15. oktober 2012: Efterårsferie
Og sandelig om ikke det er blevet efterårsferie med rusk og regn – og skønne efterårsdage. Nu falmer skoven trindt om land .. og viser alle de skønne efterårsfarver. Det dufter af jord – af råd – af forgængelighed og næsen løber i vand i den kolde luft. Hvor er det skønt.

Siden sidst har vi holdt Else’s fødselsdag her i haven hos os. Det var en dejlig dag med mad fra “Smageriet” – det kan anbefales. Det kom til tiden og alt var som det skulle være. Vejret var også godt så det blev holdt på terrassen med en ekstra solafskærmning.

Rasmus skulle en weekend-tur til DTC-løb på Jyllands-Ringen og sponserede to billetter til Søren og mig – så vi dampede af i Skodaen til en regnfuld gang racerløb en lørdag i august – men det var nu rigtig sjovt.

Dagen efter var der Walkaton i København og her skinnede solen. Det var en dejlig dag.

Ferie blev det også til til sidst i august. Vi havde fået et wild-card til en “cykel-ferie” i Provence. Egentlig skulle vi vist have trænet til det forinden, men det var ikke rigtig blevet til ret meget. Ferien var planlagt til en uges cykeltur og en uges bilferie – og det blev bare en rigtig super ferie – selvom cykel-etapperne ikke alle var lige spændende. Nu må vi se om vi ikke kan mødes og udveksle minder og foto. Herunder ser du et sammenklip af et par billeder af Pont du Gard.
Den 10. oktober blev næste skud på stammen født. Vitus kom til verden og Louise og Rasmus er pave-stolte 😉 … og han er en rigtig lille nuttet en. Samtidigt med det har vi så fået hund: Cosmo, en lille fransk bulldog som Louise og Rasmus har haft i pleje. Han er nu også sød.

Så nu er hjemmet i Tornekrogen blevet indrettet til hund og til barnebarn 😉

27. juli 2012: Dejlig dansk sommer
Så er det i dag London byder velkommen til OL. Det kommer de næste 3 ugers TV og nyheder nok til at handle om, så hvis vejret ikke arter sig til udendørs sysler er der altid noget godt OL at kigge på. Lige nu skinner solen fra en skyfri himmel og det er jeg sikker på rigtig mange er glade for. Marie er på sommerlejr med Luftballonen og jeg tror nok børnene er glade for det gode vejr i år. Kristina og børnene er på Langeland for at hjælpe til med festivalen, og her er man også rigtig glad for vejret – som man bare håber holder weekenden over. Det gør vi også, for vi skal fejre svigermor Else’s fødselsdag hos os på søndag – og så kunne det være rart med godt vejr.

Vi er næsten lige kommet hjem fra en uges ferie på Bornholm, som tog sig ud fra en af sine gode sider. Det var dejligt vejr. Blæsende men med sol og varme på terrassen og hvor der ellers var læ. Kun en enkelt dag med lidt regn – ellers bare rigtig godt.

Kirstens kusine Lilian var med. Hun har været på besøg i Europa de seneste 6 uger, mens det har været vinter i Namibia – dejlig måde at bruge vinteren på 😉 – og har været hos os de sidste godt 2 uger inden hjemrejsen. Ellers har Lilian besøgt hendes søn Lars og hans familie i Lisabon og Hermans søster ved Frankfurt. Heldigvis nåede vi også at se Lars og familien, da de var på vej til stor familiefest i Thyholm – rigtig dejlige mennesker.

Den 1. juni fyldte min søster Else 60 år og det blev fejret med maner i et dejligt sommerhus nord for Skive. Det var en rigtig hyggelig dag, hvor vi desværre kun havde Thomas og Louise med – Raqsmus skulle selv holde fest og Marie kunne ikke få byttet vagter. Else’s kolleger gav et nummer som du kan se her – det ligger på YouTube. Det var rigtig godt lavet.

En ny indkørsel er det også blevet til – det var tiltrængt og resultatet er blevet rigtig godt. Nu håber vi så bare, at vinteren ikke bliver alt for hård ved de nye fliser – men de skal jo kunne holde til det.

Thomas har holdt fødselsdag og den blev fejret med maner med burger med Pulled Pork og Coleslaw salat. Det var rigtig godt – og lige noget den unge mand kunne bruge.

8. maj 2012: Varmen har været på kort visit
Nu havde vi ellers lige fået sæsonens første grill måltid og håbet på mange varme dage – men sådan skulle det ikke gå. Det er da rart at varmen var der mens vi havde ferie – men lidt trist at det nu bliver koldt igen. Håber det bliver for en kort bemærkning.

Ellers er der rigtig forår i det hele. Haven blomstrer og græsset gror. Mejsekassen er fyldt med unger og anden ligger på rede ude i blomsterbedet foran stuevinduet. Den ligger på reden om natten men er ellers væk hele dagen. Vi må håbe der kommer unger ud af det.

Det kommer der også andre steder – altså unger. Vi skal være bedsteforældre til oktober. Det glæder vi os til. Rasmus og Louise skal være forældre og de er p.t. på Filippinerne for at besøge Louises far og hans familie derude.

Ellers har vi lige været på en lille uges ferie med Gitte & Søren. En dejlig uge i Holland med Amsterdam som centrum. En herlig by med masser af kanaler, gamle huse, sjov arkitektur og flotte museer.

Vi lavede en overnatning i Utrecht så vi kunne nå at se Keukenhof inden vi drog til Amsterdam. Virkelig et besøg værd – fantastisk flot blomsterpark.

Man kan sagtens gå rundt i Amsterdam. Det er den bedste måde at opleve byen på. Vi blev måske nok lidt trætte i fødderne et par gange, men så var det godt at vi boede meget centralt – tæt ved alle seværdigheder og tæt på mange gode restauranter. Vi fik set en masse – og kom på de flotte museer. Det nye Skibsfartsmuseum kan anbefales – gerne efter du har været på Rijksmuseum og set de gamle mestre. Og så var vi selvfølgelig også på bryggeri besøg: Heineken Experience. Det var ret sjovt og flot lavet.

Marie har fået arbejde på Herlev Hospital og er glad for at være sig selv i lejligheden på Nordvest. Og Thomas lever og har det godt 😉

27. januar 2012: Grøn vinter
Sidste år på denne tid lå sneen meterhøjt rundt omkring. Frosten havde allerede bidt sig fast og det varede flere uger, før den slap taget i land og by. Nu er det grønt og ikke bare julerosen har blomstret, men også de almindelige roser har haft spæde grønne skud. Vi har også haft besøg af en hjort i haven – måske den samme som var her sidste år 🙂

Tiden er gået med renovering af Maries lejlighed på Statholdervej. Det går langsomt når man kun har aftener og weekends til det, men nu er det i hus. Der mangler pillearbejdet med småting, som skal ordnes. Det må komme hen af vejen.

December måned var præget af malerarbejde med mere, men vi fik dag bagt en masse småkager. De sidste blev spist her i weekenden 😉 Kagedåserne er nu sat på loftet igen til næste gang bagning – men ikke så mange slags som sidste år. Julen blev holdt på Nørrevænget og frokost 2. Juledag på Frændevej .. og julefrokost i Jylland hos Susanne og Lars 3. Juledag. Nytårsaften holdt vi her hos os med Lone & Alan og vi havde Hanne med .. rigtig hyggeligt og vi kom rigtig sent i seng … dejlig aften – og så blev sommerferien booket 😉 Pudsigt som det sker nytårsaften.

Rasmus er blevet 30 år og holdt en sej fest på Madkastellet i Kødbyen. Super aften. Jannie er blevet 35 år og flytter nu tilbage til Aarhus med Mads Peter, men Carsten er fortsat i Hovedstaden. Marie er blevet færdig som sygeplejerske og skal nu have fundet sig et arbejde.

Og så har vi fundet en nye leg: Wordfeud … uha hvor kan man bruge tid på det 😉

17. oktober 2012: Som tiden dog går  …
Så har SF holdt landsmøde og valgt ny formand … og pludselig skal regeringen have to nye ministre. Som om det skulle hjælpe på forholdene. Den regering vi har p.t. er jo bundet af de forlig man kan indgå på tværs af partierne. Det bliver bare vanskeligere nu, hvor man får to ny ministre ind, som ikke er helt enige i det eksisterende regeringsgrundlag. Nu skal de bevise overfor baglandet, at de kan få gennemført noget af det, som de er blevet valgt på. Jeg så forleden et interview med Annette Vilhelmsen, hvor hun var gevaldigt på glatis og i dag trækker hun i land på dagpenge området.

Det var ellers noget som Enhedslisten jublede over forleden – men ak, så nemt skulle det altså ikke gå. Apropos Enhedslisten, så er de ellers sure over at man i Fredericia mener at aktiveringstilbud kan være så skræmmende for de arbejdsløse, at alene tilbud om aktivering vil få folk til at søge mere ihærdigt efter et arbejde. Jeg mener ikke man skal skæmme nogen – heller ikke de arbejdsløse – men jo hurtigere man kommer ud på arbejdsmarkedet – jo bedre. Det er da bedre for samfundet, at man laver et stykke arbejde end at man sidder bag en PC og søger 20 jobs som man ikke har chance for at få. Lad arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere få lov til at tage et arbejde i kommunen. Hjælpe til i gartnerafdelingen, eller med at renovere legepladser eller hjælpe i IT afdelingen – alt efter de kompetencer man nu en gang har. Dermed bidrager de til samfundet og får en tålelig hverdag sammen med andre mennesker. Det er da godt for os alle.

Og når man så tænker over det. Hvor er vi egentlig privilegerede. Vi får vores post bragt til døren hver dag – næsten 😉 Og kan gå til lægen uden at det koster noget. Og få ny hofte eller nyt knæ uden at tage penge op af lommen. Rent drikkevand direkte fra hanen og varme i alle radiatorer. Og så kan vi låne bøger og musik og film – ikke bare fysisk, men også hjemme fra sofaen direkte til din PC. Og så har vi stemmeret og har direkte indflydelse på de beslutninger der træffes i byråd og folketing – og man kan blive ved. Vi lever et privilegeret liv – tænk på det næste gang Dansk Flygtningehjælp eller Røde Kors kommer og banker på døren.

26. januar 2012: Vi går mod lysere tider, men vinteren er måske på vej …
Så har det været jul og nytår – med både den royale tale og den politiske tale til folket. Ikke at det har ændret noget, men lidt skriveri var der da i dagene derefter. Enhedslisten kæmper indædt for at få så stor indflydelse som muligt på den politik, der skal sikre opsvinget i det danske samfund. Et opsving som meget langsomt er på vej, men ikke med Enhedslistens hjælp. Selv gamle marxister slår på, at der skal investeres i nye arbejdspladser og ny teknologi, for at sikre danske arbejdspladser og den danske velfærd. Kapitalismen har vist sin levedygtighed gennem flere kriser – så den vinder nok igen.

Jeg læste forleden en kronik om “lidelsessamfundet” – et samfund hvor befolkningen bliver diagnosticeret og erklæret syge. Til eksempel er ADHD diagnosen eksploderet i de senere år. For øjeblikket har vi for 50 milliarder kroner sendt næsten 20.000 mennesker på førtidspension. Vi er blevet en “kræve-nation”, hvor vi hver især kræver vores bid af overførselsindkomsterne og af velfærdsomkostningerne i øvrigt.

Børn og unge i dag er vokset op med en tilværelse uden mangler. Vi har næsten alle haft råd til at give vore børn det de gerne ville have – når de ville have det. Og vi selv har troligt betalt vores skat i bevidstheden om, at vi på et senere tidspunkt kunne kræve et afkast i form af folkepension, efterløn, billig medicin og næsten gratis buskort og meget mere. Men virkeligheden er ved at indhente os – pengekassen er snart tom, og den nye generation vil ikke være med til at betale for velfærd til andre end dem selv.

Hvad stræber vi egentlig efter? Er det et godt lønnet arbejde på maks. 37 timer med 6 ugers betalt ferie om året? Er det status i samfundet – at kunne hævde sig overfor andre? Er det for at kunne holde fri, at vi arbejder? Eller holder vi fri, for at kunne holde til at arbejde? Arbejder vi blot nok til, at vi kan få råd til at realisere os selv?

Hvad har vi råd til, hvis vi vil sikre vækst og velfærd? Er vækst lig med velfærd? Eller handler det bare om hvem der har råd til ny bil hvert år, nye sko hver måned, røde bøffer hver dag, nyt TV hvert halve år og tre PC’ere og den sidste nye iPhone? Er det velfærd … ?

15. oktober 2011: Sommerferien er overstået og nu står den på nattefrost og vinterdæk.
Efterårsferien står for døren med gyldne skove og duften af forfald. Selvom vi stadig kører på sommertid, så er havemøblerne stillet tilbage – nu venter vi kun på at stille uret tilbage. Vinterdækkene er fundet frem og inden næste weekend kører jeg på “bløde sutter” igen.

Vi er næsten lige kommet hjem fra en dejlig bilferie på 14 dage. Turen gik denne gang til Normandiet og Berlin – og vi nåede både frem og tilbage efter planen ;-). Normandiet er skønt og vi havde nogle rigtig dejlige dage i Rouen, Saint-Lo og Bayeux som udgangspunkt for ture i omegnen.

På turen mod Berlin tog vi et smut forbi Köln og Goslar. Goslar er som taget ud af Brødrene Grimms eventyr og jeg kunne godt tænke mig at komme tilbage en gang – måske til julemarked. Vi kom til Berlin i dejligt vejr og fandt frem til lejligheden i Prager Strasse. Det viste sig at være en penthouse lejlighed på 5. sal med alt hvad dertil hører – super dejligt. Lige ankommet fra Frankrig må jeg sige, at jeg synes der var noget fransk over Prager Strasse og bygningen, så jeg kom et par gange til at sige “bon jour” til folk på trappen.

Rasmus løb Berlin Marathon dagen efter vi var kommet til Berlin – og så tog vi ellers på “heppetur” rundt i Berlin. En god dag og Rasmus gennemførte, men måske ikke i den tid han kunne have ønsket sig – så er det prøvet. Ellers må man jo sige, at Berlin bestemt er mere end bare ét besøg værd. Det er en spændende by med mange muligheder for oplevelser af den ene og anden art.

Det er  forbavsende hvor hurtigt man kommer ind i arbejdsrytmen igen, men sådan går det. Hverdagen er hurtigt tilbage. Men lidt nyt sker der: Marie er blevet “herre i eget hus”. Vi har fundet en andelslejlighed på Statholdervej, som hun overtager den 1. december – og så går den store renovering i gang. Ikke at der skal laves en hel masse. Bad og køkken er faktisk OK, så der skal kun lappes, tapetseres, males og høvles gulve af – og alt det “løse”. Det bliver rigtig godt.

12. juli 2011: Sommer og sol … og arbejde.
Så er det vist på tide jeg får opdateret sitet. Loftet er nu efterisoleret med 240 mm rockwool og den samlede isolering er nu på godt 300 mm. Der er lavet ny gangbro i hele husets længde … og de nyindkøbte plastkasser er fyldt med det vi ikke har nænnet at skille os af med. Kasserne er båret på loftet. Nu må vi så se, hvornår tingene kommer ned igen. Det var godt vi fik ryddet op, men vi har alligevel en masse ting, som vi har gemt … og det er jo egentlig godt nok. Jeg tror at mange af de ting vi gemmer, er med til at vi husker bedre. Når man ser en gammel dukke eller en gammel bog, så kommer der næsten altid minder frem … og på den måde er vores gemte ting en del af vores hukommelse. Ligesom den pose med marmorkugler som Tootles havde tabt, men fik tilbage i filmen “Hook”. På samme måde har vi nu en masse plastkasser med “marmorkugler” på loftet 😉

Ellers var det jo meningen at vi skulle på 14 dages bilferie med Lone & Alan lige efter påske, og det kom vi for så vidt også, men mit hjerte ville ikke rigtig med til det. Så vi vendte bilen i Sydtyskland og satte kursen hjemad igen. Resten af min ferie gik i en hospitalsseng med en ballonudviddelse og indsætning af en “stent”. Det var ikke lige det jeg havde set komme, men godt at vi vendte om. Nu står den så på “rehabilitering” med de første 10 aftaler på hospitalet … men jeg har det fint og alt går vel.

Lidt ferie er det dog blevet til, da jeg sammen med Søren tog til Le Man for at se det traditionsrige 24 timers løb. En super oplevelse. Vi tog også en lille smut til Wolfsburg forinden og her var vi i Autostadt, som er Volkswagens store besøgscenter. Det var rigtig godt. Nu nyder vi så bare sommeren med det skiftende danske sommervejr. Skybrud med vand i mange kældre og dejlige solrige dage … vi tager det som det kommer.

Men så var der heldigvis bål i haven på Nørrevænget 😉 – klik på dette link.

19. april 2011: Forår og ferie …
Som tiden dog går. Pludselig er sneen væk og foråret står ved døren og banker på. Inden længe er det sommer og sådan går tiden bare. Hvis disse små epistler skulle være dagbogs agtige må jeg vist hellere være mere flittig med at få lagt noget på. For jeg kan næsten ikke huske hvad der er sket siden sidst.

Rasmus og Kirsten har holdt fødselsdag i januar. Og så har vi været i gang med den helt store oprydning på loftet. Alt er nede og alt er blevet gennemgået: Til skrald – til spejdere – til salg – og gemmes igen. Nu står de nye plastkasser bare rundt omkring på terrassen, bag huset og på værelserne. Efter rydningen gik vi i gang med isolering af loftet og er allerede kommet rigtig langt. Men det er hårdt arbejde og der er et godt stykke vej igen. Heldigvis har jeg fri i påske-ugen, så der regner jeg med at blive færdig.

Ellers er der rigtigt meget at lave såvel på arbejdet som i fritiden. Jeg er dog hoppet ud af grundejerforeningens bestyrelse. Det var nok den eneste mulighed vi havde for at få stoppet chikanen – og det er indtil videre lykkedes. Held og lykke til den nye bestyrelse. Men så er der desto mere at lave i Furesø Idrætsråd og følgeopgaver derfra. Egentlig utroligt så meget tid der går med det. Her til aften har vi lige holdt et lyn-loppemarked med møbler og andet indbo fra prøvehusene på Lånshøj ude på Flyvestationen. Idrætsrådet får en pæn skilling ud af det. Penge vi kan bruge på arbejdet for idrætten her i kommunen.

Ellers står den snart på ferie – det bliver dejligt!

1. januar 2011: Jul og nytår vel overstået …
Ja, så kom vi alle ind i det nye år. Forhåbentlig på god vis og uden skrammer, men måske med et par kilo mere på sidebenene ;-).

Juleaften gik fredeligt her i Tornekrogen med dejlig mad og børn, der stadig synes det er dejligt at få gaver – selvom de efterhånden er blevet ret så store. Første juledag blev der kigget nærmere på gaver og der var tid til at få samlet sig sammen til middagen 2. juledag. I år lagde Kristina & Søren hus til med en herlig pakkeleg og farserede kalkuner – skønt.

Traditionen tro holdt vi nytåret sammen med Lone & Alan – dette år hos dem. En rigtig dejlig aften. Sjovt nok havde hverken Alan eller jeg købt krudt i år, men det var der så til gengæld mange andre der havde – så vi blev ikke snydt for raketterne. Og så fandt vi også ud af, at vi skulle på ferie sammen … herligt at komme på bilferie igen ;-).

Jeg har ellers brugt de frie timer her op til nytåret med, at opgradere min PC til Windows 7. Det har været en ret så tidkrævende opgave, men jeg tror at alt nu er opgraderet og på plads. Den er i hvert fald blevet betragtelig hurtigere.

Nu må sneen godt snart forsvinde. I dag har det været flot solskinsvejr og + grader, men sneen ligger fortsat højt rundt omkring.

16. oktober 2011: Efterår …
Solen kaster efterhånden lange skygger og nattefrosten er sat ind. Villy er blevet blind og ser ikke mærkesagernes flugt over plankeværket. De unge ministre prøver at sætte sig fast i stolen, men embedsmændene har allerede fået mange på andre tanker end dem der var fremherskende før valget. “Der er ikke penge eller flertal for det vi gerne vil… ” er undskyldningen for de brudte valgløfter. Nye folk på taburetterne – den samme politik. Ak ja.

12. juli 2011: Højsommer …
Jordbærsæsonen er næsten forbi og snart er det for sent at plukke hindbær. Tiden går bare så hurtigt. Wimbledon er overstået og Tour de France har overtaget. Det er nu rart med noget nyt TV hver dag – i stedet for alle de gentagelser sommerens TV ellers er fyldt med.

19. april 2011: Foråret er kommet …
Hvor er det skønt. Vejret arter sig lige fra den bedste side i disse dage. Det minder helt om dengang vi til gymnastikafslutningen sad udenfor på Bymidten og holdt fest. En dejlig aften. Græsset gror og blomsterne er på vej.

Hjertetræet står med blodrøde skud og venter på at få de sidste kræfter fra solen inden det springer helt ud. Der er desværre en del vækster som ikke har haft det så godt med den megen kulde og blæst vi har haft i vinters. Laurbærkirsebær buskene har ikke været glade for den meget kolde blæst, så de ser ikke ud til at have det så godt – men de skyder dog.

Og så bliver det snart tid til folketingsvalg. De snakker om finansloven og om besparelser og meget mere lige for tiden. Tænk at man måske skal  arbejde 40 år før man kan få glæde af en efterløn … Hvis man nu først er færdig med at studere som 25 årig – hvad mange er i disse år – så er man 65 år inden man kan få efterløn … men så er man jo pensionist? Det kan godt være vi lever længere, men vi bliver altså fortsat kun 78 år i gennemsnit. Er 13 år på pension så for meget … ? Og burde man ikke kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet lidt før …?

1. januar 2011: Et nyt år venter …
Nytårskoncerten er forbi og den sidste skihopper er landet i god behold. Statsministeren har netop holdt sin nytårstale med efterlønnen som det store samtaleemne blandt de politiske kommentatorer. Der er lagt op til en valgkamp, som vil stå i efterlønnens tegn.

Statsministeren nævnte af efterlønnen – som folk selv betaler til – koster samfundet 16 milliarder kroner hvert år. Det er jo ingenting i forhold til hvad førtidspensionen koster samfundet: 50 milliarder kroner hvert år – uden brugerbetaling.

Lad os hellere se nærmere på den ordning, så vi kan få noget reelt arbejde for pengene.

25. december 2010: Året går på hæld
“Livet forstås baglæns – men må leves forlæns” er et af mange kloge ord fra Kierkegaard.

Her ved jule- og nytårstid gør vi ofte status over livet. Vi tænker tilbage på året der gik og på de oplevelser vi har haft. På en eller anden måde er min hjemmeside blevet en slags dagbog med spredte noter fra året der gik og fra mit liv i øvrigt. Jeg er godt klar over at “Gud og hver mand” kan både se og læse – og kopiere – det jeg publicerer her. Men der er ikke noget, som jeg ikke kan tåle at høre og se igen – brug det blot venligt og med respekt. Tænk på det!

Det er ikke altid vi tager os tid til at “forstå livet baglæns”. Men når der sker et dødsfald i den nære familie er det ofte anledningen til at se tilbage. Ikke bare på den vi tager afsked med, men også på os selv og vores eget liv. Fjernsyn og andre medier er i denne tid fulde af “året der gik” programmer, hvor vi i mere eller mindre lødig stil får serveret “årets gang” inden for sport, nyheder og de kendtes verden for bare at nævne nogle enkelte eksempler. Men hvornår tager vi os tid til, at spille vores egen lille film om “årets gang” i mit liv? Heldigvis må vi leve livet “forlæns”. Nok skal vi dvæle ved fortiden og lære af den, men livet går videre og vi må leve livet i nuet og i den tid vi ønsker at se fremad, selv om det kan være hårdt og slidsomt.

Jeg er både døbt og konfirmeret, men har ikke brugt meget tid i kirken i årenes løb. Men man kan jo godt gå hen og blive helt filosofisk på sine “gamle dage”. Jeg læste for et par dage siden ved et tilfælde … “Du er ikke alene – der er altid en som følger dig” synger Sebastian.

Som historien om manden der går med Gud langs stranden og fortæller om sit liv, vender sig om og spørger Gud,hvorfor der kun er ét spor, der hvor livet blev svært og Gud svarer: Fordi der bar jeg dig. Om det så er Gud der bærer en eller om det er venner, familie eller enfoldigheden – så tror jeg på, at der altid vil være nogen til at hjælpe i svære stunder. Og så har man altid kærligheden, kildevandet … og det gode øl 😉

20. december 2010: Julen står for døren …
Inde fra stuen kommer der juletoner og lyden af tapeholderen der bruges flittigt. Pakker skal pakkes ind og der skal sættes bånd på … og skrives gavekort. Julekortene er skrevet og sendt med posten. Småkagerne bagt, klejnerne kogt og det samme er rødkålen. Ænderne ligger til optøning og det samme gør juletræet, som er så stivfrosset at man kan være helt bange for, at grenene knækker af bar kulde. Begge dele skal vist ind et par dage før, for at blive klar til juleaften. Ellers tror jeg næsten der er helt godt styr på det i år. Rart fornemmelse …

22. september 2010: Efteråret nærmer sig med hastige skridt …
Solen har i dag skinnet og givet varme til de sidste grønne tomater, men vi må jo sige at efteråret er kommet. Vinden er kold og aftenerne er nu blevet mørke og rå, selvom fuldmånen i disse dage lyser op og giver verden et overnaturligt skær af “film noir”.

Brødrene Price viser slankemad på TV – kun tilsat lidt smør. Og ellers er TV fladen fyldt med gamle kendinge som Robinson, Talent, X Factor, Luksusfælden, Hammerslag og en lang række andre mere eller mindre seværdige formater. Danskerne TV kiggeri har aldrig været højere. I gennemsnit bruger hver dansker 3 timer om dagen på at se TV … og timetallet er stigende. Det er faktisk ret skræmmende. Gad vide hvor mange timer hver dansker bruger på, at sidde foran en PC skærm hver dag? Det bliver til rigtig mange timers stillesiddende arbejde … ikke så underligt at danskernes vægt stiger 😉

I mine unge dage læste jeg rigtig mange science fiction bøger – primært på engelsk, da de ikke fandtes på dansk. Den bedste boghandel var Fantask, som fortsat ligger i Sankt Peder Stræde i København. Her købte jeg på et tidspunkt en novellesamling, som indeholdt en short story om dengang Jorden blev indvaderet af nogle sære væsener som åd alle elektriske udladninger. Historien handlede om, hvordan samfundet ændrede sig, da der ikke længere kunne bruges motorer, sendes radio eller TV, tændes gadelamper eller lommelygter eller bruges computere. Det var faktisk en ret morson short story, om hvordan verden pludselig kom ned i gear … En gang i mellem kunne man faktisk godt ønske, at det var virkelighed 😉

Mange aftenmøder og flere arrangementer i september har nok været årsagen til, at dagene bare er gledet ud af hænderne på en. Pludselig er det efterårsferie og på jobbet skal der vælges restferie. Sommeren og nu her efteråret er også gået med oprydning på loftet. Der er blevet båret rigtig mange kasser ned af stigen. Vi har kigget i gammelt ragelse og gode ting, som har været for svære at skille os af med. Spejdernes Genbrug har haft kronede dage. Det er ikke småting vi har samlet sammen til dem og det gode formål de står for. Det har været rigtig sjovt at se på gamle sager og “nu er loftet vel snart tømt” ? Nej, der er fortsat rigtig mange ting på loftet. Ting som kan smides ud, gives væk eller som skal gemmes. Men nu skal der også være tid til at få lavet den tiltrængte efterisolering – for isoleringen med 2 lag flyttekasser er væk 😉

29. august 2010: Mørke aftener og kølige nætter…
Man kan efterhånden godt mærke, at dagene bliver kortere og nætterne knap så varme som de har været. Ellers må man vel sige, at det har været en dejlig dansk sommer. Vi har haft både rigtig varme dage og rigtig våde dage. Det blev kun til en uges “sommerferie” i år, men til gengæld havde vi jo 4 uger i foråret – så behovet for ferie har heller ikke været så stort.

Siden sidst har jeg fået lavet fotobogen fra Namibia færdig. Den blev faktisk rigtig god, men det tog godt nok også lang tid at lave den. Ellers er tiden gået med bilvæddeløb på Carlsberg, Michaels konfirmation, Hill Climb i Ganløse, flytte for Marie, Bryllup i Jylland, Thomas’ fødselsdag og besøg af Lilian i de første 3 uger af august. Første uge havde vi ferie sammen og tog et par dage til Jylland med besøg i Den Gamle By. Ret så hyggeligt alt sammen.

Vi har meldt os til Biografklub Danmark igen i år og har set den første film sammen med Kristina & Søren. Nu skal vi så bare sørge for, at vi får set alle film. Og så har jeg nok ikke været heldig med min Opel … hele instrumentbordet er gået igen. Der er ingen lys i lamperne eller noget speedometer der virker. Og forreste nummerplade er enten blevet stjålet eller tabt – væk er den i hvertfald.

4. maj 2010: Det er snart sommer …
Det er snart 4 uger siden vi kom hjem fra Namibia og tiden den flyver af sted. Vi landede torsdag den 9. april og måtte tage hjem uden den ene store kuffert. Det var selvfølgelig den kuffert, hvor vi havde pakket langt de fleste “souvenirs” ned i. Så det ville have været rigtig ærgerligt, hvis den ikke kom frem. Heldigvis fandt de kufferten i Heathrow og vi fik den sent søndag aften.

Det har været koldt at komme hjem. Vejret har ikke været det bedste forårsvejr og pludselig kom der også en askesky og lukkede for luftrummet – og måske lidt for solen også. Men nu er mirabelletræet ud for terrassen sprunget ud – det står fantastisk flot med masser af hvide blomster. Haven har fået en lille omgang, men ser jo altid forsømt ud her om foråret. Det hjælper når buske og blomster får mere magt, og når græsplænen bliver klippet.

Vi er gået ind i et nyt ferieår og skal egentlig have planlagt sommerferien, men det er lidt svært ovenpå 4 ugers ferie. Egentlig har man fået nok ferie lige nu, men vi kommer helt sikkert til at savne nogle fridage senere på sommeren. Dem må vi så bare finde plads til.

Der er ved at komme gang i den nye politiske besætning på rådhuset og nye udvalg er begyndt arbejdet. Sundhedsråd, Folkeoplysningsudvalg og Idrætsråd er kommet godt i gang og nu skal der så arbejdes. Jeg tror det bliver en god sæson, og allerede nu er der taget rigtig godt fra. Det er i øvrigt første gang i mange år, at jeg ikke har skullet tænke på gymnastikopvisning – men jeg var da ude og snuse lidt. Det var en dejlig oplevelse, og jeg kan stadig mærke den gode mavefornemmelse man får, når man ser alle de dejlige børn og unge mennesker, som viser lidt af, hvad de har lavet i løbet af sæsonen. Det er denne fornemmelse, der bekræfter en i, at man er en del af et forpligtende fællesskab og at man faktisk gør en forskel. Rigtig rart.

Siden sidst er Marie returneret fra praktikophold i Oslo. Det var vist rigtig godt og en god oplevelse. Skolen er begyndt igen og nu venter vi så på at hun kan komme i en anden lejlighed på Sneppevej. Det glæder vi os alle til. Thomas har købt sin lejlighed og det er en lang proces, men det var vist på det helt rigtige tidspunkt. Rasmus arbejder, men der er lidt for stille på jobbet – krisetider. Marie havde et lille uheld med Vectraen for over en måned siden. Den kunne ikke komme på værksted med det samme, så den stod i carporten og blomstrede i 3-4 uger. Endelig blev den så afhentet, men jeg har efter mere end 14 dage ikke fået den retur. De kunne have bygget en ny bil til mig på de 6 uger det indtil videre har taget.

Om en god uges tid skal Michael konfirmeres og om godt 2 måneder skal jeg føre min niece Susanne op af kirkegulvet i Tilsted. Men inden da er der mange ting jeg skal nå. Bare det at lave en fotobog med et lille udvalg af vore Namibia billeder er et kæmpeprojekt. Jeg har været i gang en lille uges tid nu, men mangler at redigere ca 40 sider – ud af de 66 sider den kommer til at fylde. Den bliver rigtig god – håber jeg.

11. marts 2010: Er det tid  …
Jeg kan godt tage mig i, at tænke på den gang man ikke var involveret i noget som helst. Den gang man bare nød livet og tog dagen & Vejen som den nu kom. Den gang man havde travlt med sig selv – og ikke så meget andet.

Men så begyndte jeg at interessere sig for egne og andres vilkår: Elevråd, komiteer, talsmand, tillidsmand, skoler, bestyrelser, foreningsarbejde og alt muligt andet. Og så sidder man lidt i saksen – synes det er spændende, berigende, sjovt og lærerigt. Det bliver pludselig svært at slippe igen. Men det kan være det er tid …

Tid til at lade gå … tid til at lade andre komme til … tid til at have travlt med en selv igen. Det vil jeg tænke lidt over de næste uger …..

2. januar 2010: Så er det slut med 0erne …
Man kan egentlig godt undre sig over, hvorfor vi siger “0erne” og nogle endda “010”. Sagde man også “0erne” i 1909? Det gjorde man sikkert for vi har jo sagt 60erne og 90erne – og nu kan vi sige 10erne 😉 Og så skal jeg huske en god opskrift på kransekage:

Hjemmelavet kransekage

8-10 pers.

500 gr rå marcipan    250 gr flormelis    ca 2 pasteuriserede æggehvider

Massen æltes til den er ensartet. Det er meget fedtet. Lad den hvile i køleskabet en 3-4 timer – eller til dagen efter.

Del dejen i 4 stykker. Rul hvert stykke ud til en pølse på ca 30 cm. Brug evt. mere flormelis så det er lettere at arbejde med dejen. Placer rullerne på bagepapir og tryk dem i den karakteristiske trekantform.

Bag dem i ca. 8 minutter ved 230 grader – indtil de får en smuk gylden overflade. Brug eventuelt 2 bageplader så bunden ikke bliver alt for hårdt bagt. Lad dem køle helt af inden du putter glasur på dem.

Glasuren laver du af 1 pasteuriseret æggehvide, 1 tsk citronsaft og flormelis. Rør til du får en helt hvid og lind masse. Du skal bruge ca 200 gr flormelis. Citronsaften gør, at glasuren får en dejlig syrlig smag. Put nu glasuren i en plastpose og klip et lille hul, så du kan sprøjte glasuren ud på de afkølede kransekagestænger.

Frit efter opskrift fra Politiken af Suzie Reitz.

20. december 2010: Frivillighedens vilkår
At gøre noget frivilligt er godt. Det er godt for dig selv og for dem du gør noget for. I langt de fleste tilfælde bliver din indsats påskønnet og du ved at du gør en forskel. Det er en dejlig oplevelse.

Men der skal egentlig ikke så meget til før det pludselig bliver surt – rigtig surt. En lille bitter mand med mavesure og ærekrænkende blog-indlæg og tyveri fra min hjemmeside, er faktisk nok til at gøre det surt at være frivillig. Men det skal ikke forhindre mig i, at gøre en indsats – frivilligt.

Jeg kan faktisk kun ynke den stakkels lille mand. Har han virkelig ikke andet at få tiden til at gå med i dette liv end at gøre livet surt for de mennesker, der gør et uegennyttigt stykke arbejde. Hvad gør han egentlig selv for andre – ud over at sætte smædebreve på sin blog og sprede usandheder og komme med perfide hentydninger. Pyt – ham vil jeg ikke bruge mere energi på – slet ikke her op til jul.

3. november 2010: Frivillig
Frivilligt arbejde er din mulighed for at prøve kræfter med ting, du ellers ikke ville opleve: Du kan være medhjælper på en sommerlejr for børn, stå på scenen i et amatørteater og møde hjemløse på et værested. Eller brug din faglighed og hjælp en forening med fx kommunikation, IT eller telefonrådgivning.

Der er rigtig mange muligheder for at være frivillig.

Det handler ikke kun om frivillige i det sociale arbejde, men på alle mulige områder. Følg med i debatten om frivilligt arbejde og etablering af et FrivilligCenter i Furesø Kommune.

3. oktober 2010: Tilvalg og fravalg …
Hver eneste dag laver du et valg … rigtig mange valg når det kommer til stykket. Du vælger at stå op eller blive liggende bare 5 minutter mere. Du vælger at sidde over morgenavisen lidt længere end du plejer og du vælger at køre en anden vej på arbejde.  Alt handler om valg – hvad enten man aktivt laver tilvalg eller fravalg, så har man valgt alligevel.

30. august 2010: Det er budgettid …
Budgetforhandlingerne er i fuld sving. Politikerne har gjort deres arbejde og nu er det op til alle borgere, at sige deres mening. Egentlig synes jeg politikerne i store træk har været gode til at finde besparelser gennem effektiviseringer og strukturelle ændringer. Det skal de have ros for.

Jeg har givet kommentarer til budgettet til 3 udvalg: Social- og Sundhedsudvalget, Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget samt til Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget. Nu må vi se om høringssvarene bringer noget med sig – det håber jeg de gør.

4. maj 2010: Danmarks befrielse …
På vej på arbejde hørte jeg formanden for Danmarks Lærerforening udtale sig om, at det var “noget pjat” at give lærere karakter. Det kommer sig af, at en undersøgelse har vist, at både elever og forældre synes det er en god ide at evaluere lærernes arbejde med fx en karakter. Men det synes lærerne altså ikke og slet ikke deres formand, som finder det useriøst.

Det er noget af en arrogant holdning at have. Der er vel ikke den større arbejdsplads i dag, som ikke på en eller anden måde, måler deres ledere og medarbejdere. Der bliver målt på, om man når målene – både de helt konkrete faktuelle/økonomiske mål og de blødere mål, som fx trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Her giver alle deres besyv med – både den ufaglærte lagermand og den universitetsuddannede kommunikationsmedarbejder. Hver medarbejders stemme tæller med lige stor vægt i disse undersøgelser. Så skal man ikke som lærerforeningsformand komme og sige, at man “skal lade de faglærte om at give karakter”. Det er direkte uartigt.

Selvfølgelig kan elever og forældre bedømme en lærer og dennes arbejde. De gør det jo ud fra de oplevelser og indtryk de får af den pågældende. Eleven ud fra livet i skolen og de daglige undervisningssituationer og forældrene ud fra såvel en snak med barnet som ud fra forældresamarbejdet med skolen. Da jeg sad i skolebestyrelsen for mine børns skole, var en af mine kæpheste, at man selvfølgelig også skulle måle lærernes kompetencer og kvaliteter. Jeg havde oplevet flere situationer, hvor en lærer bestemt ikke var egnet til at håndtere mindre børn, men kanon god til de større – og vise versa. Men her talte man for døve øren overfor skolens lærerkorps – med skolelederen i spidsen. På alle skoler er der gode lærere og dårlige lærere – sådan er det bare. Men det kan vi arbejde med, hvis vi vil.

Jeg er sikker på, at en evaluering af lærerne vil kunne skabe grundlag for en rigtig god dialog mellem såvel elever/forældre og lærere som mellem en professionel skoleleder og dennes medarbejdere. Mange børns traumatiske oplevelser med dårlige lærere vil med en sådan evaluering kunne tages i opløbet. Og den dårlige underviser vil kunne afsløres langt hurtigere end det sker i dag. Vi skal heller ikke glemme, at den gode underviser – den der inspirerer, motiverer og engagerer – dermed også vil komme frem i lyset.

Evaluering af lærerne er en oplagt mulighed for udvikling af et skolesystem, som alt for længe har været kørt på de faglærtes egne præmisser – så tag debatten og afvis ikke ideen som “pjat”.

11. marts 2010: Hvem sider hvor og hvorfor …
Nu er aftenkaffen indtaget og aftenens møde er fordøjet – et ganske udmærket repræsentantskabsmøde i Furesø Idrætsråd, hvor vi fik valgt nye kræfter ind i rådets bestyrelse. Jeg fortsatte som formand uden der egentlig blev snakket noget om det – og det er jo sådan set OK. Alle poster i bestyrelsen blev besat og det tegner godt for Idrætsrådets arbejde de kommende år, og der var en god snak om, hvad Idrætsrådet kunne gøre fremadrettet set.

Nu efter at mødet er fordøjet, synes jeg egentlig det er pudsigt, at så mange ønsker at blive idrættens repræsentant i Folkeoplysningsudvalget – men ikke vil gøre en indsats i Idrætsrådet.

Det viste sig – lidt mod min forventning – at der var flere kandidater til Folkeoplysningsudvalget og kamp om pladserne. Der var bestemt ikke kamp om pladserne til Idrætsrådet. I princippet kan man jo mene, at det er meget positivt, at så mange vil gøre en indsats på idrætsområdet. Men jeg havde nu gerne set, at det var bestyrelsesmedlemmer af Furesø Idrætsråd, som indtog idrættens 4 pladser i Folkeoplysningsudvalget. Det kunne vi ikke enes om i aften – hvilket jeg egentlig synes er uheldigt.

Der er valg af idrættens 4 repræsentanter mandag den 15. marts 2010, og jeg ser det egentlig som en meget naturlig ting, at jeg som formand for Furesø Idrætsråd bliver valgt ind i Folkeoplysningsudvalget. Hvis ikke man kan vise mig den tillid – hvorfor skulle jeg så være formand for Furesø Idrætsråd?

Nu må vi se hvad idrættens repræsentanter finder ud af på mandag – jeg kan ikke være der selv, så det bliver lidt spændende, da jeg meget gerne fortsætter arbejdet i Folkeoplysningsudvalget.

30. december 2009: Et nyt år venter forude …
Det var så den jul. Dejligt med nogle fridage og med “kom-sammen”. Det er nu så hyggeligt. Selvom julen kom snigende og den sidste uge blev lidt hektisk på grund af Mosters fald og brud på hoften, så nåede vi vel nok det vigtigste. De sidste julekort blev godt nok skåret ned og dem vi fik lavet kom lidt sent af sted – men det gik.

Juleaften blev holdt på Frændevej på ganske traditionel vis. Hele familien på Sjælland var samlet og med 16 om bordet og juletræet, blev der gået ganske godt til den. En spand små pillekartofler, en stor skål brune kartofler, 3 ænder og 1 meter flæskesteg … men vi spiste ikke det hele 😉 … og masser af gaver. Det var næsten som det plejer at være, men heldigvis gik alt i et roligt tempo og det var en rigtig hyggelig aften. Jeg havde sørget for risalamande og Kristina for den søde tand med hjemmelavet konfekt.

Det var i øvrigt en rigtig dejlig risalamande. Her er opskriften:

Risalamande

Til 6 personer

1 l sødmælk    1 stk vaniljestang    130 gr grødris    75 gr rørsukker    120 gr mandler     ½ l piskefløde

Bring forsigtigt sødmælken i kog i en tykbundet gryde. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og kom både korn og stang i. Kom grødrisene i en sigte, skyl med koldt vand, og lad dem dryppe af, inden de kommer i den kogende mælk under omrøring.

Skru ned for varmen, og læg låg på gryden. Lad risene koge ved svag varme i ca. 30 minutter, eller indtil de er møre. Rør ofte i risene under kogningen. Vær opmærksom på, at grøden skal være lind, da riskornene suger en masse væske under afkølingen.

Hæld de færdige ris over i en skål, og drys sukkeret på overfladen. Stil skålen i et koldt vandbad med isterninger – sukkeret vil smelte helt. Jeg satte skålen ud i sneen 😉

Skold, smut og hak mandlerne groft. Tag vaniljestangen op af risene, og vend mandlerne i. Pisk fløden let, og vend forsigtigt flødeskummet i. Hæld det hele i en serveringsskål, og lad risalamanden stå koldt, gerne til næste dag.

Frit efter opskrift fra Bo Bedre af Morten Heiberg.

1. Juledag slappede vi af her i Tornekrogen med lidt forberedelser til frokosten, som vi skulle holde 2. Juledag. Vi havde inviteret flokken fra Juleaften til “julebrunch” kl. 13 og det var en rigtig dejlig dag.

3. Juledag stod den på frokost i det jyske hos Inge, som trådte ind for Else. Vi var ellers inviteret til Else, men et brækket ben satte en stopper for det arrangement. Og så passede det Inge bedre, at hun arrangerede det i år, så Else kunne overtage til næste år. De unge mennesker fik et bord for sig selv, og snakken gik livligt hen over bordet. Det var knapt at vi “gamle” kunne høre hvad vi selv sagde 😉

I Jylland var der stadig ret pænt med sne alle vegne, og en flot snemand blev bygget af et par friske unge mennesker.  Turen gik hjemad først på aftenen, og uden de store problemer var vi i Tornekrogen igen kl. 22.30. Det var en lang, men dejlig dag.

Efter et par arbejdsdage er ve ved at være klar til nytåret, og tunlagkagen er lavet og står på køl til i morgen. Det er en rigtig god måde at lave tunmousse på. Her er opskriften:

TunLagkage

6-8 pers.

2 dåser tun i olie                     1 tsk revet løg            100 gr mayonnaise        1 spsk creme fraiche
1 spsk tørrede dildspidser        Saft af 1 lille citron      Salt og peber                 5 blade husblas
¼ l piskefløde                         4 spsk olivenolie         1 stort bundt kruspersille
1 usprøjtet citron                     Evt. krondild              2 store flutes

Hæld olien fra tunen. Mos tunen i en skål med revet løg, mayonnaise, creme fraiche, dildspidser og citronsaft. Smag til med salt og peber – den skal være lidt sur.

Læg husblassen i 3 spsk koldt vand og smelt den over svag varme. Kom tunmasse i husblassen lidt efter lidt og rør det forsigtigt sammen. Hvis du vil have tunmoussen mere stiv, skal du bruge 6-7 blade husblas.

Pisk fløden til flødeskum og vend den forsigtigt i tunblandingen. Smør en lille springform med olivenolie og hæld tunmoussen i.

Lad den hvile i køleskabet til næste dag.

Vend tunmoussen ud af formen på et fad, hak persillen fint og dæk hele kanten med hakket persille ved at trykke det fast med en lille våd kniv. Skyl citronen og riv skallen, evt. med et juliennejern. Skær resten af citronen i både. Pynt tunlagkagen med citronskal og krondild og server den med flutes og citronbåde.

Frit efter opskrift fra Søndag af Julie Brüniche-Olsen.

Grillen er gjort klar og “den halve abe” ligger og sypper rundt i rødvinsmarinaden, så den kan blive ekstra god, når den skal en tur på grillen i morgen aften. Lone & Alan kommer herover og det bliver ganske stille og roligt … og som vanligt sikkert meget hyggeligt.

Rasmus og Thomas fejrer nytår med venner … hver for sig … og Marie med veninder her i Værløse.

Januar byder sig hurtigt til med overtagelsen af lejligheden på Skyttegårdvej. Thomas skal nu til at være “prioritetsbestyrer” og hvad dertil kommer af pligter og rettigheder. Overtagelsen skulle gerne falde på plads her til den 1. februar.

Det er samme tidspunkt, hvor Marie rejser til Oslo i 3 måneders praktik. Hun ville meget gerne have sit eget igen, når hun vender tilbage fra Norge og det ender nok med at vi må ud på “forældrekøb”. Så må vi se om vi kan finde en lejlighed, der ligger i det rigtige område og er til at betale. I samme periode er vi selv væk i næsten 4 uger så der er ikke så meget tid at gøre godt med. Men det er jo altid godt at have noget at tage sig til 😉

30. november 2009: I morgen skal den første låge åbnes …
Det er utroligt som tiden går. I morgen er det den 1. december og første låge i julekalenderen skal åbnes, skrabes, klippes eller rives op – og en ny kalenderserie starter på TV. Adventsstagerne blev pyntet i går – sidste øjeblik – men vi nåede det.

Kirsten pakkede 14 små pakker ind i går aftes – 7 til hver af de gamle damer. Moster og Mormor har gennem nogle år fået en pakkekalender og den 8’ende  gave er adventsstagen. De hygger sig meget med at pakke de små gaver op – og ikke mindst gætte, hvad der er i dem inden og hvem der monstro har købt den. Er det Kirsten eller Gitte eller måske Søren? Her til aften skal alle pakkerne puttes i en kurv og de skal afleveres, så de er klar til i morgen tidlig.

Jeg havde ellers næsten fået kappet hovedet af, for vi kunne ikke finde Mosters adventsstage – og “den havde jeg helt bestemt lagt væk, så vi ikke kunne finde den igen”. Vi forsøgte at skaffe en ny, men denne bestemte adventsstage er ikke til at opdrive mere. Så gode råd var dyre. Det endte med at Moster fik den Mormor ellers skulle have haft – og Mormor fik så vores. Men da jeg hele tiden havde påstået, at vi ikke havde fået Mosters adventsstage ned, gik Kirsten på jagt efter den hos Moster – “jeg har den ikke – basta”. Og hvad finder hun øverst oppe i skabet i gangen hos Moster – adventsstagen! Godt vi fandt den … og så siger jeg ikke mere 😉

Vi har ellers fået “logerende” igen. Marie er vendt retur her 1. november, da hendes udlejer selv skulle benytte lejligheden. Det er heldigvis kun for en kortere periode, da hun skal i praktik i Oslo fra den 1. februar og 3 måneder frem. Men det er ikke en holdbar situation. Vi må se om vi ikke kan finde noget til hende, men kravene er nok høje hvad angår beliggenhed og stand med mere. Vi må se på det.

Thomas har fået tilbudt den lejlighed, som han bor i. Spændende om han så blive “prioritetsbestyrer” 😉 Vi må se hvad den skal koste, men det er jo en ældre lejlighed, som der ikke er blevet gjort noget ved de seneste 8-10 år.

Rasmus har endnu ikke planer om noget. Han er OK, hvor han er, men skal da også snart se sig om efter noget fast at bo i. Her trækker Østerbro og det er ikke et helt nemt område at finde en Ok lejlighed til en Ok pris .. men alt kan vel lade sig gøre.

Ungerne har ellers lige været i New York sammen. Det gik fint! De var ovre for at besøge kusine Nina og det var vist rigtig godt for alle. De har i hvert fald hygget sig kan man se på Facebook.

22. september 2009: Man kan godt blive lidt sur …
Når man sådan en gang i mellem bliver lidt provokeret – som jeg faktisk blev det her til aften – over en persons gentagne påstande om, hvordan Farums borgere bliver forskelsbehandlet og frarøvet midler gennem en urimelig differentieret skat og dermed lider nød – så bliver man lidt sur.

Hvor ligger Borgerservice i dag ? – et kontor hvor alle kommunens borgere skal kunne komme til let og ubesværet for at få klaret kommunale anliggender. Et kontor som især benyttes af ældre medborgere.

Hvor ligger Farum Park ? – et kompleks med superliga fodboldbane, hotel og restaurant med konferencefaciliteter. For slet ikke at tale om de tilhørende grus-, græs- og kunstgræsbaner samt klubhus

Hvor ligger der en 50 meters svømmebane ? – et kompleks med mulighed for flere bassiner, udspringsfaciliteter, træningsbassiner og klubfaciliteter.

Hvor ligger Farum Arena ? – et kompleks med flere haller og med tilskuerfaciliteter til internationale sportsbegivenheder. Flere foreningsrum og andre faciliteter.

Hvor ligger der støjsvag asfalt ? – et meget stort stykke motorvej er blevet renoveret med støjsvag asfalt ligesom indfaldsvejen fra syd også er blevet belagt med støjsvag asfalt … og der er sat støjskærme på en motorvejsbro.

Til alle kan svares: Farum …. så kom ikke her og fortæl, at man ikke får noget for skattekronerne i Farum delen af Furesø Kommune. Jeg synes faktisk at Værløse delen er blevet rigtig skidt behandlet … men det kan der jo rettes op på …

22. september 2009
Jeg er netop kommet hjem fra borgermødet om Furesø-aftalen. Her fik de fremmødte en meget fin gennemgang af aftalen og en gennemgang af situationen her & nu samt på sigt. Kort sagt, så går Furesø Kommune i betalingsstandsning i 2014, hvor indtægter fra den differentierede skat forsvinder og endeligt konkurs i 2021, hvor de særlige tilskud bortfalder – hvis ikke aftalen bliver genforhandlet. Og det var så formålet med mødet – at få de fremmødte Christiansborg politikere med på, at aftalen skal genforhandles, da aftalens forudsætninger er bristet.

Jeg synes egentlig man fik budskabet frem og der kom da også klare signaler fra politikerne om, at en genforhandling skal finde sted i 2010.

20. august 2009
Så gik den sommer næsten. Tivoli lukker om 4 uger og der er ikke meget gang i haven mere. Frugtbuskene synger på sidste vers og frilands tomaterne kæmper for at få de sidste frugter røde. Vi har fået nye ruder over hele huset, så vi kan se ud. Men fuglene har lidt besvær med de nye spejlblanke flader. Her til aften fik vi en due ind i stuen gennem terrassedøren. Den fløj gennem hele stuen til stor forskrækkelse for os og for den selv – for den kunne ikke komme ud gennem ruden. Jeg fik heldigvis fat i den ret hurtigt, og fik hjulpet den ud i det fri, uden at nogen af os kom til skade.

1. juli 2009
Sol og sommer – hvor er det dejligt. Det er ikke lige tiden til at opdatere hjemmesider.

23. april 2009
Tiden går hurtigt, når man er i godt selskab – og jeg synes da heller ikke det er ret lang tid siden, at jeg kom i bestyrelsen for Værløse Gymnastik- og Svømmeklub. Men alligevel er der gået over 10 år. Det har været nogle rigtig gode år med dejlige mennesker omkring mig og masser af udfordringer. Som med alt andet, skal man stoppe mens legen er god – og det har jeg så valgt at gøre nu. Torsdag den 16. april 2009 gik jeg af som formand for Værløse Gymnastik efter 10 år på posten.

Det har været spændende og sjovt. Det har været udfordrende og lærerigt. Det har i det hele taget været 10 rigtig gode år. Jeg har lært en masse dejlige mennesker at kende og har fået lov til at prøve en masse ting. Mange ting jeg ikke ville have lært eller oplevet, hvis jeg ikke havde været med i foreningsarbejdet. Jeg kan kun anbefale andre, at deltage i foreningsarbejde – det er lærerigt.

I løbet af de seneste 10 år er der sket mange ting i Værløse – ikke blot i foreningen, men også i lokalsamfundet og i verden omkring os.

Noget af det første jeg kom til at arbejde med, var støttearbejdet for etablering af Værløse Svømmehal. Vi skrev læserbreve, solgte klistermærker og T-shirt og gik på Bymidten og agiterede for en svømmehal – der var gang i den. Så meget større var glæden da vi den 4. juni 2003 kunne indvie Værløse Svømmehal med både vandrutsjebane og relaxafdeling. En mere end 30 år gammel drøm for mange Værløse-borgere var gået i opfyldelse. Det blev samtidigt starten på en helt anden forening, da vi pludselig fik udvidet vores undervisningskapacitet på svømmeområdet. I det hele taget var det en stor omvæltning for såvel medlemmer som for trænere og bestyrelse. Disse forandringer blev faktisk startskuddet på deling af klubben i to selvstændige foreninger. En deling vi gjorde alvor af i foråret 2008. Jeg er sikker på, at det var det rigtige vi gjorde og jeg er overbevist om, at såvel svømmeklubben som gymnastikforeningen får meget glæde af det i årene fremover.

Ret hurtigt kom jeg også ind i Folkeoplysningsudvalget i Værløse Kommune og senere også i Furesø Kommune. Her har jeg været med til, at forfatte kommunens idrætspolitik. Et arbejde, som tog tid, men også var meget spændende. Arbejdet med idræt og det folkeoplysende arbejde i bred almindelighed er spændende og her oplever jeg, at der er en reel mulighed for, at øve indflydelse på en række idrætspolitiske områder.

I forbindelse med kommunesammenlægningen fik jeg også mulighed for at påvirke etableringen af det nye Folkeoplysningsudvalg og var med til, at lave den første model for tilskud til bl.a. idrætten i Furesø Kommune. Hertil kommer, at IF Værløse og Farum Idræts Union så deres rolle for udspillet i den nye storkommune, og der foregik derfor et arbejde med henblik på at gøre IF Værløse til “halbestyrer” og nedlægge FIU. Af dette opstod Furesø Idrætsråd, som jeg også involverede mig i.

IF Værløse havde gennem flere år fungeret som “halbestyrer” og samlingspunkt for en række foreninger omkring Værløsehallerne, men derudover været ret usynlig på det idrætspolitiske område. Det var vi flere, som ønskede at lave om på – og som ønsket så gjort. Vi fik lavet en ny konstellation med en egentlig driftsleder af hallerne og en foreningsformand, som skulle tegne foreningen udadtil og trække i de rigtige politiske tråde. Det var en rigtig god beslutning, og Værløsehallerne har aldrig været i bedre form end nu. I denne periode var jeg med i flere sammenhænge omkring forslag til udbygning af Værløsehallerne, så vi kunne få noget mere plads. Desværre talte vi for døve politiske ører – også i denne sammenhæng.

Jeg har som formand for Værløse Kommunes største idrætsforening været meget interesseret i, at få indflydelse på de politiske beslutninger vedrørende idrætsforeningernes vilkår. I Værløse Kommunes sidste leveår var jeg stærkt involveret i etablering af et kommunalt støttet idrætssekretariat og ikke mindst opførelse af en ny hal – primært til motion og bevægelse. Begge projekter blev skrinlagt, da sammenlægningen med Farum Kommune var en realitet. Men det betyder jo ikke at ideerne ikke lever mere – det gør de fortsat.

Værløse Gymnastik- og Svømmeklub var i slutningen af 90’erne ikke med på IT verdenskortet. Vi havde ingen hjemmeside og al kommunikation med medlemmer og mellem bestyrelsen foregik pr. brev eller pr. telefon. Det blev der rimelig hurtigt rådet bod på, da jeg så brugen af email og hjemmeside som en oplagt mulighed for hurtig og præcis kommunikation mellem medlemmer og bestyrelse. Det er nu den tredje version af hjemmesiden vi kører på, og sikkert ikke den sidste. Email har været et fantastisk redskab til hurtig og præcis kommunikation bestyrelsen imellem. Det har sparet mange arbejdstimer ikke blot hos mig selv, men hos alle brugere. Man skal dog ikke glemme, at personlig kontakt ofte er hurtigere, mere præcis og som regel også hyggeligere.

Fælleskontoret i IF Værløse regi har altid været et fast holdepunkt. Ikke blot for mig som formand men for alle i bestyrelsen og ikke mindst for vore medlemmer. Med Birgit og nu Winie har Fælleskontoret været krumtappen, hvorom rigtig mange aktiviteter er drejet. Den store opgave med indskrivning til ny sæson og styring af kontingenter og medlemmer har altid været omfangsrig. Jeg tør slet ikke tænke på, at bestyrelsen selv skulle gøre det store arbejde. Der har gennem de seneste år været flere udfordringer med bevarelse af Fælleskontoret, men det er min opfattelse, at Fælleskontoret er et aktiv, som vi skal gå rigtig langt for at bevare. Jeg håber det kan lykkes i årene fremover.

Når jeg sådan tænker tilbage på de 10 år der er gået, dukker der lutter lyse minder frem: Bestyrelsesmøder med livlig debat, grin og gode beslutninger. Programplanlægning med Kirsten og Rikke. Trænerafslutning med hyggeligt samvær. Fællessang og fest i Herning Hallerne til Gymnastik Inspiration med flere hundrede entusiastiske unge mennesker og endelig Opvisning i Søndersøhallen på en solbeskinnet søndag i april … og mange flere gode minder.

Her i weekenden har jeg gået og ryddet lidt op i de gamle billeder og papirer, fundet det gamle stempel frem (det er smidt ud ;-), sorteret billeder og dokumenter fra computeren og brændt dem ud på en CD og ellers sorteret voldsomt i det righoldige arkiv. Det gik pludselig op for mig, at jeg gik og samlede sammen på en meget stor del af mit liv gennem de seneste 10 år – uden vemod … uden fortrydelse … men med stor glæde og varme. Det er sådan jeg vil mindes min tid som formand for Værløse Gymnastik- og Svømmeklub.

5. april 2009
Med april måned kom foråret til Værløse. Den seneste uge har været rigtig solrig og dejlig varm, selvom vi enkelte morgener kunne se frostens bid i græsset, der hvor solen endnu ikke havde fået magt over nattens kulde. Sommertid er vi gået over til og havemøblerne er trukket frem i lyset.

Ellers må man vel sige at det har været nogle turbulente måneder med den ene krisepakke efter den anden. Men intet er vel så skidt, at det ikke er godt for noget. Nu skal vi i hvert fald se om ikke vi kan få lidt tilskud til nye energiruder. Ærgerligt at der ikke blev tilskud til materialer alene, for så skulle jeg også have indkøbt nogle baller Rockwool til loftet. Det må så vente – og godt det samme, for ellers skulle jeg jo også have været i gang med at rydde op på loftet – og det er noget af et projekt.

Det kunne jeg ellers snildt have brugt sidste uge til. Vi har nemlig lige været på 14 dages ferie, hvor den første uge blev tilbragt i sommerhus ved Jørgensø på Nordfyn og den sidste uge  …  tja, den blev vist dalret væk med havearbejde, lidt oprydning og andet forefaldende arbejde på hjemmefronten. Oprydning på loftet blev det ikke til i denne omgang.

24. januar 2009
Den sidste julepynt er væk og hverdagens grå overfrakke hænger på os alle.

Ellers må man sige det har været en dejlig jule- og nytårs ferie. Juleaften var vi alle på Nørrevænget og hyggede os. Anden juledag holdt vi frokost hos os og tredje juledag tog jeg med ungerne til Jylland for at deltage i søstrenes julefrokost. Det foregik hos Kirsten i Jebjerg og vi havde heldigvis mulighed for at overnatte hos min søster Inge & familie. Det var en rigtig hyggelig tur – bare jeg ikke havde været så forkølet. Nytårsaften blev tilbragt sammen med Lone & Alan, som havde fået besøg af en lille dame, Sofie. Som vanligt rigtig hyggeligt. Kirsten er blevet 55 år og Rasmus 27 år, så vi skal holde fødselsdag i morgen søndag for dem begge her i Tornekrogen.

Ellers går det nu slag i slag med møder i det ene eller andet udvalg eller bestyrelse. Mange aftener er allerede besat og der er ikke meget tid til “en selv” eller for den sags skyld til familie og venner. Det er rart at kunne se en ende på det. Til april stopper jeg som formand for Værløse Gymnastik og i foråret 2010 stopper jeg som formand for Furesø Idrætsråd. Jeg stiller heller ikke op til det nye Folkeoplysningsudvalg og udtræder dermed også af Furesø Sundhedsråd. Så må jeg se om jeg kan lade være med at involvere mig i noget i et stykke tid. Det kan være det bliver svært – men så må man jo bare op på hesten igen 😉

30. november 2009: Et kommunalvalg med mange ressourcer …
Man siger du kan købe næsten alt for penge … og det gælder måske også i kommunalpolitik. Jeg har i hvert fald ikke se brugt så mange penge på annoncering i en kommunal valgkamp som i år. Socialdemokraterne har virkelig haft den store pung fremme og valgkampen har helt sikkert kostet flere hundred tusind kroner. Men det ser ud til, at det har givet pote. En ellers ret ukendt socialdemokrat har fået et fantastisk valg med flest personlige stemmer. Flot gået må jeg sige – og pengene ser ud til at være givet godt ud.

Det bliver rigtig spændende at se, om konstitueringsparterne kan forliges de næste 4 år – eller om vi kommer til at se slagsmål i Byrådet og medierne. Det er en ret bred konstituering med 4 Konservative – 8 Socialdemokrater – 2 SF’ere og 1 Radikal. Men det var også hvad parterne var gået til valg på: en bred konstituering hen over midten. Så når Socialdemokraterne ikke ville have med det fallerede Venstre at gøre, var der ikke andre end Konservative at gå sammen med – hvis man ellers ville holde sine valgløfter – og det ville man i S. Tak for det.

Hvis nogen tror, at en ekstra plads til Konservative havde gjort en forskel – så tro om igen ;-). Med det valgresultat, som Socialdemokraterne kan fremvise ville man under ingen omstændigheder have givet borgmesterkæden fra sig – alt andet er naive drømmerier. Så vi kan ligeså godt være tilfredse med resultatet – det er nemlig det bedst mulige.

22. september 2009: Mine skattekroner – differentieret eller ej …
Jeg er træt af at høre på folk der klager over den differentiere skat her i Furesø Kommune.

Undersøgelser har vist, at over 40 % af danskerne betaler deres skat med glæde. Og at over 50 % ikke synes de har behov for skattelettelser – så længe skatten går til øget velfærd. Det er lige det, der burde være diskussionen. Ikke om Farum borgere betaler mere i skat end Værløse borgere. Det er slet ikke interessant. Det interessante er, hvad vi hver især får for vore skattekroner.

Uheldigvis er der rigtig mange mennesker – også politikere – som meget gerne snakker om den differentierede skat, og det urimelige i, at vi har den. Glem det – det var et diktat fra Lars Løkke Rasmussen. Et plaster på såret, men i høj grad også en del af finansieringen af den nye kommune.

Det er vel helt naturligt, at borgerne i Farum er med til at betale for drift og vedligeholdelse af fx de spektakulære idrætsanlæg, som nu en gang benyttes af Farums borgere – og som er et levn fra velmagtsdagene. Det er da velfærd – og det må man betale for. Værløse har ikke sådanne flotte anlæg, og når Værløse Badminton endelig vil låne Farum Arena til hjemmekampe til andet end TV kampe, så kan man ikke få hele hallen til rådighed … fordi man ikke betaler Farum-skat?

Jeg betalte da gerne et par % mere i skat, hvis vi i Værløse havde et svømmestadion med bl.a. 50 meter bane, et flot fodboldstadion og et stort hal-kompleks med tilskuerfaciliteter og tilhørende foreningslokaler for blot at nævne de mest omtalte anlæg. Men jeg får hvad jeg betaler for – og det er jeg som udgangspunkt godt tilfreds med.

Så drop snakken og den forskellige skat – snak i stedet for om, hvad du får for dine skattekroner.

15. august 2009: Danmark er et fattigt land …
Hvordan er det kommet så vidt, at vi lader politiet rydde en kirke, hvor ulykkelige mennesker har søgt tilflugt fra myndighedernes overmagt. Politiet gør bare deres arbejde, så dem skal vi ikke skyde på.  Det er politikerne og embedsfolkene vi skal have fat på – og til syvende og sidst er det dig og mig, som bærer ansvaret.

Vi har valgt vore politikere og dermed givet dem et mandat til, at forvalte landet. De vedtager love og sikrer at loven føres ud i livet gennem politiet og domstolene. Hvis vi ikke er tilfredse med den måde de gør det på, så skal vi vælge nogle andre næste gang der er folketingsvalg.

Hvor er det fattigt …
– at vi ikke har mod og mandshjerte til at tage imod de mennesker, som flygter fra deres hjemland for at finde en tryggere tilværelse her i Danmark
– at vi ikke sikrer en hurtig sagsbehandling, så de virkeligt trængende kan begynde et nyt liv blandt os andre danskere
– at vi ikke tager imod nye kulturer med et åbent sind og vælger at lade os inspirere og lære nyt
– at vi lader magten tale i stedet for vore hjerter

Jeg synes ikke Danmark er noget yndigt land i disse dage …

15. august 2009: Ferietiden er forbi …
Nu begynder hjulene at rulle igen. Langt de fleste mennesker er kommet tilbage fra ferie og skolerne er startet på en ny sæson. Aviser og postkasser er fulde af tilbud om sysler i efterårs- og vintermånederne.

1. juli 2009: Hvorfor hedder det egentlig agurketid?
Det er sol og sommer og varmen ligger som dis på de tyndt trafikerede indfaldsveje til København. Aviserne er også tynde og med pudsige overskrifter – det er agurketid. Her kan næsten alt finde vej til forsiden af gratisaviserne. Og hjemmesider opdateres ikke med samme ildhu som tidligere på året. God sommer.

5. april 2009: Foråret er på vej og ny vinde blæser – måske – over Christiansborg og Furesøen
Nu har vi snart i rigtig mange uger hørt om Anders Fogh Rasmussens kandidatur til posten som generalsekretær for NATO. Og så lykkedes det endelig her i weekenden. Anders fik sin post i NATO og vi fik Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Nu er der måske mange, som synes at man ikke kan have en lille mand med hang til fadbamser, smøger og lidt fest i gaden som statsminister. Men det vil jeg nu ikke sige … måske kan vi få det lidt sjovere. Du skal også huske på, at Kong Frederik den IX’ende var meget glad for en bajer i ny og næ, og efter sigende er det ikke så få kongelige branderter der er blevet båret hjem fra Nyhavn. Så giv nu manden en chance 😉

Her i Værløse/Farum … nogle kalder det fejlagtigt for Furesø, men det er jo navnet på en sø … skændes de i Venstre på 4. år i træk. De er endda raget så meget uklar, at den daværende venstreborgmester i Farum, Lars Carpens, har forladt partiet og vil stille op på en ny borgerliste. Det bliver spændende om det vil splitte Venstre totalt … og give plads til et styreskifte her i kommunen.

27. februar 2009: En rigtig god filmoplevelse
Jeg har lige været inde og se “Mænd der hader kvinder”. Det var en rigtig god filmoplevelse. Det er lige før jeg synes filmen er bedre end bogen. Det var på sin vis med lidt blandede følelser, at jeg gik ind for at se filmen. Den seneste filmatisering af bestseller som jeg har set, er “Da Vinci Mysteriet”, og det var en enorm skuffelse. Mage til filmisk makværk skal man lede længe efter. Men denne filmatisering er rigtig vellykket. Godt gået.

30. januar 2009: Hvem er egentlig terrorister?
Nogle mener at en terrorist er “en person, som vil opnå et politisk mål ved hjælp af vold og magt” – men hvem har ikke villet det og netop gjort brug af vold og magt gennem tidens løb? Det handler i bund og grund om, hvem man støtter og på hvilken side af hegnet man står.

12. november 2008
Det er rigtig blevet efterår. Så godt som alle træer står nu nøgne og skutter sig i mørket. Regn og rusk er dagens kendetegn, men så kan vi så småt begynde at glæde os til jul. Bare ordet “jul” emmer af hygge og varme. Det sender søde forventninger til alle barnlige sjæle. Magasin har allerede sat lys på de første juletræer i årets udsmykning og snart er hele landet pyntet op til jul.

De seneste uger er fløjet af sted. Marie er blevet 21 år og er nu flyttet til Theklavej i en dejlig 2 værelses lejlighed – foreløbig for 1 år. Rasmus er blevet færdig som cand. merc. jur. og “school is over” i en lang række år. Den årlige generalforsamling i Grundejerforeningen er afholdt. Og møderækken i diverse udvalg og bestyrelser ruller nu henover kalenderen igen.

Her i weekenden var min ældste storesøster på visit, og vi fik set en hel masse af København. Ørestaden med Fields og den nye bydel, DR-Byen, Tietgenkollegiet, Operaen, Det Nye Skuespilhus, Nyhavn, Kongens Have, Rosenborg Slot og Statens Museum for Kunst. En rigtig hyggelig weekend.

20. september 2008
En lørdag formiddag med masser af regn, men det stoppede og så fik vi heldigvis solen at se. Det er helt klart blevet efterår og havens blomster er på retur. Endnu står enkelte roser og varmer sig i sensommerens sidste solstråler, men træerne er langsomt ved at skifte kulør, og selv roserne vil give fortabt inden længe.

Siden sidst har det været dejlig sommer i Danmark, som vi nød i 4 uger før vi midt i august pakkede bilen og drog sydpå sammen med Lone & Alan. En skøn tur med en uges vandreferie i Alperne og en uges badeferie ved Rivieraen.

Marie er flyttet hjem igen efter et halvt år i fremlejet lejlighed. Hun er startet på sygeplejeskolen og har måske fundet sig en lejlighed fra 1. november. Også en fremleje, men for en længere periode. Den ligger rimelig tæt på skolen på Tagensvej, så det er godt for hende – og for os 😉

Rasmus kæmper med sit projekt “en stor opgave de unge mennesker har sat sig for .. ” men det går nok. De er meget ihærdige. Thomas kæmper med uhyrer i cyberspace … og sikkert også nogle i Vestre Fængsel 😉

Og så har de voksne “børn” været en tur i det fynske til frokost hos Grethe & Jens. En rigtig dejlig dag. Den må gøres om igen … for en dag har vi jo kun hinanden, og så kan traditionen med at mødes ligeså godt starte nu som senere.
23. juli 2008
Det er snart længe siden jeg har været aktiv på min hjemmeside. Det må vi have gjort noget ved. Siden sidst har jeg haft travlt med mange projekter og tiden er gået lystigt derudaf.

Vi har i Grundejerforeningen forsøgt at få et lokalt loppemarked op at stå, men på trods af flere reklamefremstød på såvel vores hjemmeside som gennem omdeling af foldere, fik vi kun aktiveret et par håndfulde. Det er for lidt … der skal jo også være noget at komme efter for publikum. Det var rigtig ærgerligt. Tak til Ole for den flotte akvarel. Den er jeg rigtig glad for … det er sådanne små ting der varmer.

Gennem hele foråret har jeg arbejdet med at få delt Værløse Gymnastik- og Svømmeklub i god ro og orden. Klubben er nu blevet delt og jeg synes, at vi har fået det gjort på en rigtig god måde. Vi er fortsat venner og der udestår nu kun en række praktiske opgaver, som ikke skulle give de store problemer. Svømmeklubben er blevet etableret som en ny klub med selvstændig bestyrelse, og det tegner rigtig godt for fremtiden. Gymnastikken fortsætter alene og har også en god besætning, så her skal det nok også gå – selvom der nu skal tænkes mere på pengene end tidligere, for at få rammerne til at holde. Jeg er fortsat formand for gymnastikken, men nok mest af navn end gavn J Den nye bestyrelse kan sagtens selv, og jeg er gennem det seneste år trådt mere og mere i baggrunden. Så bliver skiftet ikke så voldsomt, når jeg til april 2009 stopper helt.

Arbejdet i Furesø Idrætsråd har også fyldt en del. Ny hjemmeside er etableret og vi har påbegyndt et arbejde med at følge op på idrætspolitikken. Det er tungt og der skal sikkert et langt sejt træk til, men jeg har jo ladet mig vælge for 2 år, så jeg kan først ”slippe” om 1½ år. Der skal helt sikkert mere skub i sagerne og jeg kan og vil ikke gøre det alene. Vi må se.

Folkeoplysningsudvalget er blevet større i Furesø Kommune og der er mange nye måder at gøre tingene på. Det er fortsat et vigtigt forum, som jeg prioriterer højt. Jeg føler dog, at der er ”gået politik” i mange ting, og der er forhold som Folkeoplysningsudvalget ikke har den store indflydelse på – er min opfattelse.

Min deltagelse i Sundhedsrådet har været en meget positiv oplevelse. En meget dygtig forvaltning og en god formand har ledt rådet gennem arbejdet med en sundhedspolitik, som jeg synes vi alle har haft mulighed for at sætte et fingeraftryk på. Arbejdet har primært foregået i møder, men der har hele tiden været en del materiale at læse, for at holde sig orienteret om, hvad der sker på området. Nu skal politikken præsenteres og vi skal i gang med de årlige prioriteringer og tilhørende handlingsplaner. Bliver spændende.

Lidt politisk arbejde er det også blevet til, om end min og andres indflydelse på, hvilken politik der føres kan ligge på et meget lille sted. De politiske møder har hidtil haft mere præg af information om, hvad der er sket end af, hvilken politisk holdning vi skal have til kommende udfordringer og problemstillinger. Jeg tænker en gang imellem på, om ikke man stod bedre udenfor. Så ville man da i det mindste kunne sige sin uforbeholdne mening uden at tænke på, om man går stik imod den politik vore byrødder vil følge.

Ellers er tiden gået med andre mere familie rettede opgaver. Stue og køkken blev shinnet op samtidigt med installeringen af et nyt gasfyr. Den gamle Moster er blevet flyttet til ældrebolig i Værløse – med alt hvad dertil kommer. Og så har vi da også været på ferie.

En dejlig ferie i det skønne Portugal. Brugt ferie er ikke meget værd, men med gode minder og lidt sol på kroppen, så kan man leve længe på oplevelserne. Algarve-kysten kan anbefales. Her er skønt. Et dejligt køkken med meget fisk og skaldyr blev testet og selv om fisken gik fra den billigste ret med grillede sardiner til dagens fisk til 44 € kiloet, så var det alle pengene værd – også bacalau’en, som klipfisken hedder i Portugal.

En stor del af oplevelsen ved at rejse er, at tage del i den lokale kultur – også madkulturen – for hvad er det vi altid trækker frem om Danmark: Rødgrød med fløde … mere dansk bliver det vel ikke.

Nok for nu … mere følger efter næste ferietur sidst i august.

24. marts 2008
Nok varer julen lige til påske, men at vi skulle få en “hvid påske” var ikke lige planen.

14. marts 2008
Hvor går tiden dog hastigt af sted. Siden sidst har det været jul og nytår. Januar gik med et par fødselsdage og februar fløj hurtigt af sted med et dage på vinterferie. Og så flyttede Marie i lejlighed med Ida på Ålekistevej i Vanløse. En begravelse og en barnedåb … og nu er det Palmesøndag og påsken står for døren.

12. november 2008: Arbejdsglæden
    Ordet “arbejdsglæde” er ret unikt. Man har det fx ikke på engelsk. Det er noget meget dansk. Noget der tager sit afsæt sig i vores “hygge-kultur”. Vi vil egentlig gerne alle sammen være glade for vores arbejde – og danskerne er faktisk nogle af de mest arbejdsglade mennesker her på kloden.

Nu løber vi jo ikke rundt og er de rene jubel-idioter til hverdag. Vi er måske lidt underspillende i forhold til vores arbejdsglæde – der er stadig lidt Jantelov over arbejdspladsen og det danske samfund som helhed. Men der er ikke noget at skamme sig over … eller være flov over. Rank ryggen og stå med oprejst pande mens du siger: Jeg er meget glad for mit arbejde (hvis du ellers virkelig er det ;-).

Jeg er meget glad for mit arbejde fordi …

… jeg bliver udfordret og skaber meningsfyldte resultater
… jeg har en tempofyldt hverdag
… jeg har et godt samvær med positive kolleger
… jeg ved jeg gør en forskel
… mine talenter bliver brugt

Egentlig handler det ikke så meget om lønnen, om kantineforholdene, om daglige transporttider, om IT systemerne der ikke vil som vi andre vil, om arbejdstider og mange andre.

Jeg havde en gang for mange år siden et fritidsjob som skibsmaler. Lønnen var ikke noget at råbe hurra for og arbejdsforholdene var kummerlige – for ikke at sige direkte sundhedsfarlige. Men jeg havde nogle dejlige arbejdskolleger og chefen var en venlig mand. Så selvom jeg kom hjem hver dag kl. 18 … gik i brædderne kl. 19 og sov 10-11 timer inden jeg igen stod på skibsdækket … så hold jeg meget af det arbejde.

26. oktober 2008: Hvilke værdier har vi i Furesø kommune – Nordsjællands Perle?
    Det er flotte ord som i disse dage gøres så grusomt til skamme. Der er ikke meget perle over vores lille kommune. Nu har et meget spinkelt flertal lige vedtaget et budget, som skærer meget af det væk, som kunne være superlativer til “Nordsjællands perle”. Et dejligt aktiv som Skolelandbruget skæres bort i håb om store indtægter ved grundsalg – men hvem vil bo i denne fattige kommune? En svømmehal lukkes for daglige brugere udenfor foreningsregi. En lilleskole lukkes i Jonstrup. Tilskud til Bådfarten spares væk. Bibliotekers åbningstider indskrænkes. Der spares på trafiksikkerhed og på støjdæmpning. Alle anlægsarbejder på idrætsområdet indstilles. Der skal spares på tilskud til idrætsforeninger generelt – og jeg kunne blive ved.

    Med der skal sandelig være plads til lidt kultur, så vi putter penge i Galaksen, så vi kan få fyldt de mange tomme timer i dette prestige-projekt af en “koks-kasse”.

Venstre og Konservative havde inden byrådsmødet forhandlet om de enkelte dele af Budget 2009, og mødte derfor op til mødet med en samlet plan – ”take it og leave it”. Oppositionen har været meget utilfreds med denne majorisering og det var da også med et meget knebent flertal, at budgettet blev vedtaget.

Budgetforliget indeholder besparelser på en række områder, blandt andre:

• Administration, indkøb og konkurrenceudsættelse
• Kapacitetstilpasning på 0-6 års området
• Rammebesparelse på 1 % af fritidshjem- og klubområdets løn- og driftsrammer
• Nedlæggelse af Skolelandbruget
• Nedlæggelse af Jonstrup Skole
• Ingen tilskud til Bådfarten (som dermed stopper sejllads på Furesøen)
• Ændring af biblioteksstrukturen
• Ændring af pensionisttilskud
• Omlægning af madservice
• Nedklassificering af offentlige boligveje

Kan du huske, hvad der var tale om i 2007 – her er lidt fra sparekataloget for et år siden:

• Ændre kommunale veje til private fællesveje
• Spare på hjemmehjælpen
• Sommerlukke svømmehallerne
• Nedsætte Folkeoplysningsudvalgets rammebeløb til aktiviteter for børn og unge
• Ændre miniklubber til Skolefritidsordninger – så man kan sætte prisen op
• Lukke skolelandbruget
• Lukke vuggestuer og børnehaver
• Sælge museumsbygninger
• Sælge Farum Musikhus
• Sælge Farum Park
• Stoppe alle anlægsopgaver på idrætsområdet i Værløse

Det er sjovt hvor stort et sammenfald der er de to år imellem. Hvor er nytænkningen henne? Hvor er de visionære tanker og den langsigtede plan?

Vi er på vej ned af en rutchebane, men vi ender ikke som Goonierne ovenpå en gammel sørøverskat. Vi skal nok finde gamle sørøvere, men det bliver i form af afpillede knogler og ben.

Vi er simpelthen ved at beskære kommunen, så der til sidst ikke vil være en gren tilbage med bare den mindste blomst. Hvem vil bo sådan et sted? Hvem vil stifte familie i en så afpillet kommune? Hvilken virksomhed vil etablere sig her, hvor mismodet trives – og uden langsigtet planlægning?

20. september 2008: Hvor er det ærgerligt ….
    For ikke så længe siden vedtog Furesø Kommune en idrætspolitik, som var blevet til gennem et grundigt forarbejde af medlemmer af Folkeoplysningsudvalget. Nu her næsten 3 år efter kan vi gøre status og konstatere, at ikke ret meget af politikken og de flotte ord rent faktisk er blevet ført ud i livet.  Nu skal vi så til at spare på idrætsområdet. Den ekstra hal-plads vi har bedt om gennem nu flere år er sat på hold – igen – og en lang række andre besparelser er med til at nedbryde de flotte ord i idrætspolitikken.

Hvor er det ærgerligt at hovsa-besparelser skal ødelægge så meget. For det er jo ikke kun på idrætsområdet at der skal spares. Kulturen må også holde for igen. Det samme med social- og sundhedsområdet … og en lang række andre områder.

Idrætspolitikken er ikke meget værd – den er kun tomme ord. Hvornår hører vi i øvrigt en politiker, som vil sætte ord på de flotte hensigtserklæringer som alle slynger ud til højre og venstre?

23. juli 2008: Sol & sommer….
    Alt ældes og går langsomt til – også indfaldsvejene til Værløse. Gennem mange år har flere borgere kæmpet for bedre trafikforhold, både når det gælder hastighed og trafikstøj. Hillerød-motorvejen er et helt kapitel for sig, men nu ser det ud til, at der kommer støjdæmpende belægning på om 3 år – hvis ellers budgetterne holder til den tid.

    Det vil helt sikkert give en dæmpning af trafikstøjen fra motorvejen. En støj, som lige nu kan høres over hele den østlige del af Værløse.

    Så mangler vi bare at få gjort noget ved Kollekollevej, som er den sidste 4 sporede indfaldsvej til Værløse. Der er her i forsommeren blevet lavet lidt vejsanering ved krydset Frederiksborgvej/Kollekollevej samt på Fiskebækvej ned mod Frederiksborgvej.

    Saneringen af Fiskebækvej kan diskuteres, idet dette vejstykke er uden beboelse. Jeg forstår ikke, hvem der kan have glæde af saneringen og er bestemt ikke enig i prioriteringen.

    Nu skal der gøres noget ved Kollekollevej. Den skal snarest muligt indskrænkes til en 2 sporet vej. Det kunne have været gjort på samme måde som saneringen af Fiskebækvej – og i stedet for. Det havde været en bedre prioritering.

    Jeg håber at man snarest muligt kan komme i gang med saneringen af Kollekollevej.

24. maj: Pinsesolen har danset på mine skuldre ….
    Hvor er det skønt med sol og varme dage. Haven bliver pænere dag for dag – nok fordi de grønne planter skjuler alt ukrudtet – og pludselig skal blomsterkrukkerne vandes dagligt for at følge med.
25. marts: Tanker om tid og frivillighed
    Tiden flyver af sted og vi flyver med. Vi har så travlt … med os selv … med vore børn … med realisering af vore egne mål og drømme … med arbejdet … med vennerne … med familien. Vi har så travlt med at følge med … følge med livet … følge med tiden. Vi har så travlt med at blive til noget … med at være noget.

Vi har så travlt med os selv, at vi slet ikke kan finde tid til, at blive til noget sammen med andre eller i det hele taget være noget for andre. Hvis vi i et kort sekund overvejer det, kommer spørgsmålet “What’s in it for me?” … og hvis der ikke er noget i det “for mig”, så har vi ikke rigtig tid.

Vi nyder livet … men er vi også parate til at yde?

Danmark er kendt som “foreningernes land”. Hvis en gruppe danskere har en fælles interesse, går der ikke lang tid før der er dannet en forening – på frivillig basis. Det kan være ganske uformelle foreninger uden nedskrevne vedtægter og andet, men ofte opretter vi en forening med alle rituelle handlinger som fx. stiftende generalforsamling, vedtægter og valg af bestyrelse med formand og hele sildesalaten.

Det er en rigtig god ide, og mange foreninger lever lykkeligt i mange år med engagerede og motiverede medlemmer, som støtter og bakker op om bestyrelsen og arbejdet i foreningen. Arbejdet med de fælles interesser sker på frivillig basis – og foreningens virke er helt og holdent afhængig af de frivillige kræfters indsats.

At yde en frivillig indsats tager tid … og tiden er for rigtig mange mennesker en knap ressource i dagens Danmark.

Men uden denne frivillige indsats – uden at nogen tager sig tid til, at yde en indsats – så er der ingen aktivitet i vore foreninger.

En del ældre foreninger må i disse år stille sig selv spørgsmålet, om de er en forening, som administrer og vedligeholder nogle aktiviteter for medlemmer, som bare vil nyde eller om de en en ægte forening funderet i medlemmernes fælles interesser, som udvikles sammen med engagerede og motiverede medlemmer.

Om man er til det ene eller det andet har betydning for, hvilke frivillige ressourcer man kan tiltrække. Der vil altid være brug for både cirkushestene og arbejdshestene – og den ene kan ikke køre showet uden den anden.

Vi er alle potentielle frivillige – som holdleder til fodbold, som besøgsven, som bestyrelsesmedlem eller andet. Men vi har alle forskellige grunde til at blive det. Vore bevæggrunde kan deles i fire grupper:

Livsbalance: Vi har behov for noget andet i livet end blot arbejdet, karrieren, familien eller andet af det der tager vores tid til hverdag. Vi har brug for en anden balance og den finder vi i det frivillige arbejde.

Ambitioner: Vi har behov for at vise, at vi kan noget. At vi er noget. Der kan ligge noget prestige i at være frivillig eller med i en bestyrelse eller lignende. En privat karrierevej ..

Stolthed: Vi vil gerne gøre noget vi kan være stolte af. Noget som kan få andre til at se op til en. Gøre en forskel måske bare i det små, men alligevel kunne sige: Det er mit “værk”.

Tilhør: Vi vil gerne høre til. Gerne være sammen med andre mennesker om en fælles interesse. Eller bare
være sammen med den gruppe af mennesker og det de står for. Få et tilhørsforhold med ligesindede.

Og så kan du sikkert finde mange andre gode grunde til, at netop du er frivillig. Men hvis du endnu ikke har prøvet at yde en frivillig indsats, så skal du måske se nærmere på de fire grupper. Det kan jo være, at netop det du måtte mangle i livet, findes her.

Lad dette være nok. Jeg ved godt, at det langt fra er alle, som har overskuddet til at være frivillig i den ene eller den anden sammenhæng. Vi kan jo heller ikke alle være det – så faldt vi bare over hinanden hele tiden.

Men hvis du læser dette – så tænkt lidt over det. Tænk over, hvornår du sidst gjorde en person glad, og hvad du fik ud af det … så har du også svaret på, hvorfor du skal være frivillig og være med til at gøre mange mennesker glade.

Jeg faldt over en gammel poesibog forleden, og her var et lille vers …

Dengang jeg raabte: “Jeg vil Lykken eje”
da var det, som den flyed mine Veje.
Dengang jeg hvisked: “Jeg vil Lykken bringe”
da kom den til mig på Englevinge.

7. januar 2008: Velkommen til et nyt år
   Det var så det. 2007 er gledet agterud og vi har kun os selv at takke for, om det blev et godt år eller et skidt år. Det er sikkert blevet noget midt imellem. Egentlig er det noget mærkelig noget – det med at gøre status ved nytårstide og skue ud i fremtiden. Hvorfor kan vi ikke gøre status den 3. marts eller 7. oktober? Egentlig burde man med meget jævne mellemrum gøre et lille ophold på livets vej – og lige finde tid til, at se sig omkring, tænke efter og måske skifte kurs.

“Hvis man ikke ændrer retning, ender man der, hvor man er på vej hen”

En gang imellem får man helt uden varsel en pause – et lille vindstille vindue i en ellers stormfuld hverdag. I dette vindue er der en form for stilhed – ingen særlige lyde og ingen særlige aktiviteter. Her ser alt anderledes ud end det plejer. Det er klart – man kan “se” ting man ikke har lagt mærke til før. Dette øjeblik – denne pause – skal man værne om. Man skal udnytte den til eftertanke … og ikke bare til at puste ud. Se på dig selv – se hvor du er på vej hen – og hvis du ikke bryder dig om det du ser – så skift retning: Det er aldrig for sent.