Synspunkter fra 2010

20. december 2010: Frivillighedens vilkår
At gøre noget frivilligt er godt. Det er godt for dig selv og for dem du gør noget for. I langt de fleste tilfælde bliver din indsats påskønnet og du ved at du gør en forskel. Det er en dejlig oplevelse.

Men der skal egentlig ikke så meget til før det pludselig bliver surt – rigtig surt. En lille bitter mand med mavesure og ærekrænkende blog-indlæg og tyveri fra min hjemmeside, er faktisk nok til at gøre det surt at være frivillig. Men det skal ikke forhindre mig i, at gøre en indsats – frivilligt.

Jeg kan faktisk kun ynke den stakkels lille mand. Har han virkelig ikke andet at få tiden til at gå med i dette liv end at gøre livet surt for de mennesker, der gør et uegennyttigt stykke arbejde. Hvad gør han egentlig selv for andre – ud over at sætte smædebreve på sin blog og sprede usandheder og komme med perfide hentydninger. Pyt – ham vil jeg ikke bruge mere energi på – slet ikke her op til jul.

3. november 2010: Frivillig
Frivilligt arbejde er din mulighed for at prøve kræfter med ting, du ellers ikke ville opleve: Du kan være medhjælper på en sommerlejr for børn, stå på scenen i et amatørteater og møde hjemløse på et værested. Eller brug din faglighed og hjælp en forening med fx kommunikation, IT eller telefonrådgivning.

Der er rigtig mange muligheder for at være frivillig.

Det handler ikke kun om frivillige i det sociale arbejde, men på alle mulige områder. Følg med i debatten om frivilligt arbejde og etablering af et FrivilligCenter i Furesø Kommune.

3. oktober 2010: Tilvalg og fravalg …
Hver eneste dag laver du et valg … rigtig mange valg når det kommer til stykket. Du vælger at stå op eller blive liggende bare 5 minutter mere. Du vælger at sidde over morgenavisen lidt længere end du plejer og du vælger at køre en anden vej på arbejde.  Alt handler om valg – hvad enten man aktivt laver tilvalg eller fravalg, så har man valgt alligevel.

30. august 2010: Det er budgettid …
Budgetforhandlingerne er i fuld sving. Politikerne har gjort deres arbejde og nu er det op til alle borgere, at sige deres mening. Egentlig synes jeg politikerne i store træk har været gode til at finde besparelser gennem effektiviseringer og strukturelle ændringer. Det skal de have ros for.

Jeg har givet kommentarer til budgettet til 3 udvalg: Social- og Sundhedsudvalget, Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget samt til Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget. Nu må vi se om høringssvarene bringer noget med sig – det håber jeg de gør.

4. maj 2010: Danmarks befrielse …
På vej på arbejde hørte jeg formanden for Danmarks Lærerforening udtale sig om, at det var “noget pjat” at give lærere karakter. Det kommer sig af, at en undersøgelse har vist, at både elever og forældre synes det er en god ide at evaluere lærernes arbejde med fx en karakter. Men det synes lærerne altså ikke og slet ikke deres formand, som finder det useriøst.

Det er noget af en arrogant holdning at have. Der er vel ikke den større arbejdsplads i dag, som ikke på en eller anden måde, måler deres ledere og medarbejdere. Der bliver målt på, om man når målene – både de helt konkrete faktuelle/økonomiske mål og de blødere mål, som fx trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Her giver alle deres besyv med – både den ufaglærte lagermand og den universitetsuddannede kommunikationsmedarbejder. Hver medarbejders stemme tæller med lige stor vægt i disse undersøgelser. Så skal man ikke som lærerforeningsformand komme og sige, at man “skal lade de faglærte om at give karakter”. Det er direkte uartigt.

Selvfølgelig kan elever og forældre bedømme en lærer og dennes arbejde. De gør det jo ud fra de oplevelser og indtryk de får af den pågældende. Eleven ud fra livet i skolen og de daglige undervisningssituationer og forældrene ud fra såvel en snak med barnet som ud fra forældresamarbejdet med skolen. Da jeg sad i skolebestyrelsen for mine børns skole, var en af mine kæpheste, at man selvfølgelig også skulle måle lærernes kompetencer og kvaliteter. Jeg havde oplevet flere situationer, hvor en lærer bestemt ikke var egnet til at håndtere mindre børn, men kanon god til de større – og vise versa. Men her talte man for døve øren overfor skolens lærerkorps – med skolelederen i spidsen. På alle skoler er der gode lærere og dårlige lærere – sådan er det bare. Men det kan vi arbejde med, hvis vi vil.

Jeg er sikker på, at en evaluering af lærerne vil kunne skabe grundlag for en rigtig god dialog mellem såvel elever/forældre og lærere som mellem en professionel skoleleder og dennes medarbejdere. Mange børns traumatiske oplevelser med dårlige lærere vil med en sådan evaluering kunne tages i opløbet. Og den dårlige underviser vil kunne afsløres langt hurtigere end det sker i dag. Vi skal heller ikke glemme, at den gode underviser – den der inspirerer, motiverer og engagerer – dermed også vil komme frem i lyset.

Evaluering af lærerne er en oplagt mulighed for udvikling af et skolesystem, som alt for længe har været kørt på de faglærtes egne præmisser – så tag debatten og afvis ikke ideen som “pjat”.

11. marts 2010: Hvem sider hvor og hvorfor …
Nu er aftenkaffen indtaget og aftenens møde er fordøjet – et ganske udmærket repræsentantskabsmøde i Furesø Idrætsråd, hvor vi fik valgt nye kræfter ind i rådets bestyrelse. Jeg fortsatte som formand uden der egentlig blev snakket noget om det – og det er jo sådan set OK. Alle poster i bestyrelsen blev besat og det tegner godt for Idrætsrådets arbejde de kommende år, og der var en god snak om, hvad Idrætsrådet kunne gøre fremadrettet set.

Nu efter at mødet er fordøjet, synes jeg egentlig det er pudsigt, at så mange ønsker at blive idrættens repræsentant i Folkeoplysningsudvalget – men ikke vil gøre en indsats i Idrætsrådet.

Det viste sig – lidt mod min forventning – at der var flere kandidater til Folkeoplysningsudvalget og kamp om pladserne. Der var bestemt ikke kamp om pladserne til Idrætsrådet. I princippet kan man jo mene, at det er meget positivt, at så mange vil gøre en indsats på idrætsområdet. Men jeg havde nu gerne set, at det var bestyrelsesmedlemmer af Furesø Idrætsråd, som indtog idrættens 4 pladser i Folkeoplysningsudvalget. Det kunne vi ikke enes om i aften – hvilket jeg egentlig synes er uheldigt.

Der er valg af idrættens 4 repræsentanter mandag den 15. marts 2010, og jeg ser det egentlig som en meget naturlig ting, at jeg som formand for Furesø Idrætsråd bliver valgt ind i Folkeoplysningsudvalget. Hvis ikke man kan vise mig den tillid – hvorfor skulle jeg så være formand for Furesø Idrætsråd?

Nu må vi se hvad idrættens repræsentanter finder ud af på mandag – jeg kan ikke være der selv, så det bliver lidt spændende, da jeg meget gerne fortsætter arbejdet i Folkeoplysningsudvalget.