- november 2008: Arbejdsglæden
Ordet “arbejdsglæde” er ret unikt. Man har det fx ikke på engelsk. Det er noget meget dansk. Noget der tager sit afsæt sig i vores “hygge-kultur”. Vi vil egentlig gerne alle sammen være glade for vores arbejde – og danskerne er faktisk nogle af de mest arbejdsglade mennesker her på kloden.
Nu løber vi jo ikke rundt og er de rene jubel-idioter til hverdag. Vi er måske lidt underspillende i forhold til vores arbejdsglæde – der er stadig lidt Jantelov over arbejdspladsen og det danske samfund som helhed. Men der er ikke noget at skamme sig over … eller være flov over. Rank ryggen og stå med oprejst pande mens du siger: Jeg er meget glad for mit arbejde (hvis du ellers virkelig er det ;-).
Jeg er meget glad for mit arbejde fordi …
… jeg bliver udfordret og skaber meningsfyldte resultater
… jeg har en tempofyldt hverdag
… jeg har et godt samvær med positive kolleger
… jeg ved jeg gør en forskel
… mine talenter bliver brugt
Egentlig handler det ikke så meget om lønnen, om kantineforholdene, om daglige transporttider, om IT systemerne der ikke vil som vi andre vil, om arbejdstider og mange andre.
Jeg havde en gang for mange år siden et fritidsjob som skibsmaler. Lønnen var ikke noget at råbe hurra for og arbejdsforholdene var kummerlige – for ikke at sige direkte sundhedsfarlige. Men jeg havde nogle dejlige arbejdskolleger og chefen var en venlig mand. Så selvom jeg kom hjem hver dag kl. 18 … gik i brædderne kl. 19 og sov 10-11 timer inden jeg igen stod på skibsdækket … så hold jeg meget af det arbejde.
- oktober 2008: Hvilke værdier har vi i Furesø kommune – Nordsjællands Perle?
Det er flotte ord som i disse dage gøres så grusomt til skamme. Der er ikke meget perle over vores lille kommune. Nu har et meget spinkelt flertal lige vedtaget et budget, som skærer meget af det væk, som kunne være superlativer til “Nordsjællands perle”. Et dejligt aktiv som Skolelandbruget skæres bort i håb om store indtægter ved grundsalg – men hvem vil bo i denne fattige kommune? En svømmehal lukkes for daglige brugere udenfor foreningsregi. En lilleskole lukkes i Jonstrup. Tilskud til Bådfarten spares væk. Bibliotekers åbningstider indskrænkes. Der spares på trafiksikkerhed og på støjdæmpning. Alle anlægsarbejder på idrætsområdet indstilles. Der skal spares på tilskud til idrætsforeninger generelt – og jeg kunne blive ved.Med der skal sandelig være plads til lidt kultur, så vi putter penge i Galaksen, så vi kan få fyldt de mange tomme timer i dette prestige-projekt af en “koks-kasse”.
Venstre og Konservative havde inden byrådsmødet forhandlet om de enkelte dele af Budget 2009, og mødte derfor op til mødet med en samlet plan – ”take it og leave it”. Oppositionen har været meget utilfreds med denne majorisering og det var da også med et meget knebent flertal, at budgettet blev vedtaget.
Budgetforliget indeholder besparelser på en række områder, blandt andre:
- Administration, indkøb og konkurrenceudsættelse
- Kapacitetstilpasning på 0-6 års området
- Rammebesparelse på 1 % af fritidshjem- og klubområdets løn- og driftsrammer
- Nedlæggelse af Skolelandbruget
- Nedlæggelse af Jonstrup Skole
- Ingen tilskud til Bådfarten (som dermed stopper sejllads på Furesøen)
- Ændring af biblioteksstrukturen
- Ændring af pensionisttilskud
- Omlægning af madservice
- Nedklassificering af offentlige boligveje
Kan du huske, hvad der var tale om i 2007 – her er lidt fra sparekataloget for et år siden:
- Ændre kommunale veje til private fællesveje
- Spare på hjemmehjælpen
- Sommerlukke svømmehallerne
- Nedsætte Folkeoplysningsudvalgets rammebeløb til aktiviteter for børn og unge
- Ændre miniklubber til Skolefritidsordninger – så man kan sætte prisen op
- Lukke skolelandbruget
- Lukke vuggestuer og børnehaver
- Sælge museumsbygninger
- Sælge Farum Musikhus
- Sælge Farum Park
- Stoppe alle anlægsopgaver på idrætsområdet i Værløse
Det er sjovt hvor stort et sammenfald der er de to år imellem. Hvor er nytænkningen henne? Hvor er de visionære tanker og den langsigtede plan?
Vi er på vej ned af en rutchebane, men vi ender ikke som Goonierne ovenpå en gammel sørøverskat. Vi skal nok finde gamle sørøvere, men det bliver i form af afpillede knogler og ben.
Vi er simpelthen ved at beskære kommunen, så der til sidst ikke vil være en gren tilbage med bare den mindste blomst. Hvem vil bo sådan et sted? Hvem vil stifte familie i en så afpillet kommune? Hvilken virksomhed vil etablere sig her, hvor mismodet trives – og uden langsigtet planlægning?
- september 2008: Hvor er det ærgerligt ….
For ikke så længe siden vedtog Furesø Kommune en idrætspolitik, som var blevet til gennem et grundigt forarbejde af medlemmer af Folkeoplysningsudvalget. Nu her næsten 3 år efter kan vi gøre status og konstatere, at ikke ret meget af politikken og de flotte ord rent faktisk er blevet ført ud i livet. Nu skal vi så til at spare på idrætsområdet. Den ekstra hal-plads vi har bedt om gennem nu flere år er sat på hold – igen – og en lang række andre besparelser er med til at nedbryde de flotte ord i idrætspolitikken.
Hvor er det ærgerligt at hovsa-besparelser skal ødelægge så meget. For det er jo ikke kun på idrætsområdet at der skal spares. Kulturen må også holde for igen. Det samme med social- og sundhedsområdet … og en lang række andre områder.
Idrætspolitikken er ikke meget værd – den er kun tomme ord. Hvornår hører vi i øvrigt en politiker, som vil sætte ord på de flotte hensigtserklæringer som alle slynger ud til højre og venstre?
- juli 2008: Sol & sommer….
Alt ældes og går langsomt til – også indfaldsvejene til Værløse. Gennem mange år har flere borgere kæmpet for bedre trafikforhold, både når det gælder hastighed og trafikstøj. Hillerød-motorvejen er et helt kapitel for sig, men nu ser det ud til, at der kommer støjdæmpende belægning på om 3 år – hvis ellers budgetterne holder til den tid.Det vil helt sikkert give en dæmpning af trafikstøjen fra motorvejen. En støj, som lige nu kan høres over hele den østlige del af Værløse.
Så mangler vi bare at få gjort noget ved Kollekollevej, som er den sidste 4 sporede indfaldsvej til Værløse. Der er her i forsommeren blevet lavet lidt vejsanering ved krydset Frederiksborgvej/Kollekollevej samt på Fiskebækvej ned mod Frederiksborgvej.
Saneringen af Fiskebækvej kan diskuteres, idet dette vejstykke er uden beboelse. Jeg forstår ikke, hvem der kan have glæde af saneringen og er bestemt ikke enig i prioriteringen.
Nu skal der gøres noget ved Kollekollevej. Den skal snarest muligt indskrænkes til en 2 sporet vej. Det kunne have været gjort på samme måde som saneringen af Fiskebækvej – og i stedet for. Det havde været en bedre prioritering.
Jeg håber at man snarest muligt kan komme i gang med saneringen af Kollekollevej.
- maj: Pinsesolen har danset på mine skuldre ….
Hvor er det skønt med sol og varme dage. Haven bliver pænere dag for dag – nok fordi de grønne planter skjuler alt ukrudtet – og pludselig skal blomsterkrukkerne vandes dagligt for at følge med. - marts: Tanker om tid og frivillighed
Tiden flyver af sted og vi flyver med. Vi har så travlt … med os selv … med vore børn … med realisering af vore egne mål og drømme … med arbejdet … med vennerne … med familien. Vi har så travlt med at følge med … følge med livet … følge med tiden. Vi har så travlt med at blive til noget … med at være noget.
Vi har så travlt med os selv, at vi slet ikke kan finde tid til, at blive til noget sammen med andre eller i det hele taget være noget for andre. Hvis vi i et kort sekund overvejer det, kommer spørgsmålet “What’s in it for me?” … og hvis der ikke er noget i det “for mig”, så har vi ikke rigtig tid.
Vi nyder livet … men er vi også parate til at yde?
Danmark er kendt som “foreningernes land”. Hvis en gruppe danskere har en fælles interesse, går der ikke lang tid før der er dannet en forening – på frivillig basis. Det kan være ganske uformelle foreninger uden nedskrevne vedtægter og andet, men ofte opretter vi en forening med alle rituelle handlinger som fx. stiftende generalforsamling, vedtægter og valg af bestyrelse med formand og hele sildesalaten.
Det er en rigtig god ide, og mange foreninger lever lykkeligt i mange år med engagerede og motiverede medlemmer, som støtter og bakker op om bestyrelsen og arbejdet i foreningen. Arbejdet med de fælles interesser sker på frivillig basis – og foreningens virke er helt og holdent afhængig af de frivillige kræfters indsats.
At yde en frivillig indsats tager tid … og tiden er for rigtig mange mennesker en knap ressource i dagens Danmark.
Men uden denne frivillige indsats – uden at nogen tager sig tid til, at yde en indsats – så er der ingen aktivitet i vore foreninger.
En del ældre foreninger må i disse år stille sig selv spørgsmålet, om de er en forening, som administrer og vedligeholder nogle aktiviteter for medlemmer, som bare vil nyde eller om de en en ægte forening funderet i medlemmernes fælles interesser, som udvikles sammen med engagerede og motiverede medlemmer.
Om man er til det ene eller det andet har betydning for, hvilke frivillige ressourcer man kan tiltrække. Der vil altid være brug for både cirkushestene og arbejdshestene – og den ene kan ikke køre showet uden den anden.
Vi er alle potentielle frivillige – som holdleder til fodbold, som besøgsven, som bestyrelsesmedlem eller andet. Men vi har alle forskellige grunde til at blive det. Vore bevæggrunde kan deles i fire grupper:
Livsbalance: Vi har behov for noget andet i livet end blot arbejdet, karrieren, familien eller andet af det der tager vores tid til hverdag. Vi har brug for en anden balance og den finder vi i det frivillige arbejde.
Ambitioner: Vi har behov for at vise, at vi kan noget. At vi er noget. Der kan ligge noget prestige i at være frivillig eller med i en bestyrelse eller lignende. En privat karrierevej ..
Stolthed: Vi vil gerne gøre noget vi kan være stolte af. Noget som kan få andre til at se op til en. Gøre en forskel måske bare i det små, men alligevel kunne sige: Det er mit “værk”.
Tilhør: Vi vil gerne høre til. Gerne være sammen med andre mennesker om en fælles interesse. Eller bare
være sammen med den gruppe af mennesker og det de står for. Få et tilhørsforhold med ligesindede.
Og så kan du sikkert finde mange andre gode grunde til, at netop du er frivillig. Men hvis du endnu ikke har prøvet at yde en frivillig indsats, så skal du måske se nærmere på de fire grupper. Det kan jo være, at netop det du måtte mangle i livet, findes her.
Lad dette være nok. Jeg ved godt, at det langt fra er alle, som har overskuddet til at være frivillig i den ene eller den anden sammenhæng. Vi kan jo heller ikke alle være det – så faldt vi bare over hinanden hele tiden.
Men hvis du læser dette – så tænkt lidt over det. Tænk over, hvornår du sidst gjorde en person glad, og hvad du fik ud af det … så har du også svaret på, hvorfor du skal være frivillig og være med til at gøre mange mennesker glade.
Jeg faldt over en gammel poesibog forleden, og her var et lille vers …
Dengang jeg raabte: “Jeg vil Lykken eje”
da var det, som den flyed mine Veje.
Dengang jeg hvisked: “Jeg vil Lykken bringe”
da kom den til mig på Englevinge.
- januar 2008: Velkommen til et nyt år
Det var så det. 2007 er gledet agterud og vi har kun os selv at takke for, om det blev et godt år eller et skidt år. Det er sikkert blevet noget midt imellem. Egentlig er det noget mærkelig noget – det med at gøre status ved nytårstide og skue ud i fremtiden. Hvorfor kan vi ikke gøre status den 3. marts eller 7. oktober? Egentlig burde man med meget jævne mellemrum gøre et lille ophold på livets vej – og lige finde tid til, at se sig omkring, tænke efter og måske skifte kurs.
“Hvis man ikke ændrer retning, ender man der, hvor man er på vej hen”
En gang imellem får man helt uden varsel en pause – et lille vindstille vindue i en ellers stormfuld hverdag. I dette vindue er der en form for stilhed – ingen særlige lyde og ingen særlige aktiviteter. Her ser alt anderledes ud end det plejer. Det er klart – man kan “se” ting man ikke har lagt mærke til før. Dette øjeblik – denne pause – skal man værne om. Man skal udnytte den til eftertanke … og ikke bare til at puste ud. Se på dig selv – se hvor du er på vej hen – og hvis du ikke bryder dig om det du ser – så skift retning: Det er aldrig for sent.