Det er en dejlig dag … Smil

frktoeSolen skinner fra en næsten skyfri himmel og det ser helt vidunderligt ud udenfor. Sneen ligger endnu hvid og næsten urørt i haven. Kun fuglespor og små huller efter hundepoter bryder det hvide landskab, der kaster lyset tilbage og lyser op i de ellers vintermørke stuer. Sneen har en næsten magisk evne til at få tempoet ned på alt og alle. Det er som om dynen af hvidt pudder lægger en dæmper på det hele. Der bliver tyst og stille. Det er en helt vidunderlig fornemmelse at vågne op om morgenen efter nattens snefald, hvor alt er dækket af hvide dyner og larmen fra motorvejen er forstummet. Men så er der jo også det sure med snerydning og glatte veje – og når Frøken Tø kommer forbi bliver det hele lidt for surt inden vinteren får sluppet sit favntag i os. Så er det jeg hellere vil have besøg af Snemand Frost eller hurtigt gå til forårets lysere dage med solens varme og længere dage.

Men inden Frøken Tø bliver til Fru Sommer vil jeg kaste et blik på de forgangne måneder. Efteråret rykkede ind med blæsende skyer og friske vinde. Endelig fik jeg taget mig sammen til at indfri en af mine fødselsdagsgaver og fik sat en flagstang op i haven. Den har været flittig brugt og vi kan nu fejre fødselarer og andre mærkedage på fornem vis med Dannebrog til tops.

Vores blommetræ og de to små æbletræer gav i 2016 rigtig meget frugt. Også æbletræerne på Flyvestationen bugnede af frugter og vi fik bagt mange æblekager i løbet af efteråret – og fyldt fryseren med æblegrød. Men det har man jo med at glemme, så nu vil jeg huske at tage noget op til æblekage i løbet af weekenden. Blommetræets nedfaldsfrugter var en stor fornøjelse for Cosmo, som tog godt for sig. Vi måtte hegne træet ind så han ikke kunne få fat på den lækre nedfaldsfrugter. Det gav sig nemlig udslag i ”løs mave” og det var ikke så praktisk når man som ansvarlig hundeejer rydder op efter hunden.

Melanie – Lilians barnebarn, Lars og Elis datter – kom og boede hos os en måneds tid i efteråret. Vi fik indrettet værelset så hun kunne have det lidt for sig selv, men det var rigtig dejligt at hun bare slængede sig i sofaen og var sammen med os ”gamle”. Det var rigtig hyggeligt at have nogen i huset igen. Melanie har ben i næsen, så der gik ikke lang tid før hun fandt sig et værelse tættere på byen og på skolen. Og snart var der også job i vente, så det var rigtig godt.  Melanies mor, Eli kom på visit hos Melanie og de kørte sammen med Kirsten til Horsens for at besøge Eli’s søster og for at rydde op i Gabriellas – Melanies søster – ting i den lejlighed hun havde der, mens hun selv var i Amsterdam. Gabriella er nu kommet retur til Danmark og de to søstre skal nu dele lejlighed på Amager, så vi har lige hjulpet med at få flyttet Melanie fra Valby til det nye sted.

Efteråret er som sædvanlig fyldt med fødselsdage. Sofie inviterede på kaffe og kage på Rughavevej i Valby. Super hyggeligt og der blev også tid til en gåtur i området, hvor det nye Olsenbande museum ligger. Det var ikke åbnet endnu, men udenfor stod en østtysk kopi af Bennys dollargrin – de er helt tossede med Egon og Co. i det gamle Østtyskland. Seneste skud på stammen – Mette og Varmers Ilya – var også med – glad og grinende. Vitus fyldte 4 år og det er jo altid skønt at få gaver. Dem var der nok af på Laanshøj, hvor det også blev til kaffe og kage og en gåtur. Marie fejrede fødselsdag med en rejse til Amsterdam sammen med Kirsten. Her mødtes de også med Mette og Gabriella, så det blev til lidt mere end bare en bytur, men også familiebesøg.

Et par Jyllandsture blev det jo også til i 2016. Den næstsidste tur gik til bryllup i Herning. Trine og Johannes blev gift den 20. august. En festlig dag med kirkebryllup og efterfølgende fest. Vi valgte at overnatte, så vi havde booket os ind på det lokale vandrehjem. En rigtig nem og god måde at gøre det på. Trine og Johannes er i øvrigt lige blevet forældre til en dejlig dreng.

Ud over det amerikanske præsidentvalg var der endnu et valg at bemærke i 2016. Det var valget til de lokale Menighedsråd, som fandt sted på samme dag som præsidentvalget. Her i Værløse var der ”fredsvalg”. Der var ikke flere opstillede kandidater end der var pladser i Menighedsrådet – og jeg havde ladet mig overtale til at opstille og dermed tage en af pladserne. Så nu er jeg medlem af Menighedsrådet i Værløse Sogn og allerede med i to udvalg: Kirkeudvalget for Værløse Kirke og Medieudvalget. Nu er det jo ikke fordi jeg er voldsomt troende, hvilket de fleste nok vil nikkende genkendende til, men jeg synes det kunne være spændende at tage del i. Kirken er jo en af de meget store kulturbærere i det danske samfund og der foregår rigtig mange ting i og omkring kirken.

December kom flyvende med 1. Søndag i Advent – i øvrigt kirkeårets første dag – allerede den 27. november. Æbleskiver og vafler blev indtaget i Tornekrogen, hvor også julegavelodtrækningen blev gennemført. I år med Gitte og Søren samt Troels, Helle og Eva som deltagere. Juleaften blev holdt på Nørrevænget uden de mindste børn, så det var en rolig aften. Både 1. og 2. Juledag blev vi inviteret til bordet på Nørrevænget. Den engelske skik med ”stuffed turkey for Christmas” bliver holdt i hævd, men kalkunerne kan også blive en tand for store – så der var mad til mange munde – men dejligt var det. 3. Juledag gik turen til Næstildvej til den traditionelle julefrokost. Det var dejligt at mødes hos Niels selvom min søster Inge ikke længere er blandt os. Sildekomsammen hos Merete og Erik blev det også til, hvor Pia og Keld kunne fortælle om brylluppet i Mexico. Nytåret blev fejret hos os i Tornekrogen sammen med de sædvanlige Lone, Alan og Hanne – rigtig hyggeligt. Og så startede vi året med 2 års fødselsdag hos Luna og 88 års fødselsdag på Nørrevænget med Flemming. Som om vi ikke havde festet nok stod den på 100 års fødselsdag i Tornekrogen ugen efter, hvor Luna 2 år, Rasmus 35 år og Kirsten 63 år blev fejret. Og endelig holdt Alan sin 70 års fødselsdag i januar … men så var det også nok med al den familiefestivitas 😉

Venne-komsammen blev det dog også til. Vi besøgte Gitte og Peter på Ben Webstersvej sammen med Lone og Alan i november – rigtig hyggeligt gensyn. Vi gentog det hyggelige arrangement hos os i februar og aftalte ny komsammen i april hos Lone og Alan. Dejligt at mødes og få snakket sammen igen efter så mange år, hvor vi ikke er løbet ind i hinanden. Vi løber heller ikke så tit ind i Kirstens kusine Bente, men hun kom på et forlænget weekend ophold her sidst i januar. Rigtig hyggeligt og så blev der mulighed for endnu et besøg på Ganløse Kro til stegt flæsk og persillesovs. Det gør de rigtig godt – så godt at Søren holdt sin fødselsdag samme sted med samme menu.

Kyndelmisse er overstået og min barndoms minder om bidende frost og voldsomme snestorme med kæmpe snebyger og lukkede veje er igen blevet gjort til skamme. Måske husker jeg bare de markante vintre fra barndommens land og glemmer, at vejret nok dengang også var ligeså foranderligt som det er i dag. Og dog – vi kan jo læse at verdens temperatur stiger et par grader hvert år, så noget er der nok om det med klimaforandringer. Det rammer også os i Danmark og ændrer på mange ting. Heldigvis bliver flere og flere mennesker bevidste om det, og forsøger i det små at bidrage – og store nationer kommer nu også kloden til undsætning.

Det er på mange måder en spændende tid vi lever i. En utilregnelig tid. En foranderlig tid. En frygtelig tid. Men sådan har alle tider vel været i større eller mindre udstrækning. Jeg synes dog der er mere uro i verden nu, hvor mange er usikre på den nye amerikanske præsident Trump og det engelske Brexit, den indre uro i Tyrkiet og den russiske bjørns raslen med sablen og ikke mindst frygten for terror, som ingen kan gardere sig imod. Den oplyste tid vi lever i gør jo heller ikke situationen bedre, da alle kan få information og nyheder døgnet rundt og ”breaking news” er daglige indslag på TV  – men hvad skal man stole på? Hvor meget af den information vi får er egentlig sandfærdig og uden filter? Hvad bliver plantet på vores Facebook side eller på hjemmesider vi kigger på? Hvilke ”cookies” har vi uforvarende sagt ok til og hvor meget betyder de for det vi ser på nettet?

Da Bente var på besøg brugte hun sin egen Ipad på vores trådløse netværk. Har du lagt mærke til, at når du har søgt på fx vaskemaskiner eller feriehuse, så får du pludselig reklamer for vaskemaskiner og feriehuse på Facebook og på andre hjemmesider du besøger … Men vidste du, at andre der også bruger samme trådløse netværk også får de samme reklamer for det du søgte på? Det er de ”cookies” du efterlader med din IP-adresse på de steder du har besøgt eller søgt på eller en adware der er installeret på din pc. De henter simpelthen information om, at du eller din IP-adresse er blevet brugt til at søge på fx vaskemaskiner. Den information gives videre til dem der annoncerer og wupti: så får du annoncer for vaskemaskiner og feriehuse. Det er f…. uhyggeligt, du …

Solen skinner fortsat. Det er en dejlig dag. Smil til verden – og verden smiler til dig 😉 .. I Love My Life ..

Brænderøg i baghaven

Forleden aften gik jeg tur med Cosmo, og pludselig kom duften af brænderøg og smøg sig omkring os. Det første spæde tegn på, at vi er gået ind i efterårsmånederne. Det er efterhånden for koldt til de korte bukser kl. 22, men vi klarer det endnu. Vejrudsigten lover fortsat ustadigt vejr med sol og byger – den type af dansk sommervejr som vi nu har haft de seneste mange uger. Vi må håbe på lidt ”indian summer” senere på måneden. Ellers er det jo nogen tid siden jeg har været her på bloggen og lavet opdateringer på min side med ”marbles” – så jeg må hellere i gang.

Juni måned startede med et brag af sommer. Der var dage hvor vi næsten var ved at smelte og temperaturen nåede op over de 25 grader – et sjældent syn i disse dage. Det var i juni vi skulle have haft ferie, når den nu i år skulle holdes indenfor landets grænser. Furesø Picnic Festival nødt godt af det gode vejr og vi tog på besøg på Bryggeri Skovlyst, hvor vi fik en god rundvisning i det lille bryggeri og hentede den picnickurv vi havde bestilt. Så i godt vejr hentede vi Marie og tog picnickurven med til Amager Strandpark, hvor vi indtog det øl-inspirerede indhold mens vi nød det gode vejr. En herlig weekend.

Juni bød også på et flot arrangement på Flyvestation Skrydstrup – Danish Airshow – som Søren skulle over til og jeg tog med. Dejlig dag med masser af fly oplevelser. Skt. Hans blev holdt i T39 for ”cykel/rejse holdet” men vi måtte undvære Pia og Keld, som havde flyttet teltpælene til Vejers Strand. Keld havde dog været så venlig at stille bål og bålfad klar, så det var bare at hente det på trillebøren og stille det op i haven. Vi havde håbet på en lun og stille aften, men det blev et værre regnvejr. Så meget regnede det, at man flere steder på Sjælland aflyste Skt. Hans bålet, da brændet simpelthen var for vådt. Men vi fik ild i vores da mørket faldt på og fik også sunget akkompagneret af regndråbernes dryppen.

Første weekend i juli drog vi til fætter/kusine fest i Nyborg, hver Grethe og Jens lagde hus til et par hyggelige dage. Jens havde bestilt billetter til ridderturneringen for der var Middelaldermarked i byen. Jens gav en fornem guidet rundvisning på Nyborg Slot og i Borgmestergården, som p.t. er hans daglige arbejdsplads. En meget hyggelig weekend, som vi nu optager som ny tradition. Datoen er booket til næste år og så vidt jeg husker bliver det den 20.-21. maj 2017 – weekenden efter St. Bededag.

Nye regler på jobbet har gjort at jeg skal holde 3 ugers ferie i uge 26-32, så det er blevet til ”rigtig sommerferie” nu. Noget jeg ellers ikke har været vant til siden ungerne var små. Men det var nu fint nok, for Lilian kom på besøg den 13. juli og blev til den 2. august, så det gav mulighed for en lidt anden form for ferie. Lige inden min ferie startede fik jeg leveret min nye bil, så vi kunne tage til Vestjylland og komme til Nørre Vosborg i god stil. Her på denne skønne herregård havde vi et par rigtig dejlige dage, hvor vi også fik tid til lidt sightseeing omkring min hjemegn. Jeg var lige ved at køre forbi Brunsgaardsvej for det lignede bestemt ikke det jeg kunne huske. Det var nu meget sjovt at se igen, men meget anderledes end min barndoms erindringer.

Og så holdt vi fest – min 60 års fødselsdag – på Sørup Herregård. Det var en rigtig dejlig weekend og helt som jeg havde tænkt mig det. Vejret var fantastisk, maden god, musikken høj, vin & øl ad libitum og folk var glade … så hvad kan man ønske sig mere. At Kirsten desværre brækkede armen gjorde jo ikke festen mindre mindeværdig – så kan man jo altid huske den.

Vores nye nationalret – stegt flæsk og persillesovs – serveres på Ganløse Kro i rigelige mængder, og de gør det rigtig godt. Det skulle Lilian selvfølgelig også have inden turen gik retur til Afrika. Så vi tog Søren med på kro og fik en ordentlig portion stegt flæsk – vi levnede kun ét stykke flæsk.

Juli er en stor fødselsdagsmåned for os. Michael, Thomas, jeg selv og Mormor Else plus de andre i Jylland. Else’s 89 års fødselsdag blev fejret med middag på Postgården i Korsbæk på Bakken. En herlig oplevelse for os alle. Oberst Hackel, bankdirektør Varnæs og Misse Møghe kom forbi og hilste på fødselaren. Det var en fest.

Motorløb blev det også til i år, så weekenden 30.-31. juli gik på Bellahøj til Copenhagen Historic Grand Prix. Det er altså en god måde at tilbringe en weekend på. Masser af gamle biler og godt væddeløb og ca. 20.000 skridt pr. dag.

I Hundested har de sandskulptur festival og den måtte vi op og se sammen med Marie og Vitus. Der var mange skulpturer og de var rigtig flotte. Fantastisk at de kan få figurene til at holde med alt den regn vi har haft. Men på havnen var der noget meget mere spændende, for her kunne man fange krabber. Vitus fangede to og de var søde nok når de lå i vandet, men når vi så fik dem fanget og lagt dem i en spand med vand – så blev de lidt farlige.

Merete og Erik søn, Peter, havde været så letsindig at gætte på vægten af en pattegris. Den der kom tættest på vandt grisen – og det gjorde Peter. Den var død men ellers hel og hvad gør man så når man står med 28 kg pattegris klar til grillen? Så inviterer man nogle flere gæster og vi var så heldige at være med på listen over dem der skulle være med til at fortære ”svinet”. Egentlig var det Eriks fødselsdagsfest og det var en rigtig hyggelig dag med grillstegt pattegris og dejligt tilbehør. Spist blev ”svinet” dog ikke, men vi gjorde alle et ihærdigt forsøg.

August startede med det typiske danske sommervejr med sol, byger og blæst. En dag var det dog for meget – så meget at vores havepavillon blæste omkuld og måtte lade livet. Blæst var der også på Flyvestation Værløse søndag den 14, august, hvor ”storeflyvedag” blev afholdt. Det var et sjovt lille arrangement som dog ikke kan måle sig med Danish Airshow på Skrydstrup. Det var først 2. gang det blev afholdt, men man håber det kan blive lidt større og en tradition – og det kunne da være sjovt. Dejligt at der sker noget på FSN Værløse igen.

Det var så et tilbageblik på 3 måneder med glimt af forskellige begivenheder. Det kan være du synes det er mærkeligt at jeg sådan skriver om mit liv og min færden, og offentliggør det så ”gud og hvermand” kan læse om det. Jeg tror nu ikke der er mange der vil bruge tid på mine epistler, så det er nok mere for min egen skyld jeg poster det. Det er min digitale dagbog, mine ”marbles” og min måde at fastholde glimt af hverdagen på. Og så kan jeg huske hvor jeg har gemt min opskrift på Ungarsk gullasch, Hjemmelavet kransekage, Tunfiskelagkage og  ”Ris a la mande”.

“Min egen kære skat .. “

Sådan starter et brev fra landpostbud Axel Thomassen til sin udkårne Marie Sørensen. Han sad i Østbirk en lørdag eftermiddag den 16. april 1921 og skrev et rørende brev til Marie, som på daværende tidspunkt boede i Aarhus hos fru Jensen i Lundingsgade 10, 4 sal.

“Ja – lille ven – du venter nok efter at høre fra mig, men min tid har været så optaget at jeg næsten ikke har haft så meget tid tilovers at jeg kunne skrive til dig.”

WP_20160520_09_29_20_Pro (2)

I brevet skriver Axel om hvor meget han gerne ville have besøgt Marie, men han skulle ud og spille “helt ovre på den anden side af Rask Mølle ..” Han var nemlig spillemand ved siden af jobbet som landpostbud. Men ellers handler brevet om, at Axel gerne vil have “det ordnet hos præsten til lysning .. ” Han har allerede planlagt det med lysningen der tager 3 uger og så kunne der være bryllup i juni .. “Ja lille skat, sådan har jeg tænkt det ..” Og så bliver han ellers lidt rørstrømsk og taler om at Marie “rigtig skal elske mig” og de skal finde “kærlighedsblomsten, som skal blomstre på vor vej”. Han kommer dog lidt til besindelse og slutter af med at “det jeg har skrevet kan du jo ikke så godt besvare før du har talt med dine forældre og hørt deres mening”.

Postbefordringen var lidt anderledes i 1921 end her i 2016. Brevet er ankomststemplet i Aarhus søndag den 17. april og omdelt samme dag. I øvrigt blev Axel Thomassen gift med Marie og de fik en søn Jørgen, som er far til Søren, Gitte og Kirsten.

Vinteren kom med regn og rusk og gik direkte over i foråret. Vejret var heldigvis ret godt da vi var på ferie ved Femmøller Strand. Dejligt hus med en fantastisk udsigt når vejret var klart. Der blev spillet og hygget til den helt store guldmedalje. Kattegat Centret og Aarhus Kunstmuseum var to af målene og så var vi til loppemarked i Rønde – det var sjovt.

Da vi nu var i Jylland tog jeg om mandagen den 7. marts til Viborg for lige at hilse på min lillesøster, som var indlagt her. De seneste 3 års kamp med kræft var desværre ved vejs ende og Inge sov stille ind onsdag den 23. marts 2016. Det var en trist dag, men på en eller anden måde også forløsende.

Foråret er ellers gået med at få sat nyt køkken ind hos Marie. Da første væggene var repareret og der blev sat væv op og malet, så der ret godt ud. Gulvet blev slebet og i løbet af en uges tid stod der et funklende nyt køkken med alt i hårde hvidevarer. Det er blevet rigtig godt.

Lidt ferie sydpå er det også blevet til. Sammen med Lone & Alan drog vi til Malaga og indlogerede os i en lille lejlighed i Almunecar på 11 sal. Fantastisk udsigt og dejlig sol på terrassen om formiddagen. Det var en rigtig dejlig tur med fint vejr og gode ture rundt i Andalusien. Bestemt en gentagelse værd, for vi fik jo ikke set det hele.

Bente har lige været på “ferie” og det var rigtig hyggeligt. Så har Kirsten haft selskab til håndbold og badminton 😉

Vintergækker

vintergaekDansk Historisk Fællesråd fortæller at gækkenavnet først optræder i 1800-tallet, og da kaldes blomsten for sommergæk. Efterhånden begyndte navnet vintergæk at vinde frem. Til stor fortrydelse for visse. Bl.a. konferensråd Adlof Drewsen, der absolut mente, at navnet “sommergæk” måtte være det rigtige. I februar 1862 sendte han et brev og en potte med vintergækker til H.C.Andersen. Drewsen havde engang fortalt H.C. Andersen om sin kamp mod det “falske og upoetiske Flag”, (navnet vintergæk) som blomsten måtte trækkes med. Andersen havde så lovet, at han ville skrive et eventyr med titlen “sommergæk”, for derigennem at slå det “rigtige” navn fast én gang for alle. Eventyret blev også skrevet, men den sidste del af det – hvor vintergækken selv udtrykker ønske om at kaldes sommergæk – blev strøget da eventyret blev genoptrykt i 1866.

Og folk blev ved med at kalde den for vintergæk, til trods for hvad H.C.Andersen mente…

Vintergækken er sammen med erantis og krokus blandt de første forårsbebudere. Lige nu pibler de frem alle vegne og driver gæk med vinteren, som ikke rigtig kan bestemme sig. Snart er det 1. marts og så kan vinteren godt pakke sammen for min skyld.

Ellers er januar gået med de sædvanlige fødselsdage og indendørs sydsler – selvom det ikke er blevet til så meget, når det kun er lyst når man er på arbejde. En ny bordplade over vaskemaskine og tørretumbler er det da blevet til .. “det har kun taget 12 år …”. Og en ny vindueskarm inde hos Marie plus ny gammel lampe i kobber over hendes spisebord – og bestilling af nyt køkken samme sted. Nu skal vi “bare” have det gamle køkken revet ned og gjort klar til nye elementer. Det bliver lidt spændende at se, hvordan væggene og gulvet har det, men der skal sikkert bruges en handymand – læs: farmand 😉 Kirsten har været inde hos Thomas og hjulpet med at rydde lidt op og gøre “forårsrent” – og kom hjem med bl.a. en gammel spillemobil og en havejakke til farmand.

Rottiseriet som Rasmus fik i julegave til sin Weber er blevet testet i Tornekrogen. To kyllinger på spyd blev saftige og meget lækre på den måde. Og i weekenden blev det en porchetta der blev testet af. Også den blev virkelig god. Det næste der skal testes må blive en flæskesteg. Så må vi se om det roterende spyd også er godt til det.

Helbredsmæssigt slås vi med en forstørret prostata – ja, altså ikke mig, men Cosmo. Han har skrantet lidt og skal nu kastreres og det skulle hjælpe ret omgående. Så må vi håbe at der ikke er andet i vejen med den 6 årige hund. Han har i øvrigt lige haft fødselsdag 😉

Det er Champions League tid og aftenens ene ottendedelsfinale mellem Roma og Real Madrid har udviklet sig til en rigtig livlig kamp. Dejlig fodboldkamp når man nu falder over den i aftenens zapperunde …. Hellere det end live kejsersnit …

Snestorm og ungarsk gullash

Det kan godt være at december var en meget varm måned, men så er kulden da ellers kommet her i januar. Alle vore vejr-profeter varslede snestorm her natten til fredag den 8. januar – men det var nu småt med den snestorm. Det blæste da lidt og der kom da også noget sne, men nu er det næsten regnet væk.

Lørdagen er gået med kig på køkken hos Aubo i Hillerød. Ikke til os selv, men til Marie som skal have tænkt en vaskemaskine – og måske en lille opvaskemaskine – ind i en køkkenløsning. Nu skal vi have fundet tid til at en fra Aubo kan komme forbi og se på det – og ikke mindst måle op i det lille skæve køkken. Det bliver noget af en specialløsning så det bliver spændende at se hvad en professionel køkkenmand kan komme op med.

Aftenens menu skulle have stået på Bøf Stroganoff med kartoffelmos, så Kirsten kørte i byen efter kød og kartofler – og jeg startede med at brune løg så de var klar og ellers gøre gulerødderne parat. Men ak – ingen kød i butikken til bøf stroganoff og kartoflerne var heller ikke gode. Kødløs dag … nej, ikke lige lørdag aften, så det blev et kalkunbryst der kom hjem på køkkenbordet. Så måtte vi jo se på hvad huset ellers havde af råvarer … en smule kartofler, et broccoli og lidt forårsløg og bacon skal man jo altid have. Så det endte med at vi fik “ungarnsk kalkungryde” med kartoffel-broccolimos .. faktisk ret godt, så her er opskriften til 4 personer.

Du skal bruge:

ca. 900 gram kalkunbryst
2 pakker bacon
4 løg
et bundt forårsløg
6-8 gulerødder
1 rød peberfrugt
ca. 1 liter hønse- eller grøntsagsbouillon
en lille dåse koncentreret tomatpure (70 gram)
2½ dl piskefløde
ca. 5 tsk. Ungarsk paprika (mild, eller hvis du er til den stærke side så tag den røgede)
Salt og peber efter smag
Smør eller olie til stegning.

12-15 kartofler afhængig af størrelse
1 hel broccoli
25 gram smør
1 dl mælk

Skær løg og forårsløg i fine tern. Skær bacon i tynde trimler. Skræl gulerødder og skær den i skiver. Rens peberfrugten og skær den i store tern. Brun bacon, løg og forårsløg i en god tykbundet gryde. Tag det op. Skær kalkunbrystet i stykker på størrelse med en stor terning. Brun nu kødet i gryden af flere omgange – ellers bliver det ikke brunt, men koger blot. Lad bare den sidste portion køb blive i grynden. Hæld resten af den brunede kalkun i gryden med bacon, løg og forårsløg og tilsæt ca. 5 tsk. god ungarsk paprika. Brug bare den røgede som giver en lidt stærke smag. Du kan altid sætte lidt cremefraiche på bordet til dem der gerne vil dulme det stærke. Op i gryden med gulerødder og peberfrugt. Tilsæt koncentreret tomatpure og bouillon og vendt forsigtig det hele sammen. Lad det koge lidt ind uden låg og tilsæt så fløden. Låg på gryden og lad det simre en lille ½ time. Smag til med salt og peber inden servering.

Mens du brunede kødet har du sikkert skrællet kartofler og gjort broccolien klar. Kartoflerne skæres i mindre stykker og koger nu til de er næsten møre. Tilsæt så broccolien og kog den med de sidste ca. 10 minutter. Når det hele er mørt hælder du vandet fra og damper det sidste vand vWP_20160109_18_49_39_Pro_LIæk uden at kartoflerne brænder fast i bunden af gryden. Mælken har du måske hældt op i et glas der kan tåle microovn – og så giver du lige mælken en tur så den bliver rimelig lun. Fat din elpisker og brug piskerisene til at mose kartofler og broccoli sammen – uden strøm på til en start. Når de er en rimelig most masse hælder du smør og den lune mælk i massen og moser lidt mere inden du sætter strøm på elpiskeren og laver massen til en lind og luftig mos. Smag til med salt.

Server rygende varm – gerne med cremefraiche som tilbehør. En god rødvin kan være en dejlig følgesvend men koldt kommunal vand fra hanen er nu heller ikke at kimse af. Velbekomme 😉

 

 

 

Det gamle år er gået …

Så gik 2015 om ikke i glemmebogen så dog i det store arkiv af gode og mindre gode oplevelser. December måned gik frygtelig hurtigt og inden jeg næsten fik set sig om så var det jul. Heldigvis gik min december i år langt bedre end sidste år, hvor jeg ikke var særlig mobil. Det har taget et år at stille diagnosen psoriaisgigt og jeg kom heldigvis i behandling kort før jul. Det hjælper – og det håber jeg det bliver ved med. Ulempen er at man ikke må drikke mere end 7 genstande om ugen eller en om dagen – og det kan jo godt sætte en bremse på festlighederne. Det er dog bedre end at gå og humpe rundt med dårligt knæ eller en skæv ankel.

WP_20151224_12_09_28_Rich_LIMerete blev 70 år og det blev fejret med en dejlig fest i Jonstrup midt i december. Det var lunt og dejligt vejr, så det var ingen sag at køre hjem – når jeg nu var tørlagt. Juleaften blev fejret her i Tornekrogen med Kristina og Søren og deres børn samt Kristinas far. Mormor var selvfølgelig også med. Midt i al herligheden lige før flæskestegen og anden lige skulle have det sidste skud varme gik ovnen og det halve komfur. Puf – og ingen strøm. Heldigvis var alt varmt og to kogeplader virkede. Så der var ikke andet for end at lukke ovnlågen så varmen blev inde og over på de varme kogeplader med sovsen så den i hvertfald var rygende varm. Der var ikke lige tid til at tjekke sikringer – som i øvrigt så meget fine ud – så det handlede om at komme til bords og få maden mens den endnu var varm … og det lykkedes.

Jeg havde som sædvanlig lavet alt for meget risalamande – i øvrigt efter opskriften her på min side, som jeg i al beskedenhed synes er den bedste. Mandlen gemte sig længe men kom da frem til sidst. Og så var det ellers oprydning og frem med juletræ og pakker. Den obligatoriske rundesang som Vitus rigtigt kunne være med til i år, var hurtigt overstået så de små kunne få gaver. En rigtig dejlig aften.

WP_20151228_18_47_53_Rich_LIFørste Juledag var ren afslapning og 2. Juledag lagde vi hus til sammenskuds frokost. Rigtig hyggeligt og med masser af mad, selv om vi havde forsøgt at gøre det lidt mindre end ellers. 4. Juledag var der Sildegilde hos Lone og Alan … med snaps i forskellige afskygninger. Dejlige sild i forskellige variationer. Jeg havde lavet stegte sild i 3 versioner: i krydret lage, i citronlage og i tomatlage.

WP_20151231_18_41_18_Rich_LINytåret blev fejret traditionen tro sammen med Lone og Alan – men denne gang var vi inviteret ud til Hanne som diskede op med en meget fornem nytårs menu og tilhørende vine. Hannes x-svigersøn, Kristian, var der også og det var i det hele taget en rigtig hyggelig aften. Vi brød op omkring kl. 2 og kørte hjem sammen med en masse andre. Sjovt så mange mennesker der var på vej hjem der midt om natten.

WP_20160101_15_01_00_Rich_LIDen 1. januar var vi til fødselsdag på Lånshøj. Luna blev 1 år og det var hun rimelig ligeglad med. Vitus var stadig i “pakke-gaver-op” humør selv om man kunne se at han kørte på de sidste reserver. Men alle gaverne skulle pakkes ud. Heldigvis var der barnlige sjæle at lege med så dagen gik også for ham i fuld fart. Vi andre havde da fået sovet lidt, men ikke alle var lige friske. Så det var godt at fødselsdagsmenuen stod på hotdogs og håndbajer. Og selvfølgelig lagkage. Dejlig dag.

Så gik den ikke længere. Hverdagen kaldte og der var ikke mange dage til at få sig restitueret. Juletræet skule plyndres og nisserne pakkes væk så de kan klare sig et år mere i pakker og kasser på loftet og i skuret. Og så var det ellers på med vanten den 4. januar … igang med et nyt og spændende år.

Skal vi være venner i år …

image

Kære alle
Tak for de glæder vi sammen fandt
i det år der så hastigt forsvandt.
Tiden iler af sted med stort og småt
vi keder os ikke … og det er jo godt.
Børn og børnebørn og ferier med venner
beskeder på Facebook vi sender
om livet der leves og tanker der tænkes
og til sjove historier og holdninger der linkes.
Hvor er vi om et år eller fem eller ti …
Er Facebook og Instagram så forbi ?
I denne tid hvor alle lande lukker sig
vil jeg forsøge at åbne mig
mod venner og verden
og vise lidt mere af min færden

Hæng på og bliv ven med mig
Og lad os se om livet forsat er en leg
Når du kender mere til mig og mit liv
Og husk det handler både om at få og giv

Jeg ved det godt … Man kan ikke være venner med alle
Og som “Facebook ven” behøver man jo ikke at lade sig kalde …