“Min egen kære skat .. “

Sådan starter et brev fra landpostbud Axel Thomassen til sin udkårne Marie Sørensen. Han sad i Østbirk en lørdag eftermiddag den 16. april 1921 og skrev et rørende brev til Marie, som på daværende tidspunkt boede i Aarhus hos fru Jensen i Lundingsgade 10, 4 sal.

“Ja – lille ven – du venter nok efter at høre fra mig, men min tid har været så optaget at jeg næsten ikke har haft så meget tid tilovers at jeg kunne skrive til dig.”

WP_20160520_09_29_20_Pro (2)

I brevet skriver Axel om hvor meget han gerne ville have besøgt Marie, men han skulle ud og spille “helt ovre på den anden side af Rask Mølle ..” Han var nemlig spillemand ved siden af jobbet som landpostbud. Men ellers handler brevet om, at Axel gerne vil have “det ordnet hos præsten til lysning .. ” Han har allerede planlagt det med lysningen der tager 3 uger og så kunne der være bryllup i juni .. “Ja lille skat, sådan har jeg tænkt det ..” Og så bliver han ellers lidt rørstrømsk og taler om at Marie “rigtig skal elske mig” og de skal finde “kærlighedsblomsten, som skal blomstre på vor vej”. Han kommer dog lidt til besindelse og slutter af med at “det jeg har skrevet kan du jo ikke så godt besvare før du har talt med dine forældre og hørt deres mening”.

Postbefordringen var lidt anderledes i 1921 end her i 2016. Brevet er ankomststemplet i Aarhus søndag den 17. april og omdelt samme dag. I øvrigt blev Axel Thomassen gift med Marie og de fik en søn Jørgen, som er far til Søren, Gitte og Kirsten.

Vinteren kom med regn og rusk og gik direkte over i foråret. Vejret var heldigvis ret godt da vi var på ferie ved Femmøller Strand. Dejligt hus med en fantastisk udsigt når vejret var klart. Der blev spillet og hygget til den helt store guldmedalje. Kattegat Centret og Aarhus Kunstmuseum var to af målene og så var vi til loppemarked i Rønde – det var sjovt.

Da vi nu var i Jylland tog jeg om mandagen den 7. marts til Viborg for lige at hilse på min lillesøster, som var indlagt her. De seneste 3 års kamp med kræft var desværre ved vejs ende og Inge sov stille ind onsdag den 23. marts 2016. Det var en trist dag, men på en eller anden måde også forløsende.

Foråret er ellers gået med at få sat nyt køkken ind hos Marie. Da første væggene var repareret og der blev sat væv op og malet, så der ret godt ud. Gulvet blev slebet og i løbet af en uges tid stod der et funklende nyt køkken med alt i hårde hvidevarer. Det er blevet rigtig godt.

Lidt ferie sydpå er det også blevet til. Sammen med Lone & Alan drog vi til Malaga og indlogerede os i en lille lejlighed i Almunecar på 11 sal. Fantastisk udsigt og dejlig sol på terrassen om formiddagen. Det var en rigtig dejlig tur med fint vejr og gode ture rundt i Andalusien. Bestemt en gentagelse værd, for vi fik jo ikke set det hele.

Bente har lige været på “ferie” og det var rigtig hyggeligt. Så har Kirsten haft selskab til håndbold og badminton😉

Vintergækker

vintergaekDansk Historisk Fællesråd fortæller at gækkenavnet først optræder i 1800-tallet, og da kaldes blomsten for sommergæk. Efterhånden begyndte navnet vintergæk at vinde frem. Til stor fortrydelse for visse. Bl.a. konferensråd Adlof Drewsen, der absolut mente, at navnet “sommergæk” måtte være det rigtige. I februar 1862 sendte han et brev og en potte med vintergækker til H.C.Andersen. Drewsen havde engang fortalt H.C. Andersen om sin kamp mod det “falske og upoetiske Flag”, (navnet vintergæk) som blomsten måtte trækkes med. Andersen havde så lovet, at han ville skrive et eventyr med titlen “sommergæk”, for derigennem at slå det “rigtige” navn fast én gang for alle. Eventyret blev også skrevet, men den sidste del af det – hvor vintergækken selv udtrykker ønske om at kaldes sommergæk – blev strøget da eventyret blev genoptrykt i 1866.

Og folk blev ved med at kalde den for vintergæk, til trods for hvad H.C.Andersen mente…

Vintergækken er sammen med erantis og krokus blandt de første forårsbebudere. Lige nu pibler de frem alle vegne og driver gæk med vinteren, som ikke rigtig kan bestemme sig. Snart er det 1. marts og så kan vinteren godt pakke sammen for min skyld.

Ellers er januar gået med de sædvanlige fødselsdage og indendørs sydsler – selvom det ikke er blevet til så meget, når det kun er lyst når man er på arbejde. En ny bordplade over vaskemaskine og tørretumbler er det da blevet til .. “det har kun taget 12 år …”. Og en ny vindueskarm inde hos Marie plus ny gammel lampe i kobber over hendes spisebord – og bestilling af nyt køkken samme sted. Nu skal vi “bare” have det gamle køkken revet ned og gjort klar til nye elementer. Det bliver lidt spændende at se, hvordan væggene og gulvet har det, men der skal sikkert bruges en handymand – læs: farmand😉 Kirsten har været inde hos Thomas og hjulpet med at rydde lidt op og gøre “forårsrent” – og kom hjem med bl.a. en gammel spillemobil og en havejakke til farmand.

Rottiseriet som Rasmus fik i julegave til sin Weber er blevet testet i Tornekrogen. To kyllinger på spyd blev saftige og meget lækre på den måde. Og i weekenden blev det en porchetta der blev testet af. Også den blev virkelig god. Det næste der skal testes må blive en flæskesteg. Så må vi se om det roterende spyd også er godt til det.

Helbredsmæssigt slås vi med en forstørret prostata – ja, altså ikke mig, men Cosmo. Han har skrantet lidt og skal nu kastreres og det skulle hjælpe ret omgående. Så må vi håbe at der ikke er andet i vejen med den 6 årige hund. Han har i øvrigt lige haft fødselsdag😉

Det er Champions League tid og aftenens ene ottendedelsfinale mellem Roma og Real Madrid har udviklet sig til en rigtig livlig kamp. Dejlig fodboldkamp når man nu falder over den i aftenens zapperunde …. Hellere det end live kejsersnit …

Snestorm og ungarsk gullash

Det kan godt være at december var en meget varm måned, men så er kulden da ellers kommet her i januar. Alle vore vejr-profeter varslede snestorm her natten til fredag den 8. januar – men det var nu småt med den snestorm. Det blæste da lidt og der kom da også noget sne, men nu er det næsten regnet væk.

Lørdagen er gået med kig på køkken hos Aubo i Hillerød. Ikke til os selv, men til Marie som skal have tænkt en vaskemaskine – og måske en lille opvaskemaskine – ind i en køkkenløsning. Nu skal vi have fundet tid til at en fra Aubo kan komme forbi og se på det – og ikke mindst måle op i det lille skæve køkken. Det bliver noget af en specialløsning så det bliver spændende at se hvad en professionel køkkenmand kan komme op med.

Aftenens menu skulle have stået på Bøf Stroganoff med kartoffelmos, så Kirsten kørte i byen efter kød og kartofler – og jeg startede med at brune løg så de var klar og ellers gøre gulerødderne parat. Men ak – ingen kød i butikken til bøf stroganoff og kartoflerne var heller ikke gode. Kødløs dag … nej, ikke lige lørdag aften, så det blev et kalkunbryst der kom hjem på køkkenbordet. Så måtte vi jo se på hvad huset ellers havde af råvarer … en smule kartofler, et broccoli og lidt forårsløg og bacon skal man jo altid have. Så det endte med at vi fik “ungarnsk kalkungryde” med kartoffel-broccolimos .. faktisk ret godt, så her er opskriften til 4 personer.

Du skal bruge:

ca. 900 gram kalkunbryst
2 pakker bacon
4 løg
et bundt forårsløg
6-8 gulerødder
1 rød peberfrugt
ca. 1 liter hønse- eller grøntsagsbouillon
en lille dåse koncentreret tomatpure (70 gram)
2½ dl piskefløde
ca. 5 tsk. Ungarsk paprika (mild, eller hvis du er til den stærke side så tag den røgede)
Salt og peber efter smag
Smør eller olie til stegning.

12-15 kartofler afhængig af størrelse
1 hel broccoli
25 gram smør
1 dl mælk

Skær løg og forårsløg i fine tern. Skær bacon i tynde trimler. Skræl gulerødder og skær den i skiver. Rens peberfrugten og skær den i store tern. Brun bacon, løg og forårsløg i en god tykbundet gryde. Tag det op. Skær kalkunbrystet i stykker på størrelse med en stor terning. Brun nu kødet i gryden af flere omgange – ellers bliver det ikke brunt, men koger blot. Lad bare den sidste portion køb blive i grynden. Hæld resten af den brunede kalkun i gryden med bacon, løg og forårsløg og tilsæt ca. 5 tsk. god ungarsk paprika. Brug bare den røgede som giver en lidt stærke smag. Du kan altid sætte lidt cremefraiche på bordet til dem der gerne vil dulme det stærke. Op i gryden med gulerødder og peberfrugt. Tilsæt koncentreret tomatpure og bouillon og vendt forsigtig det hele sammen. Lad det koge lidt ind uden låg og tilsæt så fløden. Låg på gryden og lad det simre en lille ½ time. Smag til med salt og peber inden servering.

Mens du brunede kødet har du sikkert skrællet kartofler og gjort broccolien klar. Kartoflerne skæres i mindre stykker og koger nu til de er næsten møre. Tilsæt så broccolien og kog den med de sidste ca. 10 minutter. Når det hele er mørt hælder du vandet fra og damper det sidste vand vWP_20160109_18_49_39_Pro_LIæk uden at kartoflerne brænder fast i bunden af gryden. Mælken har du måske hældt op i et glas der kan tåle microovn – og så giver du lige mælken en tur så den bliver rimelig lun. Fat din elpisker og brug piskerisene til at mose kartofler og broccoli sammen – uden strøm på til en start. Når de er en rimelig most masse hælder du smør og den lune mælk i massen og moser lidt mere inden du sætter strøm på elpiskeren og laver massen til en lind og luftig mos. Smag til med salt.

Server rygende varm – gerne med cremefraiche som tilbehør. En god rødvin kan være en dejlig følgesvend men koldt kommunal vand fra hanen er nu heller ikke at kimse af. Velbekomme😉

 

 

 

Det gamle år er gået …

Så gik 2015 om ikke i glemmebogen så dog i det store arkiv af gode og mindre gode oplevelser. December måned gik frygtelig hurtigt og inden jeg næsten fik set sig om så var det jul. Heldigvis gik min december i år langt bedre end sidste år, hvor jeg ikke var særlig mobil. Det har taget et år at stille diagnosen psoriaisgigt og jeg kom heldigvis i behandling kort før jul. Det hjælper – og det håber jeg det bliver ved med. Ulempen er at man ikke må drikke mere end 7 genstande om ugen eller en om dagen – og det kan jo godt sætte en bremse på festlighederne. Det er dog bedre end at gå og humpe rundt med dårligt knæ eller en skæv ankel.

WP_20151224_12_09_28_Rich_LIMerete blev 70 år og det blev fejret med en dejlig fest i Jonstrup midt i december. Det var lunt og dejligt vejr, så det var ingen sag at køre hjem – når jeg nu var tørlagt. Juleaften blev fejret her i Tornekrogen med Kristina og Søren og deres børn samt Kristinas far. Mormor var selvfølgelig også med. Midt i al herligheden lige før flæskestegen og anden lige skulle have det sidste skud varme gik ovnen og det halve komfur. Puf – og ingen strøm. Heldigvis var alt varmt og to kogeplader virkede. Så der var ikke andet for end at lukke ovnlågen så varmen blev inde og over på de varme kogeplader med sovsen så den i hvertfald var rygende varm. Der var ikke lige tid til at tjekke sikringer – som i øvrigt så meget fine ud – så det handlede om at komme til bords og få maden mens den endnu var varm … og det lykkedes.

Jeg havde som sædvanlig lavet alt for meget risalamande – i øvrigt efter opskriften her på min side, som jeg i al beskedenhed synes er den bedste. Mandlen gemte sig længe men kom da frem til sidst. Og så var det ellers oprydning og frem med juletræ og pakker. Den obligatoriske rundesang som Vitus rigtigt kunne være med til i år, var hurtigt overstået så de små kunne få gaver. En rigtig dejlig aften.

WP_20151228_18_47_53_Rich_LIFørste Juledag var ren afslapning og 2. Juledag lagde vi hus til sammenskuds frokost. Rigtig hyggeligt og med masser af mad, selv om vi havde forsøgt at gøre det lidt mindre end ellers. 4. Juledag var der Sildegilde hos Lone og Alan … med snaps i forskellige afskygninger. Dejlige sild i forskellige variationer. Jeg havde lavet stegte sild i 3 versioner: i krydret lage, i citronlage og i tomatlage.

WP_20151231_18_41_18_Rich_LINytåret blev fejret traditionen tro sammen med Lone og Alan – men denne gang var vi inviteret ud til Hanne som diskede op med en meget fornem nytårs menu og tilhørende vine. Hannes x-svigersøn, Kristian, var der også og det var i det hele taget en rigtig hyggelig aften. Vi brød op omkring kl. 2 og kørte hjem sammen med en masse andre. Sjovt så mange mennesker der var på vej hjem der midt om natten.

WP_20160101_15_01_00_Rich_LIDen 1. januar var vi til fødselsdag på Lånshøj. Luna blev 1 år og det var hun rimelig ligeglad med. Vitus var stadig i “pakke-gaver-op” humør selv om man kunne se at han kørte på de sidste reserver. Men alle gaverne skulle pakkes ud. Heldigvis var der barnlige sjæle at lege med så dagen gik også for ham i fuld fart. Vi andre havde da fået sovet lidt, men ikke alle var lige friske. Så det var godt at fødselsdagsmenuen stod på hotdogs og håndbajer. Og selvfølgelig lagkage. Dejlig dag.

Så gik den ikke længere. Hverdagen kaldte og der var ikke mange dage til at få sig restitueret. Juletræet skule plyndres og nisserne pakkes væk så de kan klare sig et år mere i pakker og kasser på loftet og i skuret. Og så var det ellers på med vanten den 4. januar … igang med et nyt og spændende år.

Skal vi være venner i år …

image

Kære alle
Tak for de glæder vi sammen fandt
i det år der så hastigt forsvandt.
Tiden iler af sted med stort og småt
vi keder os ikke … og det er jo godt.
Børn og børnebørn og ferier med venner
beskeder på Facebook vi sender
om livet der leves og tanker der tænkes
og til sjove historier og holdninger der linkes.
Hvor er vi om et år eller fem eller ti …
Er Facebook og Instagram så forbi ?
I denne tid hvor alle lande lukker sig
vil jeg forsøge at åbne mig
mod venner og verden
og vise lidt mere af min færden

Hæng på og bliv ven med mig
Og lad os se om livet forsat er en leg
Når du kender mere til mig og mit liv
Og husk det handler både om at få og giv

Jeg ved det godt … Man kan ikke være venner med alle
Og som “Facebook ven” behøver man jo ikke at lade sig kalde …

A New Beginning

Det var vist overskriften på en tale Obama holdt i Egypten om noget helt andet end flytning af et landekontor. I fredags var det sidste arbejdsdag i Centralpostbygningen på Tietgensgade 37. Bygningen blev indviet i 1912 men grundstenen er sat i 1910. Siden indvielsen har bygningen huset den centrale administration af Post- og Telegrafvæsenet samt et af de store brokontorer: Vesterbro Postkontor. Jeg har arbejdet i bygningen i flere omgange. Både på postkontoret og i centraladministrationen. Men nu er det slut. Bygningen er solgt og skal genopstå som 4 stjernet hotel, så næste gang jeg besøger bygningen kan det være jeg skal betale for at være der.

I dag var første arbejdsdag på det nye landekontor på Hedegaardsvej 88 på Amager. Et moderne hus med “free seating” så man ved ikke om man skal eller kan sidde ved vinduet dagen efter. Heldigvis er det helt OK at sætte sig i kaffebaren og arbejde eller finde en blød stol og læse avisen. En nyt moderne hus har ikke sjæl som et gammelt slidt hus. Det bliver os der arbejder der, som skal besjæle det. Heldigvis er der rigtig mange søde, særlige, sjove, kedelige, spændende og dejlige mennesker der i de kommende år skal have deres gang i huset. Så jeg er helt sikker på at det nok skal blive godt.

Dagen derpå …

WP_20151122_002Havens buske hænger med hovedet og de store laurbærbuske er ved at bukke helt under for presset fra de tunge snebunker. Bilen har en halv meter sne på taget og jeg tror ikke vi kommer nogen vegne i dag … for hele benet og vejen op er fyldt med tung sne som ikke er ryddet. Men så er det jo godt køleskabet er fyldt op og der er badmintonfinaler i fjernsynet.

Jeg tror Kirsten vil prøve at gå tur med Cosmo … han forsvinder da vist i den dybe sne. Måske skal vi finde bobslæden og sætte ham op i den. Så får han da lidt luft 😊