Vintergækker

vintergaekDansk Historisk Fællesråd fortæller at gækkenavnet først optræder i 1800-tallet, og da kaldes blomsten for sommergæk. Efterhånden begyndte navnet vintergæk at vinde frem. Til stor fortrydelse for visse. Bl.a. konferensråd Adlof Drewsen, der absolut mente, at navnet “sommergæk” måtte være det rigtige. I februar 1862 sendte han et brev og en potte med vintergækker til H.C.Andersen. Drewsen havde engang fortalt H.C. Andersen om sin kamp mod det “falske og upoetiske Flag”, (navnet vintergæk) som blomsten måtte trækkes med. Andersen havde så lovet, at han ville skrive et eventyr med titlen “sommergæk”, for derigennem at slå det “rigtige” navn fast én gang for alle. Eventyret blev også skrevet, men den sidste del af det – hvor vintergækken selv udtrykker ønske om at kaldes sommergæk – blev strøget da eventyret blev genoptrykt i 1866.

Og folk blev ved med at kalde den for vintergæk, til trods for hvad H.C.Andersen mente…

Vintergækken er sammen med erantis og krokus blandt de første forårsbebudere. Lige nu pibler de frem alle vegne og driver gæk med vinteren, som ikke rigtig kan bestemme sig. Snart er det 1. marts og så kan vinteren godt pakke sammen for min skyld.

Ellers er januar gået med de sædvanlige fødselsdage og indendørs sydsler – selvom det ikke er blevet til så meget, når det kun er lyst når man er på arbejde. En ny bordplade over vaskemaskine og tørretumbler er det da blevet til .. “det har kun taget 12 år …”. Og en ny vindueskarm inde hos Marie plus ny gammel lampe i kobber over hendes spisebord – og bestilling af nyt køkken samme sted. Nu skal vi “bare” have det gamle køkken revet ned og gjort klar til nye elementer. Det bliver lidt spændende at se, hvordan væggene og gulvet har det, men der skal sikkert bruges en handymand – læs: farmand 😉 Kirsten har været inde hos Thomas og hjulpet med at rydde lidt op og gøre “forårsrent” – og kom hjem med bl.a. en gammel spillemobil og en havejakke til farmand.

Rottiseriet som Rasmus fik i julegave til sin Weber er blevet testet i Tornekrogen. To kyllinger på spyd blev saftige og meget lækre på den måde. Og i weekenden blev det en porchetta der blev testet af. Også den blev virkelig god. Det næste der skal testes må blive en flæskesteg. Så må vi se om det roterende spyd også er godt til det.

Helbredsmæssigt slås vi med en forstørret prostata – ja, altså ikke mig, men Cosmo. Han har skrantet lidt og skal nu kastreres og det skulle hjælpe ret omgående. Så må vi håbe at der ikke er andet i vejen med den 6 årige hund. Han har i øvrigt lige haft fødselsdag 😉

Det er Champions League tid og aftenens ene ottendedelsfinale mellem Roma og Real Madrid har udviklet sig til en rigtig livlig kamp. Dejlig fodboldkamp når man nu falder over den i aftenens zapperunde …. Hellere det end live kejsersnit …

Reklamer

Snestorm og ungarsk gullash

Det kan godt være at december var en meget varm måned, men så er kulden da ellers kommet her i januar. Alle vore vejr-profeter varslede snestorm her natten til fredag den 8. januar – men det var nu småt med den snestorm. Det blæste da lidt og der kom da også noget sne, men nu er det næsten regnet væk.

Lørdagen er gået med kig på køkken hos Aubo i Hillerød. Ikke til os selv, men til Marie som skal have tænkt en vaskemaskine – og måske en lille opvaskemaskine – ind i en køkkenløsning. Nu skal vi have fundet tid til at en fra Aubo kan komme forbi og se på det – og ikke mindst måle op i det lille skæve køkken. Det bliver noget af en specialløsning så det bliver spændende at se hvad en professionel køkkenmand kan komme op med.

Aftenens menu skulle have stået på Bøf Stroganoff med kartoffelmos, så Kirsten kørte i byen efter kød og kartofler – og jeg startede med at brune løg så de var klar og ellers gøre gulerødderne parat. Men ak – ingen kød i butikken til bøf stroganoff og kartoflerne var heller ikke gode. Kødløs dag … nej, ikke lige lørdag aften, så det blev et kalkunbryst der kom hjem på køkkenbordet. Så måtte vi jo se på hvad huset ellers havde af råvarer … en smule kartofler, et broccoli og lidt forårsløg og bacon skal man jo altid have. Så det endte med at vi fik “ungarnsk kalkungryde” med kartoffel-broccolimos .. faktisk ret godt, så her er opskriften til 4 personer.

Du skal bruge:

ca. 900 gram kalkunbryst
2 pakker bacon
4 løg
et bundt forårsløg
6-8 gulerødder
1 rød peberfrugt
ca. 1 liter hønse- eller grøntsagsbouillon
en lille dåse koncentreret tomatpure (70 gram)
2½ dl piskefløde
ca. 5 tsk. Ungarsk paprika (mild, eller hvis du er til den stærke side så tag den røgede)
Salt og peber efter smag
Smør eller olie til stegning.

12-15 kartofler afhængig af størrelse
1 hel broccoli
25 gram smør
1 dl mælk

Skær løg og forårsløg i fine tern. Skær bacon i tynde trimler. Skræl gulerødder og skær den i skiver. Rens peberfrugten og skær den i store tern. Brun bacon, løg og forårsløg i en god tykbundet gryde. Tag det op. Skær kalkunbrystet i stykker på størrelse med en stor terning. Brun nu kødet i gryden af flere omgange – ellers bliver det ikke brunt, men koger blot. Lad bare den sidste portion køb blive i grynden. Hæld resten af den brunede kalkun i gryden med bacon, løg og forårsløg og tilsæt ca. 5 tsk. god ungarsk paprika. Brug bare den røgede som giver en lidt stærke smag. Du kan altid sætte lidt cremefraiche på bordet til dem der gerne vil dulme det stærke. Op i gryden med gulerødder og peberfrugt. Tilsæt koncentreret tomatpure og bouillon og vendt forsigtig det hele sammen. Lad det koge lidt ind uden låg og tilsæt så fløden. Låg på gryden og lad det simre en lille ½ time. Smag til med salt og peber inden servering.

Mens du brunede kødet har du sikkert skrællet kartofler og gjort broccolien klar. Kartoflerne skæres i mindre stykker og koger nu til de er næsten møre. Tilsæt så broccolien og kog den med de sidste ca. 10 minutter. Når det hele er mørt hælder du vandet fra og damper det sidste vand vWP_20160109_18_49_39_Pro_LIæk uden at kartoflerne brænder fast i bunden af gryden. Mælken har du måske hældt op i et glas der kan tåle microovn – og så giver du lige mælken en tur så den bliver rimelig lun. Fat din elpisker og brug piskerisene til at mose kartofler og broccoli sammen – uden strøm på til en start. Når de er en rimelig most masse hælder du smør og den lune mælk i massen og moser lidt mere inden du sætter strøm på elpiskeren og laver massen til en lind og luftig mos. Smag til med salt.

Server rygende varm – gerne med cremefraiche som tilbehør. En god rødvin kan være en dejlig følgesvend men koldt kommunal vand fra hanen er nu heller ikke at kimse af. Velbekomme 😉

 

 

 

Det gamle år er gået …

Så gik 2015 om ikke i glemmebogen så dog i det store arkiv af gode og mindre gode oplevelser. December måned gik frygtelig hurtigt og inden jeg næsten fik set sig om så var det jul. Heldigvis gik min december i år langt bedre end sidste år, hvor jeg ikke var særlig mobil. Det har taget et år at stille diagnosen psoriaisgigt og jeg kom heldigvis i behandling kort før jul. Det hjælper – og det håber jeg det bliver ved med. Ulempen er at man ikke må drikke mere end 7 genstande om ugen eller en om dagen – og det kan jo godt sætte en bremse på festlighederne. Det er dog bedre end at gå og humpe rundt med dårligt knæ eller en skæv ankel.

WP_20151224_12_09_28_Rich_LIMerete blev 70 år og det blev fejret med en dejlig fest i Jonstrup midt i december. Det var lunt og dejligt vejr, så det var ingen sag at køre hjem – når jeg nu var tørlagt. Juleaften blev fejret her i Tornekrogen med Kristina og Søren og deres børn samt Kristinas far. Mormor var selvfølgelig også med. Midt i al herligheden lige før flæskestegen og anden lige skulle have det sidste skud varme gik ovnen og det halve komfur. Puf – og ingen strøm. Heldigvis var alt varmt og to kogeplader virkede. Så der var ikke andet for end at lukke ovnlågen så varmen blev inde og over på de varme kogeplader med sovsen så den i hvertfald var rygende varm. Der var ikke lige tid til at tjekke sikringer – som i øvrigt så meget fine ud – så det handlede om at komme til bords og få maden mens den endnu var varm … og det lykkedes.

Jeg havde som sædvanlig lavet alt for meget risalamande – i øvrigt efter opskriften her på min side, som jeg i al beskedenhed synes er den bedste. Mandlen gemte sig længe men kom da frem til sidst. Og så var det ellers oprydning og frem med juletræ og pakker. Den obligatoriske rundesang som Vitus rigtigt kunne være med til i år, var hurtigt overstået så de små kunne få gaver. En rigtig dejlig aften.

WP_20151228_18_47_53_Rich_LIFørste Juledag var ren afslapning og 2. Juledag lagde vi hus til sammenskuds frokost. Rigtig hyggeligt og med masser af mad, selv om vi havde forsøgt at gøre det lidt mindre end ellers. 4. Juledag var der Sildegilde hos Lone og Alan … med snaps i forskellige afskygninger. Dejlige sild i forskellige variationer. Jeg havde lavet stegte sild i 3 versioner: i krydret lage, i citronlage og i tomatlage.

WP_20151231_18_41_18_Rich_LINytåret blev fejret traditionen tro sammen med Lone og Alan – men denne gang var vi inviteret ud til Hanne som diskede op med en meget fornem nytårs menu og tilhørende vine. Hannes x-svigersøn, Kristian, var der også og det var i det hele taget en rigtig hyggelig aften. Vi brød op omkring kl. 2 og kørte hjem sammen med en masse andre. Sjovt så mange mennesker der var på vej hjem der midt om natten.

WP_20160101_15_01_00_Rich_LIDen 1. januar var vi til fødselsdag på Lånshøj. Luna blev 1 år og det var hun rimelig ligeglad med. Vitus var stadig i “pakke-gaver-op” humør selv om man kunne se at han kørte på de sidste reserver. Men alle gaverne skulle pakkes ud. Heldigvis var der barnlige sjæle at lege med så dagen gik også for ham i fuld fart. Vi andre havde da fået sovet lidt, men ikke alle var lige friske. Så det var godt at fødselsdagsmenuen stod på hotdogs og håndbajer. Og selvfølgelig lagkage. Dejlig dag.

Så gik den ikke længere. Hverdagen kaldte og der var ikke mange dage til at få sig restitueret. Juletræet skule plyndres og nisserne pakkes væk så de kan klare sig et år mere i pakker og kasser på loftet og i skuret. Og så var det ellers på med vanten den 4. januar … igang med et nyt og spændende år.

Skal vi være venner i år …

image

Kære alle
Tak for de glæder vi sammen fandt
i det år der så hastigt forsvandt.
Tiden iler af sted med stort og småt
vi keder os ikke … og det er jo godt.
Børn og børnebørn og ferier med venner
beskeder på Facebook vi sender
om livet der leves og tanker der tænkes
og til sjove historier og holdninger der linkes.
Hvor er vi om et år eller fem eller ti …
Er Facebook og Instagram så forbi ?
I denne tid hvor alle lande lukker sig
vil jeg forsøge at åbne mig
mod venner og verden
og vise lidt mere af min færden

Hæng på og bliv ven med mig
Og lad os se om livet forsat er en leg
Når du kender mere til mig og mit liv
Og husk det handler både om at få og giv

Jeg ved det godt … Man kan ikke være venner med alle
Og som “Facebook ven” behøver man jo ikke at lade sig kalde …

A New Beginning

Det var vist overskriften på en tale Obama holdt i Egypten om noget helt andet end flytning af et landekontor. I fredags var det sidste arbejdsdag i Centralpostbygningen på Tietgensgade 37. Bygningen blev indviet i 1912 men grundstenen er sat i 1910. Siden indvielsen har bygningen huset den centrale administration af Post- og Telegrafvæsenet samt et af de store brokontorer: Vesterbro Postkontor. Jeg har arbejdet i bygningen i flere omgange. Både på postkontoret og i centraladministrationen. Men nu er det slut. Bygningen er solgt og skal genopstå som 4 stjernet hotel, så næste gang jeg besøger bygningen kan det være jeg skal betale for at være der.

I dag var første arbejdsdag på det nye landekontor på Hedegaardsvej 88 på Amager. Et moderne hus med “free seating” så man ved ikke om man skal eller kan sidde ved vinduet dagen efter. Heldigvis er det helt OK at sætte sig i kaffebaren og arbejde eller finde en blød stol og læse avisen. En nyt moderne hus har ikke sjæl som et gammelt slidt hus. Det bliver os der arbejder der, som skal besjæle det. Heldigvis er der rigtig mange søde, særlige, sjove, kedelige, spændende og dejlige mennesker der i de kommende år skal have deres gang i huset. Så jeg er helt sikker på at det nok skal blive godt.

Dagen derpå …

WP_20151122_002Havens buske hænger med hovedet og de store laurbærbuske er ved at bukke helt under for presset fra de tunge snebunker. Bilen har en halv meter sne på taget og jeg tror ikke vi kommer nogen vegne i dag … for hele benet og vejen op er fyldt med tung sne som ikke er ryddet. Men så er det jo godt køleskabet er fyldt op og der er badmintonfinaler i fjernsynet.

Jeg tror Kirsten vil prøve at gå tur med Cosmo … han forsvinder da vist i den dybe sne. Måske skal vi finde bobslæden og sætte ham op i den. Så får han da lidt luft 😊

Og pludselig blev her stille ….

Så kom sneen. Den lagde sig ganske stille over det hele her på Sjælland i løbet af eftermiddagen. Og det er ikke slut endnu. Det vælter stadig ned med sne og jeg tror næsten jeg skal have fundet sneskovlen frem. Sneen er meget våd og rigtig tung, så det bliver nok lidt hårdt hvis sneen fortsætter med at falde. Jeg havde nok troet  den smeltede væk af sig selv, men så heldig er jeg vist ikke.

Det aller bedste ved snevejr er stilheden. Alt bliver så stille. Ingen motorvejslarm. Ingen larm fra Kollekollevej … Det er ligesom om verden får en dyne på og går i hi. Det kan være man skal gå tidligt i seng, trække dynen op over hovedet og nyde stilheden ….

Næste uge byder på de sidste arbejdsdage i Centralpostbygningen på Tietgensgade. Selvom jeg glæder mig til at komme i et nyt hus sammen med alle mine kolleger, så er det alligevel vedmodigt at tage afsked med en arbejdsplads som er et stykke posthistorie. For os gamle med mere end 40 års tjeneste bag os er det afsked med en epoke, og for os alle på Hedegaardsvej starten på noget nyt. Og det glæder jeg mig til.

Mens jeg har siddet her og skrevet er sneen ved at kvæle de store laurbærbuske og Downton Abbey er gået i gang så nu slutter jeg.