Her i disse dage fortæller den ene vejrprofet efter den anden om, at vi får sibirisk kulde ned over Danmark. Som om vi ikke før har haft det koldt. Det er måske fordi vi nærmer os 1. marts at vi er så kuldeforskrækkede. Det er snart længe siden vintergækkerne og de gule erantis sprang ud, og der er mange løgplanter som lige er på spring til at sætte blomsterløbet i gang. Forår er det ikke endnu så jeg lader beskæresaksen og riverne blive i skuret nogle uger endnu.
Smukt er det, men man skal ikke lade sig narre af det dejlige vejr – vinteren har ikke helt sluppet taget i os endnu.