Min bogreol #5

Et rum med 2 x “Robert”. Først har vi Robert Galbraith som er dæknævnet for J.K. Rowling og de kriminalromaner hun nu begiver sig af med. “Gøgens Kalden” er den første bog i hendes serie om privatdetektiven Comoran Strike, og den er hun sluppet meget godt fra. Det er en ganske god krimi og lidt anderledes end andre i genren.
Men Robert Goddard er dog en af de bedste engelske krimi-forfattere. Han skriver godt og det er som regel altid en ganske almindelig person, der bliver involveret i en kriminalgåde. Godt skrevne krimier, som jeg varmt kan anbefale.

 

Reklamer

Min bogreol #4

Et lidt blandet rum i reolen med bøger, der ikke rigtig er plads til andre steder. Karen Thisted har skrevet to dejlige samtalebøger. Johannes Møllehave og Hans Edvard Nørregård-Nielsen i fri dressur. Sidstnævnte står bag 3 bindsværket om Ny Carlsbergfondet, hvor han levende beskriver historien og fortæller om de mange skatte som Ny Carlsberg Glyptoteket har samlet gennem årene. Hans Edvard Nørregård-Nielsen har også skrevet bogen om H.C. Andersen og guldaldermalerne “Dengang i Italien”. En spændende bog om dansk kunst- og kulturhistorie.
“Uperfekt” af Christian Bitz er en dejlig befriende uhøjtidelig bog om det sunde liv – på ens egne præmisser tilpasset en realistisk hverdags udfordringer.
“Postens Hovedkvarter” er blevet til historie, da bygningen på hjørnet af Tietgensgade og Bernstorffsgade nu er solgt til hotel. Måske kan jeg på et tidspunkt leje et værelse og drømme mig tilbage til gamle dage 😉

 

Min bogreol #3

Henning Mankell har fundet en plads udenfor den alfabetiske række med genbrugsbogen “Kineseren”. Der er ikke meget genbrug over denne meget spændende og rigtig gode bog. Man læser den hurtig fra ende til anden og lægger den kun nødigt fra sig.
Ken Follett fylder meget – ikke bare forfatterskabet – men også rent bogstaveligt. 5 moppedrenge af meget spændende bøger. Når man har læst dem er man fyldt, men på den anden side savner man fortsættelsen.
“Kvinden der forsvandt” blev læst med tilbageholdt åndedræt og endte med den der mærkelige slutning med: hvad var det egentlig der skete? En ferm psykologisk thriller, hvor man ikke ved hvem man egentlig skal stole på eller holde med.
Og så ligger “Farfar fortæl nu …” og venter på stille stunder, hvor ånden kommer over en.