Året gik og hurtigt kom et nyt

December kom og forsvandt ret hurtigt. Så hurtigt at julekortene ikke nåede at blive skrevet, men det må vi råde bod på næste år. Familien var i år samlet i Tornekrogen, hvor ænder og flæskesteg blev sat til livs med stor fornøjelse. Vitus og Luna var med i år og det var festligt. 1. Juledag brugte vi til at slappe af inden festen gik videre 2. Juledag med frokost for hele forsamlingen her i T39. Så gik der lige et par dage inden vi holdt “Sildegilde” på matriklen og året sluttede vi af hos Lone & Alan sammen med Hanne. Festligt og fornøjeligt.

Som det nu er blevet tradition skal vi til fødselsdag den 1. januar – det kan vi ikke lave om på. Luna blev selvfølgelig fejret på dagen med boller og lagkage. En rask gåtur blev det også til.

20171225_132057

Perlehønsene havde pustet sig op i kulden, så de bedre kunne holde varmen.

Reklamer