Intet varer evigt – alting forandrer sig .. det var ordene jeg sluttede det seneste større indlæg med. Og det må man sige holder stik. Siden 7. marts er vores verden blevet en helt anden end den vi havde forventet for godt 2 måneder siden.
Godt nok blev huset solgt, men dagen efter fik vi at vide, at entreprenøren bag vores nye byggeri var gået konkurs. Byggeriet lå bomstille og alle håndværkere havde forladt pladsen. Først ville sælger ikke give os de dagbøder som vi havde krav på i følge vores købsaftaler med begrundelse i at der var tale om en konkurs. Men efter mange skærmydsler fik vi en advokat pudset på sælger og det hjalp. Vi har nu fået at vide at vi får dagbøderne og at sælger har fundet en projektleder til at stå for færdiggørelsen af de fire blokke. Vi kender dog ikke noget til tidsfrister endnu – men det ser ud til at vi skal på den anden side af jul og nytår. Vi må vente på en tidsplan for færdiggørelsen og så bliver det spændende at se hvornår vi kan flytte ind.
Det har jo så også betydet at vi måtte finde en anden bolig efter 15. maj. Efter mange søgninger og forespørgsler hos ejendomsmæglere samt hos ejendomsadministratorer fandt vi et par egnede lejligheder i Bagsværd ikke langt fra hvor Gitte og Søren bor. Så vi tegnede en lejekontrakt for 12 måneder – minimums perioden – på en 3v lejlighed på Granvej i Bagsværd. Og her er vi nu installeret – med et depotrum i Måløv. Efter næsten 40 år på samme bopæl er det ikke småting man får samlet sammen – og den oprydning har været meget hård. Vi prøvede at sælge mange ting , men til sidst var det “garagesalg-kom-og-hent-det-du-vil-have” og ellers masser af kasser og poser til genbrugsbutikker og Spejderne i Farum. Det har været en voldsom omgang.
Oveni alt dette havde Gitte gået og skrantet lidt siden jul, men havde slået det hen som forbigående utilpashed. Til sidst måtte hun til lægen og få det undersøgt. Det viste sig at være kræft i et ret fremskredent stadie. Beskeden faldt som en bombe ikke bare hos Gitte og hendes familie, men også hos alle os andre. Efter flere undersøgelser måtte lægerne give den barske besked, at der desværre ikke var noget at gøre – der var kun smertelindring tilbage på palletten. Efter kort tids fremskreden sygdom sov Gitte stille ind den 20. april 2023.
Den korte periode med den erkendte sygdom og den bratte bortgang satte sig sine spor i os alle – i en i forvejen presset tid. Som om det ikke var nok gik min søster Else bort den 30. april 2023. Hun havde gennem de seneste par år kæmpet med kræftsygdom og levede også på lånt tid. Men uanset det, er det jo altid overraskende og sørgeligt når det sker. Jeg havde knapt fået vasket og strøget den hvide skjorte før den igen skulle bruges. Det var så den anden jeg bar ud af kirken indenfor 14 dage … lidt hård kost.
Jeg kan næsten ikke sige det, men jeg har også fået konstateret kræft – men den milde og ret banale hudkræft. Jeg har i et halvt års tid haft et lille sår ved øjet, som ikke ville læges. Det viser sig at være basalcellekræft – en ret ufarlig hudkræft. Men den skal jo behandles. Så nu venter jeg på en indkaldelse til plastikkirurgisk afdeling på Herlev, som skal skære det betændte sår væk og lappe hullet ved øjet. Lægerne regner det ikke for noget, så det gør jeg heller ikke.
Og skal vi lige tage den sidste dårligdom med. Min hjerteflimren er vendt retur og jeg har den nu hele tiden. Det er ret trættende og ubehageligt i perioder, men jeg er nu indkaldt til en operation – ablation – hvor man fjerner de celler i hjertet som fremkalder rytmeforstyrrelserne. Det er er lidt kompliceret omgang over 2-3 dage, men det skulle hjælpe så min hjerterytme bliver normal – og vedbliver med at være det. Det sker her sidst i maj måned. Men så må det også være slut med alle de dårlige beretninger.
Jeg skulle egentlig være startet på arbejde i Erhvervsstyrelsen pr. 1. maj 2023, men qua alt det ovenstående vurderede jeg, at min tid var bedre brugt sammen med min familie. Mine kommende arbejdsgivere var utrolig forstående og flinke. De gav mig endda mulighed for at sætte det hele i bero i et halvt år, men på det tidspunkt var situationen fortsat meget uklar, så jeg måtte takke nej. Jeg har nu valgt at gå efter folkepensionen – og så kan det være der viser sig et lille deltidsjob hen af vejen.
Vi har været lidt på landet omkring påsken og fået plantet flere buske og sat hegn op omkring terrassen. Det er blevet rigtig godt. Vi skal derop igen nu på onsdag og holde en forlænget Kristi Himmelfartsferie sammen med ungerne og Marie. Der er kommet lidt planter og ekstra ting med derop fra T39 – ting vi ikke kunne have her på Granvej.
Et festligt lyspunkt var Niels’ 70 års fødselsdag, som blev fejret med frokost på Hotel Pinenhus i Salling. En rigtig dejlig dag, hvor min søster Else også var med. Det var godt at se hende en sidste gang – men det vidste vi jo ikke det blev – godt det samme.
I dag har vi afleveret nøglerne til T39 til Sidsel og Oliver – et ungt par fra København – som nu får mere plads end de 39 m2 de havde i lejligheden til at boltre sig på. Godt for dem – de glædede sig rigtig meget til at få hus og have.
Nu starter så for alvor et nyt kapitel i vores liv. Et kapitel der ikke fik den smidige overgang som vi måske kunne have ønsket os, men vi må se fremad og få det bedste ud af det. Som det ser ud nu er det jo kun en kort periode vi skal være her, før vi kan vende tilbage til Værløse og Flyvestationen. Men mærkeligt er det nu alligevel.
Foråret forsvandt for os i de mange bump på vejen, men om lidt er sommeren over os og alting bliver lettere og lysere. Jeg håber vi kan nå derhen, at vi vil nyde de lange lyse nætter og lune dage vi helt sikkert vil få.
Der er en sprække i al ting – det er der lyset kommer ind ….
Peder Sundgaard 