Skriverier fra 2010

25. december 2010: Året går på hæld
“Livet forstås baglæns – men må leves forlæns” er et af mange kloge ord fra Kierkegaard.

Her ved jule- og nytårstid gør vi ofte status over livet. Vi tænker tilbage på året der gik og på de oplevelser vi har haft. På en eller anden måde er min hjemmeside blevet en slags dagbog med spredte noter fra året der gik og fra mit liv i øvrigt. Jeg er godt klar over at “Gud og hver mand” kan både se og læse – og kopiere – det jeg publicerer her. Men der er ikke noget, som jeg ikke kan tåle at høre og se igen – brug det blot venligt og med respekt. Tænk på det!

Det er ikke altid vi tager os tid til at “forstå livet baglæns”. Men når der sker et dødsfald i den nære familie er det ofte anledningen til at se tilbage. Ikke bare på den vi tager afsked med, men også på os selv og vores eget liv. Fjernsyn og andre medier er i denne tid fulde af “året der gik” programmer, hvor vi i mere eller mindre lødig stil får serveret “årets gang” inden for sport, nyheder og de kendtes verden for bare at nævne nogle enkelte eksempler. Men hvornår tager vi os tid til, at spille vores egen lille film om “årets gang” i mit liv? Heldigvis må vi leve livet “forlæns”. Nok skal vi dvæle ved fortiden og lære af den, men livet går videre og vi må leve livet i nuet og i den tid vi ønsker at se fremad, selv om det kan være hårdt og slidsomt.

Jeg er både døbt og konfirmeret, men har ikke brugt meget tid i kirken i årenes løb. Men man kan jo godt gå hen og blive helt filosofisk på sine “gamle dage”. Jeg læste for et par dage siden ved et tilfælde … “Du er ikke alene – der er altid en som følger dig” synger Sebastian.

Som historien om manden der går med Gud langs stranden og fortæller om sit liv, vender sig om og spørger Gud,hvorfor der kun er ét spor, der hvor livet blev svært og Gud svarer: Fordi der bar jeg dig. Om det så er Gud der bærer en eller om det er venner, familie eller enfoldigheden – så tror jeg på, at der altid vil være nogen til at hjælpe i svære stunder. Og så har man altid kærligheden, kildevandet … og det gode øl 😉

20. december 2010: Julen står for døren …
Inde fra stuen kommer der juletoner og lyden af tapeholderen der bruges flittigt. Pakker skal pakkes ind og der skal sættes bånd på … og skrives gavekort. Julekortene er skrevet og sendt med posten. Småkagerne bagt, klejnerne kogt og det samme er rødkålen. Ænderne ligger til optøning og det samme gør juletræet, som er så stivfrosset at man kan være helt bange for, at grenene knækker af bar kulde. Begge dele skal vist ind et par dage før, for at blive klar til juleaften. Ellers tror jeg næsten der er helt godt styr på det i år. Rart fornemmelse …

22. september 2010: Efteråret nærmer sig med hastige skridt …
Solen har i dag skinnet og givet varme til de sidste grønne tomater, men vi må jo sige at efteråret er kommet. Vinden er kold og aftenerne er nu blevet mørke og rå, selvom fuldmånen i disse dage lyser op og giver verden et overnaturligt skær af “film noir”.

Brødrene Price viser slankemad på TV – kun tilsat lidt smør. Og ellers er TV fladen fyldt med gamle kendinge som Robinson, Talent, X Factor, Luksusfælden, Hammerslag og en lang række andre mere eller mindre seværdige formater. Danskerne TV kiggeri har aldrig været højere. I gennemsnit bruger hver dansker 3 timer om dagen på at se TV … og timetallet er stigende. Det er faktisk ret skræmmende. Gad vide hvor mange timer hver dansker bruger på, at sidde foran en PC skærm hver dag? Det bliver til rigtig mange timers stillesiddende arbejde … ikke så underligt at danskernes vægt stiger 😉

I mine unge dage læste jeg rigtig mange science fiction bøger – primært på engelsk, da de ikke fandtes på dansk. Den bedste boghandel var Fantask, som fortsat ligger i Sankt Peder Stræde i København. Her købte jeg på et tidspunkt en novellesamling, som indeholdt en short story om dengang Jorden blev indvaderet af nogle sære væsener som åd alle elektriske udladninger. Historien handlede om, hvordan samfundet ændrede sig, da der ikke længere kunne bruges motorer, sendes radio eller TV, tændes gadelamper eller lommelygter eller bruges computere. Det var faktisk en ret morson short story, om hvordan verden pludselig kom ned i gear … En gang i mellem kunne man faktisk godt ønske, at det var virkelighed 😉

Mange aftenmøder og flere arrangementer i september har nok været årsagen til, at dagene bare er gledet ud af hænderne på en. Pludselig er det efterårsferie og på jobbet skal der vælges restferie. Sommeren og nu her efteråret er også gået med oprydning på loftet. Der er blevet båret rigtig mange kasser ned af stigen. Vi har kigget i gammelt ragelse og gode ting, som har været for svære at skille os af med. Spejdernes Genbrug har haft kronede dage. Det er ikke småting vi har samlet sammen til dem og det gode formål de står for. Det har været rigtig sjovt at se på gamle sager og “nu er loftet vel snart tømt” ? Nej, der er fortsat rigtig mange ting på loftet. Ting som kan smides ud, gives væk eller som skal gemmes. Men nu skal der også være tid til at få lavet den tiltrængte efterisolering – for isoleringen med 2 lag flyttekasser er væk 😉

29. august 2010: Mørke aftener og kølige nætter…
Man kan efterhånden godt mærke, at dagene bliver kortere og nætterne knap så varme som de har været. Ellers må man vel sige, at det har været en dejlig dansk sommer. Vi har haft både rigtig varme dage og rigtig våde dage. Det blev kun til en uges “sommerferie” i år, men til gengæld havde vi jo 4 uger i foråret – så behovet for ferie har heller ikke været så stort.

Siden sidst har jeg fået lavet fotobogen fra Namibia færdig. Den blev faktisk rigtig god, men det tog godt nok også lang tid at lave den. Ellers er tiden gået med bilvæddeløb på Carlsberg, Michaels konfirmation, Hill Climb i Ganløse, flytte for Marie, Bryllup i Jylland, Thomas’ fødselsdag og besøg af Lilian i de første 3 uger af august. Første uge havde vi ferie sammen og tog et par dage til Jylland med besøg i Den Gamle By. Ret så hyggeligt alt sammen.

Vi har meldt os til Biografklub Danmark igen i år og har set den første film sammen med Kristina & Søren. Nu skal vi så bare sørge for, at vi får set alle film. Og så har jeg nok ikke været heldig med min Opel … hele instrumentbordet er gået igen. Der er ingen lys i lamperne eller noget speedometer der virker. Og forreste nummerplade er enten blevet stjålet eller tabt – væk er den i hvertfald.

4. maj 2010: Det er snart sommer …
Det er snart 4 uger siden vi kom hjem fra Namibia og tiden den flyver af sted. Vi landede torsdag den 9. april og måtte tage hjem uden den ene store kuffert. Det var selvfølgelig den kuffert, hvor vi havde pakket langt de fleste “souvenirs” ned i. Så det ville have været rigtig ærgerligt, hvis den ikke kom frem. Heldigvis fandt de kufferten i Heathrow og vi fik den sent søndag aften.

Det har været koldt at komme hjem. Vejret har ikke været det bedste forårsvejr og pludselig kom der også en askesky og lukkede for luftrummet – og måske lidt for solen også. Men nu er mirabelletræet ud for terrassen sprunget ud – det står fantastisk flot med masser af hvide blomster. Haven har fået en lille omgang, men ser jo altid forsømt ud her om foråret. Det hjælper når buske og blomster får mere magt, og når græsplænen bliver klippet.

Vi er gået ind i et nyt ferieår og skal egentlig have planlagt sommerferien, men det er lidt svært ovenpå 4 ugers ferie. Egentlig har man fået nok ferie lige nu, men vi kommer helt sikkert til at savne nogle fridage senere på sommeren. Dem må vi så bare finde plads til.

Der er ved at komme gang i den nye politiske besætning på rådhuset og nye udvalg er begyndt arbejdet. Sundhedsråd, Folkeoplysningsudvalg og Idrætsråd er kommet godt i gang og nu skal der så arbejdes. Jeg tror det bliver en god sæson, og allerede nu er der taget rigtig godt fra. Det er i øvrigt første gang i mange år, at jeg ikke har skullet tænke på gymnastikopvisning – men jeg var da ude og snuse lidt. Det var en dejlig oplevelse, og jeg kan stadig mærke den gode mavefornemmelse man får, når man ser alle de dejlige børn og unge mennesker, som viser lidt af, hvad de har lavet i løbet af sæsonen. Det er denne fornemmelse, der bekræfter en i, at man er en del af et forpligtende fællesskab og at man faktisk gør en forskel. Rigtig rart.

Siden sidst er Marie returneret fra praktikophold i Oslo. Det var vist rigtig godt og en god oplevelse. Skolen er begyndt igen og nu venter vi så på at hun kan komme i en anden lejlighed på Sneppevej. Det glæder vi os alle til. Thomas har købt sin lejlighed og det er en lang proces, men det var vist på det helt rigtige tidspunkt. Rasmus arbejder, men der er lidt for stille på jobbet – krisetider. Marie havde et lille uheld med Vectraen for over en måned siden. Den kunne ikke komme på værksted med det samme, så den stod i carporten og blomstrede i 3-4 uger. Endelig blev den så afhentet, men jeg har efter mere end 14 dage ikke fået den retur. De kunne have bygget en ny bil til mig på de 6 uger det indtil videre har taget.

Om en god uges tid skal Michael konfirmeres og om godt 2 måneder skal jeg føre min niece Susanne op af kirkegulvet i Tilsted. Men inden da er der mange ting jeg skal nå. Bare det at lave en fotobog med et lille udvalg af vore Namibia billeder er et kæmpeprojekt. Jeg har været i gang en lille uges tid nu, men mangler at redigere ca 40 sider – ud af de 66 sider den kommer til at fylde. Den bliver rigtig god – håber jeg.

11. marts 2010: Er det tid  …
Jeg kan godt tage mig i, at tænke på den gang man ikke var involveret i noget som helst. Den gang man bare nød livet og tog dagen & Vejen som den nu kom. Den gang man havde travlt med sig selv – og ikke så meget andet.

Men så begyndte jeg at interessere sig for egne og andres vilkår: Elevråd, komiteer, talsmand, tillidsmand, skoler, bestyrelser, foreningsarbejde og alt muligt andet. Og så sidder man lidt i saksen – synes det er spændende, berigende, sjovt og lærerigt. Det bliver pludselig svært at slippe igen. Men det kan være det er tid …

Tid til at lade gå … tid til at lade andre komme til … tid til at have travlt med en selv igen. Det vil jeg tænke lidt over de næste uger …..

2. januar 2010: Så er det slut med 0erne …
Man kan egentlig godt undre sig over, hvorfor vi siger “0erne” og nogle endda “010”. Sagde man også “0erne” i 1909? Det gjorde man sikkert for vi har jo sagt 60erne og 90erne – og nu kan vi sige 10erne 😉 Og så skal jeg huske en god opskrift på kransekage:

Hjemmelavet kransekage

8-10 pers.

500 gr rå marcipan    250 gr flormelis    ca 2 pasteuriserede æggehvider

Massen æltes til den er ensartet. Det er meget fedtet. Lad den hvile i køleskabet en 3-4 timer – eller til dagen efter.

Del dejen i 4 stykker. Rul hvert stykke ud til en pølse på ca 30 cm. Brug evt. mere flormelis så det er lettere at arbejde med dejen. Placer rullerne på bagepapir og tryk dem i den karakteristiske trekantform.

Bag dem i ca. 8 minutter ved 230 grader – indtil de får en smuk gylden overflade. Brug eventuelt 2 bageplader så bunden ikke bliver alt for hårdt bagt. Lad dem køle helt af inden du putter glasur på dem.

Glasuren laver du af 1 pasteuriseret æggehvide, 1 tsk citronsaft og flormelis. Rør til du får en helt hvid og lind masse. Du skal bruge ca 200 gr flormelis. Citronsaften gør, at glasuren får en dejlig syrlig smag. Put nu glasuren i en plastpose og klip et lille hul, så du kan sprøjte glasuren ud på de afkølede kransekagestænger.

Frit efter opskrift fra Politiken af Suzie Reitz.