi håber på en god løsning.

Bente er blevet 70 år og det blev fejret af Malik og Angaley med en invitation til frokost på Sulkendrup Mølle. En dejlig dag med glade gensyn og selvom det for mange af os var 7 år siden vi sidst var sammen, så gik snakken mellem os alle. Det var en rigtig hyggelig dag og vejret var med fødselaren, så vi kunne få drinks udenfor og sluttede af med en pølsevogn i det fri. Skøn dag. Tak til Bente og Malik og Angaley.

Nu er det sommer – i hvertfald efter kalenderen – men vi kunne godt bruge noget mere sol og varme. Vi tæller nu ned til Tour de France, hvor vi får sommerhuset fyldt af familien til en weekend i cyklingens tegn. Vi håber at vi alle 15 får et par festlige dage med godt vejr og gode minder om den dag Tour de France var forbi vores sommerhus.
Men inden da har vi andet vi skal nå. Kirsten og Marie tager til Budapest for at se Final 4 håndbold og min søster Else har på trods af sygdom valgt at fejre sin 70 års fødselsdag sammen med familien i et sommerhus i Virksund. Og dagen efter er der Skt Hans gilde hos Pia og Keld. Ungerne skal også lige nå at være på ferie med Kirsten og Marie inden TdF kommer susende forbi … så jo der sker lidt, men der er også tid til en middagslur og stile rolige dage med fred og afslapning. Lev livet i lysets lomme … god sommer.

Så skriver vi 2022

Endnu et år er gået … i coronaens tegn må man nok sige. Rigtig mange mennesker har nu fået 3. stik, men det forhindrer ikke at vi kan blive smittet med corona. December måned startede egentlig meget fint. Kirsten fik igen pakket kalendergaver i den store stil og julen blev planlagt i coronastil med fejring her i T39 og på N108. Uheldigvis blev Rasmus smittet efter en julefrokost i byen kort før juleaften – så der var dømt isolation på Lånshøj. Den lille familie måtte derfor holde jul for sig selv, og vi måtte ud og finde et juletræ til dem og ellers etablere dinner transportable juleaften, så de kunne få and og flæskesteg med mere. Vi Facetimede med dem senere på aftenen og spillede bankospil over nettet. Det var nu ret sjovt. Marie, Thomas og Mormor Else var her sammen med Pernille så vi hyggede os alene i T39 og det gik rigtig fint. N108 fejrede julen i eget regi med amerikanerbesøg – og uden Michael som havde fået corona. Vi holdt ingen stor julefrokost i år – det var der ikke rigtig basis for. Julefrokosten i Jylland på 3. Juledag blev også aflyst grundet corona. Vi må se om vi kan samles til en sommerfest eller lignende i det nye år. Og så blev det nytår – Kirsten blev konstateret smittet med corona den 31. december om formiddagen, så der røg den nytårsaften. For første gang i 25 år måtte vi derfor fejre nytåret i vores egen lille corona-boble. Det gik jo også, men det havde da været meget hyggeligere om vi havde kunnet fejre den som planlagt ude hos Hanne. Nu var det så os til at få dinner transportable, så vi byttede vores dessert ud med Alans forret og fejrede ellers nytåret med skål over Facetime. Vi gik også glib af Lunas 7 års fødselsdag som vi skulle have været til den 1. januar. Og for at det ikke skulle være nok, så blev Else kort efter konstateret smittet med corona. Heldigvis har alle de smittede ikke været særligt syge (og jeg er sluppet udenom smitte endnu) så vi kan håbe det er ved at være overstået. Den sne der faldt kort før juleaften er nu smeltet og alt er igen grønt og brunt. Dagene bliver trods alt lysere hver dag, men ellers er vejret gråt og kedeligt. Heldigvis har der været enkelte dage med dejligt solskin og dem må vi så glæde os over. Velkommen til 2022.

Kanelkongens knasekager

Kanelkongens kone blev kaldt for Mutti
hun elskede slik og søde sager med krudt i
men allerhelst skal kagen smage af kanel
og gerne knase som en gammel tør kamel.

Kanelkongen ledte i gamle bøger og blade
og fandt en opskrift på en flot roulade
men den duede ikke for deri var ingen kanel
selvom den var bedst efter et ekspertpanel.

Kanelkongens søgen fik omsider en ende
til indernettet en venlig tanke han sende
her fandt han opskriften på kager der knaser
rullet i kanel og mandler som en anden kaukaser.

Her får du opskriften skrevet på min væg
og kald den bare din det er jo kun for skæg
men husk at dele Kanelkongens knasekager
for det er de dejligste sprøde julesager.

Glædelig jul

Dejen:
250 g smør
350 g hvedemel
1 spsk. vaniljesukker
200 g sukker
1 æg str. M/L

Rul:
65 g hakkede Mandler
2 spsk. perlesukker
2 tsk. stødt kanel

Proces:
Sigt melet i en skål, og smuldr smør heri. Brug måske en foodprocessor. Tilsæt vaniljesukker og sukker, og saml dejen med æg. Lad den hvile lidt i køleskabet.

Del dejen i to, og tril den til ruller a 5 cm i diameter. Retur til køleskabet i ca. 20 minutter. Bland nu de hakkede mandler med perlesukker og kanel. Rul nu de let afkølede ruller godt i blandingen. Læg rullerne i køleskabet i mindst 2 timer, til de er helt hårde. Skær dem ud i ½ cm tykkelse og bag dem i en 200 gr varm ovn i ca 10-12 minutter eller indtil de får lidt farve. Lad afkøle på en rist.

Velbekomme.

Som tiden dog går …

Der var en gang en gut fra Vestjylland, som skulle finde et arbejde efter mange års skolegang. Realeksamen var det blevet til, men studenterhuen passede ikke til det store hoved, så det blev i stedet for til en HF eksamen fra Nørre Nissum Seminarium. Med den i bagagen drog vestjyden til hovedstaden for at blive elev i Post- og Telegrafvæsenet. Og her blev han de næste 44 år, for han var rigtig godt tilpas med de mange forskellige opgaver han blev sat til at løse.

Det var en rigtig etatsuddannelse han fik med henblik på at blive postmester eller en del af centraladministrationen – for sådan var det nu dengang. Her lærte han hvad god service er og lærte at spidse pennen når der skulle skrives taler til ministeren. Dansk kunst, kultur og historie blev studeret og han fik smag for god grafisk produktion. Flere projekter blev gennemført og marketingplaner gav gode erfaringer og glade dage. Strategiplaner blev udarbejdet og ført ud i livet. Millionbudgetter og stram opfølgning blev en skarp disciplin. Medarbejderpleje og arbejdsmiljø blev værdsat. Chefer og kolleger fik sparring til gavn og glæde. Utallige præsentationer om stort og småt har været fremført. Velkomst og afsked, sygdom og sot blev håndteret. Alle discipliner indenfor administration blev afprøvet og gennemført.

Som årene gik forandrede både verden og posten sig og vestjyden fulgte med. Fra en start med store hulkort maskiner og tunge skrivemaskiner fra IBM – med kuglehoved – gik udviklingen hastigt med personlige computere og mobiltelefoner. Internet og mail gik sin sejrsgang over hele verden, så vi kunne kommunikere med hinanden på et split sekund – og alt skulle pludselig være digitalt. Der var ikke behov for fysiske breve mere og frimærker blev en sjælden gæst i postkasserne. Det digitale lyntog kørte fra posten og man måtte gå sammen med svenskerne. Pludselig var den røde uniform med royalt monogram udskiftet med industriens isblå kedeldragt med grafisk logo – og så stod den ellers på pakker.

Nu skulle alt det gamle skæres væk, så den isblå kæmpe kunne blive trimmet og moderne. Gamle etatsuddannede koryfæer som vestjyden var ikke længere anvendelige. Der skulle i stedet bruges akademikere og regnedrenge, som kunne lure konjunkturerne og fortælle de rigtige historier så pakkevejen blev farbar og gylden.

Det er i dag 2 år siden jeg gik ud af døren efter godt 44 års tjeneste i Post- og Telegrafvæsenet. Det var nogle dejlige år med masser af læring, sjov og ballade – og jeg nåede nok aldrig at blive helt isblå hverken indeni eller udenpå. Kan du forestille dig en nisse med isblå hue .. nej vel 😉

Sensommer, efterår og kommunalvalg

Det er 16 år siden jeg stillede op til kommunalvalget i den nye Furesø kommune. Som bekendt kom jeg ikke ind i byrådet. Jeg var egentlig ikke skuffet over mit valgresultat, men jeg blev skuffet over, hvor lidt indflydelse jeg fik på den politik der skulle føres, selvom jeg var med i vælgerforeningens bestyrelse. Derfor trådte jeg ud at det politiske cirkus og blev lobbyist i stedet for. Det synes jeg selv jeg fik ret gode resultater ud af. Nu skal der så stemmes igen og selvom jeg ikke er på stemmesedlen håber jeg, at du sætter krydset det rigtige sted – det rigtige sted for dig.

Efterårets mørke har sænket sig over os, og det er nu både fod- og fingerkoldt at gå tur med hunden. Kasketten er fundet frem og snart skal jeg nok også have fundet de varme vanter. Jeg slap pennen en af de sidste dage i august, hvor temperaturen endnu var helt sommerlig, så her er et lille tilbageblik på nogle dejlige sensommerdage og efterårets komme.

Den allersidste dag i august var vi til vinsmagning i Odd Fellow Palæet i København sammen med Birgit og Gert. Her havde “vores vinslot” Haux inviteret til smagning i anledning af 150 året for familien Jørgensens entre i vinbranchen. En fin dag med masser af god vin og gensyn med gamle kolleger.

Vi tog Else med en tur på landet først i september og valgte at indtage vores frokost på Jyderup Præstegård. Et dejligt sted med meget fin servering af lækre frokostretter og hel skøn gårdbutik. Vi sad ude i gården og nød det gode vejr, mens vi fik et par dejlige stykker smørrebrød. De smagte skønt. Så hvis du skulle komme forbi Jyderup ved lejlighed, så kig ind på den gamle præstegård og få en bid brød.

September bød også på lidt arbejde på landet. Vi fik olieret vores terrasse ved huset og fik lavet et skjul til affaldsspanden. Der er plads til en mere eller til én stor container, så jeg håber ikke at man finder ud af, at vi skal have 3 affaldsspande som vi har her i Værløse. Hvis det bliver tilfældet skal jeg jo lave en tilbygning, og det vil jeg gerne undgå. Blomsterkummen ved terrassen om skuret er nu også færdig og det pyntede faktisk.

Sidst i september stod den på “Fætter-Kusine Komsammen” i Nyborg. Efter næsten 2 år kunne vi nu igen være sammen og det blev en dejlig weekend. Kirsten & jeg sov hos Bente i hendes dejlige lejlighed ved havnen og Kristina og Søren sov sammen med Gitte og Søren hos Jens og Grethe. Efter en skøn frokost med dejlig pålægslagkage gik turen til Nyborg Destilleri, hvor vi fik en meget kompetent rundvisning og en indføring i fynsk whisky produktion. Om det staves med -ey eller kun med -y afhænger af landet gudedrikken kommer fra. Er det med -ey stammer drikken fra Irland, men er det med -y kommer drikken fra Skotland. I Danmark benævnes alle danske whiskyer med dem skotske betegnelse. I Nyborg producerer de også rom, gin og kaffelikør, men her er der ikke tale om 100% lokal produktion. Nyborg destilleri blander deres egne versioner af de dejlige drikke ud fra halvfabrikata fra fx Italien, hvor spritten til gin kommer fra. En dejlig weekend med god mad og drikke – og ikke mindst gode snakke, det er jo derfor vi mødes. Efter et besøg på Holckenhavn Slot gik turen retur over bæltet med forventninger til et nyt dejligt rendezvous den 21.- 22. maj 2022. Lokationen bliver sommerhuset i Havnsø.

Oktober kom med strømsvigt i sommerhuset, så indholdet i fryseren måtte kasseres. Vi har fået det ordnet nu – en overgang i vandvarmeren – men ærgerligt er det alligevel selvom forsikringen dækkede. Æbletræerne rundt omkring på markerne i Havnsø stod fulde af de skønneste æbler. Efter bondemanden havde høstet sin part, gik vi på rov efter de æbler plukkerne havde overset. Det er slut nu og rækkerne af æbletræer står nu tomme og venter på bedre tider. Vitus holdt fødselsdag med masser af pizza og han havde en dejlig dag. Søren inviterede på stegt flæsk og persillesovs på Tante Maren i anledning af sin fødselsdag – skønt med flæsk ad libitum. Ad libitum var også mit motto ved en demo-dag i Kvickly, hvor jeg stod for at præsentere tapas fra Spanien og Italien. Det gik der et par herlige timer med en stille søndag i oktober.

Kirsten og Marie tog Luna og Vitus med på et par feriedage til Århus, hvor de fik set lidt af byen og lidt til Nina og hendes familie. Jeg ved de hyggede sig mens jeg var taget i sommerhuset. Her kom de så og vi fortsatte festen med besøg af forældrene og en herlig bowlingtur til Holbæk. Vitus hyggede sig med at han var bedre end farfar 😉

Vel hjemme igen i Værløse falmer skoven trindt om land og jeg er startet på min foredragsrække om kunsthistorien på Folkeuniversitetet. Det er sjovt og vi sidder 2-300 mennesker i et stort auditorium i stive 2 timer og lytter til en klog mand eller kone. Ret sjovt var det også at høre Ulf Pilgaard fortælle om sit liv. Han er ikke blot en dygtig skuespiller, men også en god fortæller og vi 80 mennesker på Skovgården fik en rigtig god oplevelse. Vi bliver lidt i den ældre boldgade for Else havde inviteret til vildtaften på Ryetbo. Restauranten havde disket op med den helt store menu – og hvor var det bare godt. Fantastisk aften med skøn mad. Det gjorde kok og personale til ug. En rigtig hyggelig måde at mødes med de andre beboere på – og Else hyggede sig og fik både mad og vin i rigelige mængder.

Så blev det Halloween og jeg forsøgte mig med græskar boller – eller bare boller der lignede græskar. Det var da meget sjovt, men der var lidt pillearbejde med de der snore. Ænder blev det også til med hele familien og Mortens aften fik vi en omgang mere. For her havde Kirsten vundet 4 Mortens aften menuer i en konkurrence, så vi indskrev Else og Marie til Mortens aften – herligt. Herligt er det også at det snart er jul igen – den venter jo lige om hjørnet. Så skal vi i gang med gran og julelys, med småkager og konfekt, med gaver og glimmer og alt det der hører sig til. Måske stresser det lidt, men vi skal huske at glæde os ..

Glæd dig så tit du kan
ud over al forstand
glæd dig til hverdag og glæd dig til fest
glæd dig til alting så får du det bedst
Hvorfor bekymre sig – smil til dit kontrafej
glæd dig til alting af stort og af småt
glæd dig og ha’ det godt.

All Hallows Evening

Eller som det nu hedder: Halloween, har forbindelse med vores Allehelgensdag, som vi fejrer på første søndag i november – i år den 7. november.

Jeg prøvede at bage “græskarboller” af almindelig bolledej tilsat lidt gurkemeje. Snorene var lidt svære at få af, men de gav en god græskar-effekt.

Allehelgensdag markeres i folkekirkens gudstjeneste og derfor også i Værløse og Hareskov sogne. På allehelgensdag tændes der typisk lys, og man fejrer troens forbilleder og mindes de døde. Du har mulighed for, at få oplæst navnene på de sognebørn, der er døde i løbet af året.

Ifølge gammel overtro er allehelgensaften den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løse for at vanære og håne de helgener, der festligholdes på allehelgensdag. Og det er så det vi bruger som undskyldning for, at skære uhyggelige græskarhoveder, sætte spindelvæv op for døren og hænge skelletter ud – og klæde os ud som zombier og spøgelser.

De store græskarmænd lurer ved alle hoveddøre i disse dage. Den ene flotte udskæring efter den anden bliver oplyst af fyrfadslys. I går var det Halloween – en amerikansk tradition, som vi danskere har taget til os, men egentlig kommer Halloween fra et gammelt irsk sagn.
Sagnet handler om “Stingy Jack”, en mand som levede et alt andet end gudfrygtigt liv. Han både drak, bandede og sværgede. En gang var han i drikkelag med selveste Fanden og da han ikke ville betale for, hvad de havde drukket, fik han Fanden til at forvandle sig til en sølvmønt, de kunne betale med. Men i stedet for at betale, lagde han mønten ned i sin pung, hvor der også lå et kors. Derfor kunne Fanden ikke antage sin sædvanlige skikkelse. De indgik så en aftale om, at Fanden ikke måtte genere Jack i et år, og at han ikke måtte kræve hans sjæl, og så blev korset fjernet.
Året efter narrede Jack Fanden til klatre op i et træ. Da nu han var kommet op i træet, skar Jack et kors i stammen, så han ikke kunne komme ned igen. Det magtfulde kristne symbol var mere end han kunne forcere. Fanden ville selvfølgelig gerne ned, og måtte så atter indgå en aftale. Aftalen gik ud på, at Fanden ikke ville genere Jack i 10 år, og stadig ikke kræve hans sjæl.

Da Jack var død og stod foran Himmeriges port blev han afvist på grund af sin ukristelige livsførelse. Og da han henvendte sig i Helvede, blev han også vist væk på grund af sin gamle aftale med Fanden.


Men Fanden gav ham en lille stykke gloende kul, som kunne lyse for ham på vejen tilbage til Jorden. Det glødende kulstykke lagde Jack i en turnip – en roe – og med lyset fra denne må han nu vandre hvileløst om mellem himmel og jord – lidt ligesom Jerusalems Skomager. Øgenavnet “Jack of the Lantern” er blevet trukket sammen til Jack O-Lantern, der er det amerikanske navn på græskarlygterne, som i øvrigt har et irsk/britisk forbillede i lygter, lavet af fx roer eller kartofler.

Sagnet om Jack er det tætteste man kan komme på “Den Store Græskarmand” som vi kender fra Radisserne. “Græskarmanden” eksisterer ikke som et egentligt folketrosvæsen. I øvrigt har vi – uden forbindelse til Allehelgen og uden reference til det irske sagn – i Danmark brugt roelygter, på en måde, der kan minde om græskarlygterne: til “uhyggelig” oplysning i efterårsmørket. Roelygterne kunne bruges til at skræmme naboer og venner – eller uvenner.

De slatne grønsagers sidste sang

Kender du det – grøntsagsskuffen i køleskabet er lidt halvtom – og halvkedelig – men der ligger et par porrer, nogle rodfrugter, en rød peberfrugt og nogle gulerødder. I kartoffelskuffen ligger en rest kartofler og nogle løg sammen med lidt hvidløg. Og hva’ ska’ man gøre ved det … man sku’ se ud som .. ham der Rock Hudson …. eller bikse en god ret sammen.

Her er opskriften på en dejlig kalvegryde med gode grønsager.

Gryden:
450 gr skært kalvekød i tern
1 pakke bacon
1 stort løg – hakket
1 rød runken peberfrugt
1 porre uden den visne top
4 fed hvidløg – knust
5-8 små tomater som er lidt kedelige
4 snack gulerødder som har set bedre dage
4 dl vand eller kalvefond
Lidt piskefløde inden den bliver helt sur
Salt
Peber
Paprika

Rodfrugtmosen:
6-10 kartofler af blandet herkomst
1 pastinak – næsten fra snøvsen
1 persillerod – uden jord
1 stor gulerod – som hesten ellers skulle have haft
Smør
Varm mælk
Salt

Find en god stegegryde – evt. en Staub som kan gå i ovnen. Svits løg og hvidløg indtil de er klare. Tag op og svits bacon skåret i tern til det får farve. Tag op og brun så kalvekødet godt sammen med lidt paprika – en til to teskefulde efter smag. I med løg og bacon igen.

Peberfrugt i tern og porre i strimler sammen med tomater i både og gulerødder i mundrette stykker puttes nu i gryden sammen med 4 dl vand. Lad stå og simre en 1 1/2 times tid – enten på komfuret eller i ovnen ved 180 gr. Pas på væden ikke forsvinder helt – ellers må du spæde op undervejs. Kort før retten er klar kommer du en sjat piskefløde i og smager til med salt og friskkværnet peber.

Mens retten simrer gør du klar til en rodfrugtmos. Skræl og klargør kartofler, pastinak, persillerod og gulerod – alt skæres i mindre tern. Op i en gryde og dæk med vand. Tilsæt ikke salt. Kog i omtrent 30 minutter indtil alt er meget mørt. Hæld vandet fra – gem eventuelt noget til at spæde gryderetten op med. Lad dem nu dampe lidt af. Tag et piskeris eller en kartoffelmoser og rør ca. 50 gr smør ind i mosen. Spæd op med 1-2 dl varm mælk indtil du har en god luftig konsistens. Pisk ikke for meget i mosen. Smag til med salt til sidst.

Server rygende varm og find måske lidt surt – gulerødder gør retten lidt sød, så det er godt med lidt syre ved siden af.

Velbekomme …