16. oktober 2011: Efterår …
Solen kaster efterhånden lange skygger og nattefrosten er sat ind. Villy er blevet blind og ser ikke mærkesagernes flugt over plankeværket. De unge ministre prøver at sætte sig fast i stolen, men embedsmændene har allerede fået mange på andre tanker end dem der var fremherskende før valget. “Der er ikke penge eller flertal for det vi gerne vil… ” er undskyldningen for de brudte valgløfter. Nye folk på taburetterne – den samme politik. Ak ja.
12. juli 2011: Højsommer …
Jordbærsæsonen er næsten forbi og snart er det for sent at plukke hindbær. Tiden går bare så hurtigt. Wimbledon er overstået og Tour de France har overtaget. Det er nu rart med noget nyt TV hver dag – i stedet for alle de gentagelser sommerens TV ellers er fyldt med.
19. april 2011: Foråret er kommet …
Hvor er det skønt. Vejret arter sig lige fra den bedste side i disse dage. Det minder helt om dengang vi til gymnastikafslutningen sad udenfor på Bymidten og holdt fest. En dejlig aften. Græsset gror og blomsterne er på vej.
Hjertetræet står med blodrøde skud og venter på at få de sidste kræfter fra solen inden det springer helt ud. Der er desværre en del vækster som ikke har haft det så godt med den megen kulde og blæst vi har haft i vinters. Laurbærkirsebær buskene har ikke været glade for den meget kolde blæst, så de ser ikke ud til at have det så godt – men de skyder dog.
Og så bliver det snart tid til folketingsvalg. De snakker om finansloven og om besparelser og meget mere lige for tiden. Tænk at man måske skal arbejde 40 år før man kan få glæde af en efterløn … Hvis man nu først er færdig med at studere som 25 årig – hvad mange er i disse år – så er man 65 år inden man kan få efterløn … men så er man jo pensionist? Det kan godt være vi lever længere, men vi bliver altså fortsat kun 78 år i gennemsnit. Er 13 år på pension så for meget … ? Og burde man ikke kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet lidt før …?
1. januar 2011: Et nyt år venter …
Nytårskoncerten er forbi og den sidste skihopper er landet i god behold. Statsministeren har netop holdt sin nytårstale med efterlønnen som det store samtaleemne blandt de politiske kommentatorer. Der er lagt op til en valgkamp, som vil stå i efterlønnens tegn.
Statsministeren nævnte af efterlønnen – som folk selv betaler til – koster samfundet 16 milliarder kroner hvert år. Det er jo ingenting i forhold til hvad førtidspensionen koster samfundet: 50 milliarder kroner hvert år – uden brugerbetaling.
Lad os hellere se nærmere på den ordning, så vi kan få noget reelt arbejde for pengene.