Intet varer evigt – alting forandrer sig .. det var ordene jeg sluttede det seneste større indlæg med. Og det må man sige holder stik. Siden 7. marts er vores verden blevet en helt anden end den vi havde forventet for godt 2 måneder siden.

Godt nok blev huset solgt, men dagen efter fik vi at vide, at entreprenøren bag vores nye byggeri var gået konkurs. Byggeriet lå bomstille og alle håndværkere havde forladt pladsen. Først ville sælger ikke give os de dagbøder som vi havde krav på i følge vores købsaftaler med begrundelse i at der var tale om en konkurs. Men efter mange skærmydsler fik vi en advokat pudset på sælger og det hjalp. Vi har nu fået at vide at vi får dagbøderne og at sælger har fundet en projektleder til at stå for færdiggørelsen af de fire blokke. Vi kender dog ikke noget til tidsfrister endnu – men det ser ud til at vi skal på den anden side af jul og nytår. Vi må vente på en tidsplan for færdiggørelsen og så bliver det spændende at se hvornår vi kan flytte ind.

Det har jo så også betydet at vi måtte finde en anden bolig efter 15. maj. Efter mange søgninger og forespørgsler hos ejendomsmæglere samt hos ejendomsadministratorer fandt vi et par egnede lejligheder i Bagsværd ikke langt fra hvor Gitte og Søren bor. Så vi tegnede en lejekontrakt for 12 måneder – minimums perioden – på en 3v lejlighed på Granvej i Bagsværd. Og her er vi nu installeret – med et depotrum i Måløv. Efter næsten 40 år på samme bopæl er det ikke småting man får samlet sammen – og den oprydning har været meget hård. Vi prøvede at sælge mange ting , men til sidst var det “garagesalg-kom-og-hent-det-du-vil-have” og ellers masser af kasser og poser til genbrugsbutikker og Spejderne i Farum. Det har været en voldsom omgang.

Oveni alt dette havde Gitte gået og skrantet lidt siden jul, men havde slået det hen som forbigående utilpashed. Til sidst måtte hun til lægen og få det undersøgt. Det viste sig at være kræft i et ret fremskredent stadie. Beskeden faldt som en bombe ikke bare hos Gitte og hendes familie, men også hos alle os andre. Efter flere undersøgelser måtte lægerne give den barske besked, at der desværre ikke var noget at gøre – der var kun smertelindring tilbage på palletten. Efter kort tids fremskreden sygdom sov Gitte stille ind den 20. april 2023.

Den korte periode med den erkendte sygdom og den bratte bortgang satte sig sine spor i os alle – i en i forvejen presset tid. Som om det ikke var nok gik min søster Else bort den 30. april 2023. Hun havde gennem de seneste par år kæmpet med kræftsygdom og levede også på lånt tid. Men uanset det, er det jo altid overraskende og sørgeligt når det sker. Jeg havde knapt fået vasket og strøget den hvide skjorte før den igen skulle bruges. Det var så den anden jeg bar ud af kirken indenfor 14 dage … lidt hård kost.

Jeg kan næsten ikke sige det, men jeg har også fået konstateret kræft – men den milde og ret banale hudkræft. Jeg har i et halvt års tid haft et lille sår ved øjet, som ikke ville læges. Det viser sig at være basalcellekræft – en ret ufarlig hudkræft. Men den skal jo behandles. Så nu venter jeg på en indkaldelse til plastikkirurgisk afdeling på Herlev, som skal skære det betændte sår væk og lappe hullet ved øjet. Lægerne regner det ikke for noget, så det gør jeg heller ikke.

Og skal vi lige tage den sidste dårligdom med. Min hjerteflimren er vendt retur og jeg har den nu hele tiden. Det er ret trættende og ubehageligt i perioder, men jeg er nu indkaldt til en operation – ablation – hvor man fjerner de celler i hjertet som fremkalder rytmeforstyrrelserne. Det er er lidt kompliceret omgang over 2-3 dage, men det skulle hjælpe så min hjerterytme bliver normal – og vedbliver med at være det. Det sker her sidst i maj måned. Men så må det også være slut med alle de dårlige beretninger.

Jeg skulle egentlig være startet på arbejde i Erhvervsstyrelsen pr. 1. maj 2023, men qua alt det ovenstående vurderede jeg, at min tid var bedre brugt sammen med min familie. Mine kommende arbejdsgivere var utrolig forstående og flinke. De gav mig endda mulighed for at sætte det hele i bero i et halvt år, men på det tidspunkt var situationen fortsat meget uklar, så jeg måtte takke nej. Jeg har nu valgt at gå efter folkepensionen – og så kan det være der viser sig et lille deltidsjob hen af vejen.

Vi har været lidt på landet omkring påsken og fået plantet flere buske og sat hegn op omkring terrassen. Det er blevet rigtig godt. Vi skal derop igen nu på onsdag og holde en forlænget Kristi Himmelfartsferie sammen med ungerne og Marie. Der er kommet lidt planter og ekstra ting med derop fra T39 – ting vi ikke kunne have her på Granvej.

Et festligt lyspunkt var Niels’ 70 års fødselsdag, som blev fejret med frokost på Hotel Pinenhus i Salling. En rigtig dejlig dag, hvor min søster Else også var med. Det var godt at se hende en sidste gang – men det vidste vi jo ikke det blev – godt det samme.

I dag har vi afleveret nøglerne til T39 til Sidsel og Oliver – et ungt par fra København – som nu får mere plads end de 39 m2 de havde i lejligheden til at boltre sig på. Godt for dem – de glædede sig rigtig meget til at få hus og have.

Nu starter så for alvor et nyt kapitel i vores liv. Et kapitel der ikke fik den smidige overgang som vi måske kunne have ønsket os, men vi må se fremad og få det bedste ud af det. Som det ser ud nu er det jo kun en kort periode vi skal være her, før vi kan vende tilbage til Værløse og Flyvestationen. Men mærkeligt er det nu alligevel.

Foråret forsvandt for os i de mange bump på vejen, men om lidt er sommeren over os og alting bliver lettere og lysere. Jeg håber vi kan nå derhen, at vi vil nyde de lange lyse nætter og lune dage vi helt sikkert vil få.

Der er en sprække i al ting – det er der lyset kommer ind ….

Så er huset solgt til overtagelse 15 maj .. et nyt kapitel begynder.

De mørke dage er på vej retur og vi går mod lysere tider. De kolde dage og nætter har endnu ikke helt sluppet taget i os, men her i de første dage af af årets første forårsmåned pipper erantis, vintergækker og krokus frem overalt. Det varer nok heller ikke længe inden vi ser de første hvide anemoner i den brune skovbund, som vil forvandle sig til et grønt hav med små hvide blomster.
I denne weekend er vi taget op i sommerhuset og nyder et par dage med fantastisk dejligt vejr og skyfri himmel. Venus og Jupiter har vist sig på den mørke aftenhimmel, men vi har ikke set noget til Nordlyset, som skulle være ekstra kraftigt og synligt i disse dage. Med en næsten fuld måne og en skyfri himmel samt bulder mørkt som det kun kan være på landet, har nattens udsyn været præget af millioner af stjerner. Man bliver pludselig meget lille under sådan en stjernehimmel, men på en mærkelig måde føler jeg mig også som en del af noget større. Tænk hvis der er en som mig derude et eller andet sted, som også stirrer op på de mange millioner af stjerner og tænker: Hallo .. er der nogen?

November måned gik med salg af alskens juleting. Det var ret sjovt. Nogle af tingene var der godt salg i og der blev pakket og sendt af sted til hele landet. Men man bliver lidt træt af det i længden, så nu har vi droppet det kræmmershow og vil hellere give tingene væk til dem der vil være glade for at få det. Kirsten har fået kontakt til en ukrainsk familie som vi tror kunne bruge noget af det vi ikke længere har behov for. Håber vi kan glæde dem og gøre deres liv lidt bedre.
Juletræet blev købt og pyntet den 2. december. Som sidste år stod det på terrassen og pyntede gevaldigt med lys på i de mørke dage. Det er lige før det er helt trendy. Der har været en del snak om, hvad man egentlig tager med ind i stuen, når man flytter juletræet indenfor. Det kan være insekter eller rester af sprøjtemidler som får lov til at hygge sig i den varme stue i hele december måned – eller længere tid – for nogle varer julen jo til påske.
Efter et COOP opfølgningskursus på Severin i Middelfart var jeg klar til at køre bestyrelsesarbejdet videre. Men på det sidste stykke af den fynske motorvej kort før Middelfart gav bilen mig det røde kort. Pludselig fortalte displayet at der var lavt dæktryk .. først en gang .. så to gange og til sidst bimlede og bamlede det med røde lys og advarselslyd: Stop bilen – du er punkteret!! Jeg kørte forsigtigt ind på nærmeste rasteplads og fik kigget på det dæk der skulle være punkteret – men det så fint ud – måske en anelse fladere end de andre. Så jeg listede det sidste stykke til Middelfart og fik ringet efter Dansk Autohjælp. De kom meget hurtigt og fik lappet mit dæk – det var ganske rigtigt punkteret. Et søm på ca 3 cm stod bag hele historien, men hvordan jeg har fået det op i dækket er fortsat et mysterium. Senere på dagen listede jeg hjem – “du må max køre 50 km og kun 80 km i timen” – det kunne jeg ikke holde, men alt gik godt.
Midt i december døde jeg et kort øjeblik mens jeg fik et stød i hjertet. Ind om morgenen, hospitalsskjorte på og op i en seng, blodprøver, EKG og så var jeg ellers klar til at få sat et venflon op til bedøvelsen. Over middag kom et team af læger og sygeplejersker og gav mig to store plastre på – et på brystet og et på ryggen. Ind med bedøvelsen gennem venflon og så sov jeg sødt .. indtil jeg vågnede kort tid efter – nu lettere om hjertet, der efter et stød havde fundet rytmen igen. Min atrieflimren var væk og jeg var fit for fight igen.
Juleaften holdt vi på Nørrevænget uden de små. Hyggeligt som sædvanligt. Det samme var frokosten på 2. juledag som vi holdt i Tornekrogen – det var vores sidste julefrokost på den adresse. Vi var der næsten alle sammen – Lånshøj var stadig i Ballum så de manglede. Der er nu også en tradition med 3. juledag i Jylland hos Nina og Claus i deres bofællesskab. Hyggeligt som vanligt selvom vi manglede Else og hendes familie. Desværre var Fritz, Susanne & Lars og Thomas & Pernille heller ikke med, så vi var en mindre flok end vi plejer at være. Nytårsaften var vi hos Lone & Alan sammen med Hanne og Kristian. Jeg stod for forretten i år, Alan for hovedret og Hanne for desserten. Al den festivitas sluttede af med Lunas fødselsdag den 1. januar, som vi selvfølgelig holdt på dagen. Vi fejrede dog også Kirsten og Rasmus inden vi tog til Sildefrokost hos Merete & Erik sidst i januar. Så er det vist ført til protokol.
Ellers har vi brugt januar og februar på, at kigge på køkken til vores nye bolig og på at holde Åbent Hus i Tornekrogen. Vi har nu været to gange hos Invita for at se på køkken og det har været en rystende oplevelse – det er vildt dyrt. Vi må se hvad vi kan få det ned på, for vi vil ikke købe et køkken til 280.000 kr. Nu må vi se om vi overhovedet får brug for et køkken. Netop i disse dage er der stor tumult omkring den entreprenør – Muffbyg – som står for byggeriet af Orangerierne. Han betaler ikke sine håndværkere og de har nu forladt byggepladsen og stævnet ham for et millionbeløb. Alt står stille på byggeriet og der står kun to tomme halvfærdige skaller på grunden. Der skulle gerne have været gang i 4 blokke, men der sker intet. Så vores planlagte indflytning til 7. april kommer ikke til at holde. Nu må vi se om Muffbyg får styr på økonomien eller om de må trække stikket. Under alle omstændigheder skal vi belave os på, at flytte i noget midlertidigt inden vi måske får nøglerne til vores nye bolig. Spændende tider .. I morgen er fristen for købers advokatforbehold og fortrydelsesfristen ved at udløbe, så vi har næsten solgt huset til overtagelse den 15. maj 2023 – og så er det slut i Tornekrogen 39. Det har været en lang og sej omgang med en køber som vi måtte sige nej til og så endelig denne nye køber. Vi håber der ikke er de store ting tilbage og at det hele falder på plads.
Og som om det ikke var nok, så har jeg fået arbejde pr. 1. maj 2023 hos Erhvervsstyrelsen. “Hvordan vil du nå alt det du skal?” siger Kirsten, der vist nok hellere så at jeg blev hjemme og bare gik på pension. Det er da rigtigt at der kommer til at være ting jeg ikke længere vil kunne nå i hverdagene, men nu skal det prøves. Jeg tror det bliver både sjovt og spændende – og hårdt bliver det sikkert også. Intet varer evigt .. al ting forandrer sig. Fortsættelse følger …

Kært barn kan have mange navne og vi plejer nu at kalde det for restemad. Det kan være lavet af rester fra dagen før eller bare af noget vi har haft liggende et par dage i køleskabet. Når du så om morgenen kigger i køleskabet og tænker på hvad vi skal have til middag, så falder dit blik måske på resterne og på de ting vi ellers har stående på køl. En ide tager form og så bliver det til restemad. Sådan gik det også i dag, hvor Kirsten spurgte: har vi ikke noget i fryseren til aftensmad?

For nogen tid siden købte Kirsten noget færdig skåret skinke som vi ikke fik brugt, så det kom i fryseren. Det blev så starten på en god gang restemad og her er opskriften:

200 gr skåret skinke (fra fryseren – det var et madspildskøb)
1 løg skåret i terninger (fra lageret)
en rest smør til svitsning af løget (dato overskredet en uges tid)
150 gr gammel cheddar revet fint (alt for gammel men god nok)
200 gr frisk lasagneplader skåret ud i strimler (dato overskredet en uges tid)
2 dl fløde (dato overskredet en uges tid)
masser af peber
salt efter smag

Sæt vand over til kogning af den friske pasta mens du skærer løg og svitser det. Put den skårne skinke i når løgene er klare. Lad skinken svitse lidt med. Tilsæt fløden og riv imens den gamle ost. Når fløden er på kogepunktet tilsætter du den fint revne ost og skruer ned for varmen mens du venter på at pastaen er færdig kogt. Lad pastaen dryppe godt af inden du svinger den rundt i gryden med skinke-ostesovs. Tilsæt masser af friskkværnet peber og smag til med salt. Lad det hele koge lidt ind. Pastaen får det hele til at tykne. Server med en frisk salat.

Nogle ville måske kalde det for Pasta Carbonara – men denne ret er uden bacon og æg. Og andre vil sige: Adrdr .. gammel mad. Men det var faktisk en utroligt velsmagende ret og så er der rester til dagen efter – mums.

Kom bare i gang med at tømme køleskabet for rester og sæt fantasien i sving – du kommer til at lave gourmetmad inden du ved af det. Velbekomme ..

Med november kom Allehelgensaften og begyndelsen på den sidste efterårsmåned. De sidste græskarhoveder er skåret og resterne ligger og bliver til den jord de er kommet fra. Og nu kan vi snart begynde at tælle ned til jul – til skræk eller glæde afhængig af humør. Frosten har vi ikke rigtig set noget til endnu og november er fortsat så varm, at de sidste blade nægter at falde.

Der er mange forandringer omkring os, og dette år vil nok blive husket som “nedturens år”. Ovenpå en veloverstået coronakrise, hvor vi troede at nu lysnede det, gik Rusland i krig med Ukraine og det meste af verden så lamslåede til. Gaspriserne tog på himmelflugt sammen med elpriser og inflationen begyndte at rasere hele verden. Renterne steg og boligmarkedet gik næsten i stå. Og midt i det hele står vi almindelige borgere og kan bare se på. Men så er det godt man har sit gode humør og ikke lader sig slå ud af lidt modgang.

Min søster Else blev 70 år den 6. juni og vi var inviteret til fest dagen før Skt. Hans. Vi tog en overnatning i det sommerhus som Else havde lejet til festlighederne og det var en meget hyggelig dag. Som mange andre har Else fået kræft og slås nu med sygdommen for i det mindste at forhale forløbet. Undskyld jeg er lidt kynisk, men dø skal vi jo alle – det er kun et spørgsmål om hvornår og hvordan – men alle de andre dage skal vi leve. Der er jo ikke andet for end at tage hver dag som den første dag i resten af dit liv og få det bedste ud af det – men svært må det være. Håber på det bedste.

Skt. Hans var i år forlagt til den Zülowske residens og det var som sædvanlig en hyggelig aften. Et par dage senere tog Kirsten og Marie til Legoland med de to børnebørn og de hyggede sig et par dage med legoklodser og alt muligt, inden de kom til mig i sommerhuset, hvor jeg var ved at gøre klar til “Tour de France” fest i weekenden. Feltet kom nemlig lige forbi vores sommerhusområde. Vi fik slået telte op, malet sten og fabrikeret store skilte og pyntet op med gule flag og blev selv pyntet i gule og prikkede bluser og bøllehatte. Det blev en rigtig sjov og hyggelig weekend.

Men desværre var jeg plaget af et dårligt knæ som udviklede sig i løbet af weekenden. Jeg troede at det var endnu et gigtanfald i knæet, men da vi kom hjem tog jeg på skadestuen i Gentofte. Her blev jeg undersøgt og wupti – så blev jeg indlagt med blodpropper i venstre ben samt i lungerne og oveni det fandt de ud af at jeg havde atrieflimmer. Så det jeg troede blot var et enkelt besøg blev til 4 dage på hospitalet. Lægerne ville have mig til at tage det lidt roligt – de var bange for at jeg pludselig trimlede omkuld, så jeg har været sygemeldt lige siden. Der har været en opfølgning, hvor de skulle se om mit hjerte fortsat flimrede – og det gjorde det, så nu skal jeg ind og have et stød, så hjertet kan begynde at gå i rigtig takt. Det må vi så håbe får alting på plads. Det dårlige knæ har jeg desværre stadig.

Om mandagen hvor jeg blev indlagt skulle Kirsten hente Lilian som kom fra Namibia for at bo hos os i nogen tid. Lilians søn Lars og Eli har nemlig købt hus i Assens og flytter til Danmark. De havde dog ikke fået deres ting så Lilian blev hos os indtil deres møbler kom og de kunne begynde at få alt på plads. Så selvom det hele var lidt væltet omkuld, så havde Kirsten jo Lilian at tage sig af mens jeg var indlagt. Heldigvis kom jeg hurtigt hjem igen og alt gik sin vante gang.

I juli var vi på besøg i Roskilde hos Pernille og Thomas – og kiggede blandt andet på gamle biler på havnen. Hyggelig dag. Keld Zülow havde inviteret til sommerbrunch i anledning af 70 års dagen og den sluttede i festligt lag på terrassen på Tornekrogen. Det er altid dejligt at være til fest blandt venner. Det var vi også på landet, hvor nogle fra grundejerforeningen havde arrangeret sommerhus-sommerfest med rundvisning på vingården og smagning. En hyggelig dag der sluttede med fælles spisning på Tina og Jacobs terrasse.

Ikke alt er fest og farver. En lille ven som gennem de seneste 10 år har givet vores liv fest og farver måtte desværre forlade os. Vi lod Cosmo aflive i august og det var både en sørgelig dag og en lettelse. Han var både blind og døv og havde andre skavanker som ikke gjorde livet lettere for hverken ham eller hans omgivelser. Jeg kan nu godt savne ham ind i mellem. Men så er det jo godt at vide, at han ligger trygt i haven oppe på landet.

Sensommeren bød også på kursus i COOP regi i Middelfart og på en bustur med Kirkens medarbejdere til Esrum Kloster. Indfrielse af en fødselsdagsgave blev det også til med en cykeltur til Restaurant Kongemosen i Smørum. Måløv Rensningsanlæg havde inviteret til informationsaften og det måtte jeg jogså ud og høre, for vi bliver jo naboer til anlægget. Den traditionsrige Fætter Kusine Komsammen foregik i år hos os i Havnsø. Vi lod alle gæster få vores hus og så gik vi over til Lone og Lars og lånte deres gæsteværelse. De var nemlig ikke hjemme så det passede perfekt. Det var en hyggelig weekend uden de store udskejelser men med god tid til hygge og gåture. Gitte og Peter fik vi også besøgt i Valby og som sædvanlig var det en dejlig aften – måske med lidt for meget rødvin til en enkelt eller to.

Endnu en fødselsdagsgave er taget i brug: Kort til Nationalmuseet, hvor vi fik en guidet rundvisning i deres viking udstilling. Meget spændende og flot udstilling. Vitus er blevet 10 år og det blev fejret med maner. Tror der var tre fester i løbet af ugen og han må have været helt udmattet efter al den festivitas. Efterårsferien blev holdt med et par dage i Lalandia Søndervig og især ungerne var glade for badelandet. Dejligt at komme til Vesterhavet og mærke blæst og skumsprøjt. Vi har fået udvidet terrassen på landet og det giver noget mere plads til borde og stole. Vi må senere se på, om vi skal sætte noget læhegn op omkring terrassen for det blæser ret meget i Havnsø. Folkeuniversitetet trækker igen i mig og i år har jeg kastet mig over filosofi og opera – meget spændende.

Ellers går mange af dagene med oprydning – eller måske nærmere udrydning. Loftet er faktisk tømt for ting og sager og det tynder også ud i kasserne i skuret. DBA og et nyligt Loppemarked i Hangar 3 har hjulpet på udrydningen – men der er langt igen. Det er som om folk har nok af ting og sager – og de vil ikke give noget for tingene.

Vores beslutning om at købe en ny bolig – en mindre lejlighed i et projektbyggeri på Flyvestationen – har vi ikke fortrudt, men vi kunne nok ikke have valgt et dårligere tidspunkt til både at købe og sælge på. Salgspriserne fået et tryk nedad i takt med at renterne presses i vejret. Det sætter en helt naturlig bremse på lysten til at købe og sælge bolig lige for tiden. I har købt lejligheden og har også sat huset til salg – men det går noget trægt. Vi er optimister, så det går nok. Ellers må man sige, at der er rigtig mange ting man skal forholde sig til i sådan et projekt – og det bliver ikke nemmere af, at man er mange der skal enes om tingene. Der er mange holdninger, forventninger og ønsker og behov at tage hensyn til. Men vi regner med at det hele lander et godt sted, så vi får en bolig og et fællesskab vi bliver glade for.

Det var så det jeg lige kunne huske og finde i billedarkivet og finde på kalenderen – måske har jeg glemt noget men så pyt. Det er jo ikke en decideret dagbog, men alligevel en lille beskrivelse af livets gang set gennem mine briller.

Jeg har ikke danset til pinsesolen, men jeg har beundret de smukke solnedgange over Sejerøbugten de senere dage. Her til aften er ingen undtagelse – himlen er funklende rød og skyerne er i alle violette farver. Smukkere syn skal man lede længe efter. Her i Havnsø har dagene været fulde af sol og sommer. Stranden er taget i brug af de første badegæster og paddleboards er kommet frem igen. Det er stadig lidt koldt at gå i vandet, så jeg venter til senere på sæsonen. Der har nu heller ikke været meget tid til badeture, så Cosmo og jeg har kun set på, mens vi har gået vores ture. Nu er pinsen snart forbi og jeg skal hente Marie og Kirsten i lufthavnen i morgen, men så er det jo godt at min dosmerseddel er hakket af for denne gang. Det blev til lidt mere end beregnet, så tiden har ikke været lang. Det var rart at få det hele hakket af og få ryddet op så vi er mere klar til TdF – der er ikke længe til.

Et nyt år blev skudt godt i gang og nu har vi næsten glemt alt om corona. Her godt et halvt år efter den seneste opdatering af mine ”happy marbles”, venter sommeren lige om hjørnet og solen lyser op i selv de mørkeste afkroge. Det er en dejlig tid, hvor alt grønnes og bliver levende igen.
Året blev kickstartet med Dronningens 50 års regentjubilæum og vi var en tur forbi Roskilde for at se de kongelige – sammen med en masse andre glade mennesker. Det var sjovt men lidt koldt. Og da de kongelige så endelig ankom fik vi jo kun lige et glimt af de royale inden de skyndte sig ind i kirkens varme rum og ud i bilerne igen kort tid efter. Men sådan er det jo – hvad gør man ikke for at være tæt på de kongelige.
Rasmus rundede et af de skarpe hjørner med 40 år på bagen. Festen må vi vente på til det bliver sommer, men så har vi noget at se frem til. Dagen blev dog fejret på Lånshøj som det sig hør og bør.

Vi har fået en ny restaurant i Værløse – Chop Sticks – med et overdådigt udvalg af asiatiske buffetretter. Virkelig flot og meget god mad. Vi har været der to gange – på åbningsdagen og engang senere, hvor vi fik et separat lokale. Her fik vi bl.a. sushi som blev serveret af en robot til stor fornøjelse for Vitus og Luna.
Fastelavn blev markeret med en ny opskrift på fastelavnsboller. Det er den svenske udgave kaldet Semlor. En slags briochebolle med flødeskum, marcipan og hakkede mandler i den udhulede bolle. De faldt i god jord, så det er nok ikke sidste gang jeg bager dem.
Den traditionelle sildekomsammen blev i år holdt hos Lone & Alan. Her var alt godt fra havet og ikke mindst en snaps eller to. En festlig og meget hyggelig dag, hvor snakken rigtig kom i gang igen efter coronatidens isolation.

Uge 10 bød på et lille visit i Arken på Sydfyn sammen med Lånshøj. Det er et dejligt sommerhus og et skønt sted. I løbet af den lille uge vi var der, blev der bygget et nyt sommerhus. Det kom i byggesæt på en stor blokvogn og så blev de enkelte stykker ellers bare hejst på plads. Fantastisk at følge.
Kort efter fik jeg arbejde – et barselsvikariat på 12 uger – som vikar i Håndværk & Design på Kongevejens Skole i Virum (Maries skole). Det har været ret sjovt at være sløjdlærer for en 3. klasse og to 6. klasser – meget søde børn. Min sidste skoledag blev ret så mindeværdig med en afskedsvideo lavet af 6.C med hjælp fra min ”makkerlærer” Stine og hendes kollega Søren. Det var helt fantastisk og ganske overvældende – men det var nu også nogle vildt søde børn … savner dem lidt ind imellem. Det er slut nu og jeg er tilbage på 2 ansøgninger om ugen, men jeg er klar hvis skolen ringer og har brug for en vikar igen.
I år holdt vi påskefrokost her i T39 som en slags sammenskudsgilde. Vi var der næsten alle og det var en rigtig hyggelig dag.

Og så har der været alt det løse med møder i Menighedsrådet og tilhørende udvalg. Generalforsamling på landet. Møder i Kvickly og inspirationsdag hos COOP i Fredericia sammen med Alan. Biografklubben og livestream foredrag fra Aarhus Universitet om naturvidenskab. Møder vedrørende Orangerierne, hvor vi flytter ud til marts/april 2023 – hvis ikke de bliver mere forsinkede på grund af mangel på byggematerialer. Det er spændende at følge og vi har været til ”første spadestik” så der er kommet gang i byggeriet nu. Der står to guldspader i skuret og venter på indflytningen.

Lidt ferie er det også blevet til og små seks dage i Transsylvanien var helt perfekt. Rumænien er kontrasternes land med stor fattigdom og vild luksus – og heldigvis også det midt imellem. Vi var i en rigtig fin egn af landet, hvor der var mange tyske rødder og umiddelbart ordnede forhold. Vi boede på et dejligt hotel med fine spa faciliteter og det var et godt udgangspunkt for ture rundt i de smukke Karpaterbjerge. Det var en dejlig ferie og vi nød det gode selskab med Lone og Alan, men også men de nye venner vi fik på rejsen. Vi var kun 12 personer i gruppen, så det var en god størrelse til rigtig at få snakket sammen.

Vi mistede desværre Kirstens mor den 19. februar efter kort tids sygdom. Hun blev 94 år og ville ikke mere, så det var nok det bedste for alle parter. Nu mangler så den hårde oprydning og deling af boet inden vi kan afslutte det kapitel. Døden kommer til os alle på et eller andet tidspunkt – det er en følgesvend vi har igennem hele livet – så lev livet hver dag og nyd det. Lejligheden er måske solgt med indhold – og det kunne jo være rigtig godt, så vi undgik at skulle skille os af med tingene på langstrakte og besværlige, for ikke at sige ærgerlige måder, som fx aflevering til genbrug eller skrot. Vi håber på en god løsning.

Bente er blevet 70 år og det blev fejret af Malik og Angaley med en invitation til frokost på Sulkendrup Mølle. En dejlig dag med glade gensyn og selvom det for mange af os var 7 år siden vi sidst var sammen, så gik snakken mellem os alle. Det var en rigtig hyggelig dag og vejret var med fødselaren, så vi kunne få drinks udenfor og sluttede af med en pølsevogn i det fri. Skøn dag. Tak til Bente og Malik og Angaley.

Nu er det sommer – i hvertfald efter kalenderen – men vi kunne godt bruge noget mere sol og varme. Vi tæller nu ned til Tour de France, hvor vi får sommerhuset fyldt af familien til en weekend i cyklingens tegn. Vi håber at vi alle 15 får et par festlige dage med godt vejr og gode minder om den dag Tour de France var forbi vores sommerhus.
Men inden da har vi andet vi skal nå. Kirsten og Marie tager til Budapest for at se Final 4 håndbold og min søster Else har på trods af sygdom valgt at fejre sin 70 års fødselsdag sammen med familien i et sommerhus i Virksund. Og dagen efter er der Skt Hans gilde hos Pia og Keld. Ungerne skal også lige nå at være på ferie med Kirsten og Marie inden TdF kommer susende forbi … så jo der sker lidt, men der er også tid til en middagslur og stile rolige dage med fred og afslapning. Lev livet i lysets lomme … god sommer.

Endnu et år er gået … i coronaens tegn må man nok sige. Rigtig mange mennesker har nu fået 3. stik, men det forhindrer ikke at vi kan blive smittet med corona. December måned startede egentlig meget fint. Kirsten fik igen pakket kalendergaver i den store stil og julen blev planlagt i coronastil med fejring her i T39 og på N108. Uheldigvis blev Rasmus smittet efter en julefrokost i byen kort før juleaften – så der var dømt isolation på Lånshøj. Den lille familie måtte derfor holde jul for sig selv, og vi måtte ud og finde et juletræ til dem og ellers etablere dinner transportable juleaften, så de kunne få and og flæskesteg med mere. Vi Facetimede med dem senere på aftenen og spillede bankospil over nettet. Det var nu ret sjovt. Marie, Thomas og Mormor Else var her sammen med Pernille så vi hyggede os alene i T39 og det gik rigtig fint. N108 fejrede julen i eget regi med amerikanerbesøg – og uden Michael som havde fået corona. Vi holdt ingen stor julefrokost i år – det var der ikke rigtig basis for. Julefrokosten i Jylland på 3. Juledag blev også aflyst grundet corona. Vi må se om vi kan samles til en sommerfest eller lignende i det nye år. Og så blev det nytår – Kirsten blev konstateret smittet med corona den 31. december om formiddagen, så der røg den nytårsaften. For første gang i 25 år måtte vi derfor fejre nytåret i vores egen lille corona-boble. Det gik jo også, men det havde da været meget hyggeligere om vi havde kunnet fejre den som planlagt ude hos Hanne. Nu var det så os til at få dinner transportable, så vi byttede vores dessert ud med Alans forret og fejrede ellers nytåret med skål over Facetime. Vi gik også glib af Lunas 7 års fødselsdag som vi skulle have været til den 1. januar. Og for at det ikke skulle være nok, så blev Else kort efter konstateret smittet med corona. Heldigvis har alle de smittede ikke været særligt syge (og jeg er sluppet udenom smitte endnu) så vi kan håbe det er ved at være overstået. Den sne der faldt kort før juleaften er nu smeltet og alt er igen grønt og brunt. Dagene bliver trods alt lysere hver dag, men ellers er vejret gråt og kedeligt. Heldigvis har der været enkelte dage med dejligt solskin og dem må vi så glæde os over. Velkommen til 2022.

Kanelkongens kone blev kaldt for Mutti
hun elskede slik og søde sager med krudt i
men allerhelst skal kagen smage af kanel
og gerne knase som en gammel tør kamel.

Kanelkongen ledte i gamle bøger og blade
og fandt en opskrift på en flot roulade
men den duede ikke for deri var ingen kanel
selvom den var bedst efter et ekspertpanel.

Kanelkongens søgen fik omsider en ende
til indernettet en venlig tanke han sende
her fandt han opskriften på kager der knaser
rullet i kanel og mandler som en anden kaukaser.

Her får du opskriften skrevet på min væg
og kald den bare din det er jo kun for skæg
men husk at dele Kanelkongens knasekager
for det er de dejligste sprøde julesager.

Glædelig jul

Dejen:
250 g smør
350 g hvedemel
1 spsk. vaniljesukker
200 g sukker
1 æg str. M/L

Rul:
65 g hakkede Mandler
2 spsk. perlesukker
2 tsk. stødt kanel

Proces:
Sigt melet i en skål, og smuldr smør heri. Brug måske en foodprocessor. Tilsæt vaniljesukker og sukker, og saml dejen med æg. Lad den hvile lidt i køleskabet.

Del dejen i to, og tril den til ruller a 5 cm i diameter. Retur til køleskabet i ca. 20 minutter. Bland nu de hakkede mandler med perlesukker og kanel. Rul nu de let afkølede ruller godt i blandingen. Læg rullerne i køleskabet i mindst 2 timer, til de er helt hårde. Skær dem ud i ½ cm tykkelse og bag dem i en 200 gr varm ovn i ca 10-12 minutter eller indtil de får lidt farve. Lad afkøle på en rist.

Velbekomme.

Der var en gang en gut fra Vestjylland, som skulle finde et arbejde efter mange års skolegang. Realeksamen var det blevet til, men studenterhuen passede ikke til det store hoved, så det blev i stedet for til en HF eksamen fra Nørre Nissum Seminarium. Med den i bagagen drog vestjyden til hovedstaden for at blive elev i Post- og Telegrafvæsenet. Og her blev han de næste 44 år, for han var rigtig godt tilpas med de mange forskellige opgaver han blev sat til at løse.

Det var en rigtig etatsuddannelse han fik med henblik på at blive postmester eller en del af centraladministrationen – for sådan var det nu dengang. Her lærte han hvad god service er og lærte at spidse pennen når der skulle skrives taler til ministeren. Dansk kunst, kultur og historie blev studeret og han fik smag for god grafisk produktion. Flere projekter blev gennemført og marketingplaner gav gode erfaringer og glade dage. Strategiplaner blev udarbejdet og ført ud i livet. Millionbudgetter og stram opfølgning blev en skarp disciplin. Medarbejderpleje og arbejdsmiljø blev værdsat. Chefer og kolleger fik sparring til gavn og glæde. Utallige præsentationer om stort og småt har været fremført. Velkomst og afsked, sygdom og sot blev håndteret. Alle discipliner indenfor administration blev afprøvet og gennemført.

Som årene gik forandrede både verden og posten sig og vestjyden fulgte med. Fra en start med store hulkort maskiner og tunge skrivemaskiner fra IBM – med kuglehoved – gik udviklingen hastigt med personlige computere og mobiltelefoner. Internet og mail gik sin sejrsgang over hele verden, så vi kunne kommunikere med hinanden på et split sekund – og alt skulle pludselig være digitalt. Der var ikke behov for fysiske breve mere og frimærker blev en sjælden gæst i postkasserne. Det digitale lyntog kørte fra posten og man måtte gå sammen med svenskerne. Pludselig var den røde uniform med royalt monogram udskiftet med industriens isblå kedeldragt med grafisk logo – og så stod den ellers på pakker.

Nu skulle alt det gamle skæres væk, så den isblå kæmpe kunne blive trimmet og moderne. Gamle etatsuddannede koryfæer som vestjyden var ikke længere anvendelige. Der skulle i stedet bruges akademikere og regnedrenge, som kunne lure konjunkturerne og fortælle de rigtige historier så pakkevejen blev farbar og gylden.

Det er i dag 2 år siden jeg gik ud af døren efter godt 44 års tjeneste i Post- og Telegrafvæsenet. Det var nogle dejlige år med masser af læring, sjov og ballade – og jeg nåede nok aldrig at blive helt isblå hverken indeni eller udenpå. Kan du forestille dig en nisse med isblå hue .. nej vel 😉