Vintergækker

vintergaekDansk Historisk Fællesråd fortæller at gækkenavnet først optræder i 1800-tallet, og da kaldes blomsten for sommergæk. Efterhånden begyndte navnet vintergæk at vinde frem. Til stor fortrydelse for visse. Bl.a. konferensråd Adlof Drewsen, der absolut mente, at navnet “sommergæk” måtte være det rigtige. I februar 1862 sendte han et brev og en potte med vintergækker til H.C.Andersen. Drewsen havde engang fortalt H.C. Andersen om sin kamp mod det “falske og upoetiske Flag”, (navnet vintergæk) som blomsten måtte trækkes med. Andersen havde så lovet, at han ville skrive et eventyr med titlen “sommergæk”, for derigennem at slå det “rigtige” navn fast én gang for alle. Eventyret blev også skrevet, men den sidste del af det – hvor vintergækken selv udtrykker ønske om at kaldes sommergæk – blev strøget da eventyret blev genoptrykt i 1866.

Og folk blev ved med at kalde den for vintergæk, til trods for hvad H.C.Andersen mente…

Vintergækken er sammen med erantis og krokus blandt de første forårsbebudere. Lige nu pibler de frem alle vegne og driver gæk med vinteren, som ikke rigtig kan bestemme sig. Snart er det 1. marts og så kan vinteren godt pakke sammen for min skyld.

Ellers er januar gået med de sædvanlige fødselsdage og indendørs sydsler – selvom det ikke er blevet til så meget, når det kun er lyst når man er på arbejde. En ny bordplade over vaskemaskine og tørretumbler er det da blevet til .. “det har kun taget 12 år …”. Og en ny vindueskarm inde hos Marie plus ny gammel lampe i kobber over hendes spisebord – og bestilling af nyt køkken samme sted. Nu skal vi “bare” have det gamle køkken revet ned og gjort klar til nye elementer. Det bliver lidt spændende at se, hvordan væggene og gulvet har det, men der skal sikkert bruges en handymand – læs: farmand 😉 Kirsten har været inde hos Thomas og hjulpet med at rydde lidt op og gøre “forårsrent” – og kom hjem med bl.a. en gammel spillemobil og en havejakke til farmand.

Rottiseriet som Rasmus fik i julegave til sin Weber er blevet testet i Tornekrogen. To kyllinger på spyd blev saftige og meget lækre på den måde. Og i weekenden blev det en porchetta der blev testet af. Også den blev virkelig god. Det næste der skal testes må blive en flæskesteg. Så må vi se om det roterende spyd også er godt til det.

Helbredsmæssigt slås vi med en forstørret prostata – ja, altså ikke mig, men Cosmo. Han har skrantet lidt og skal nu kastreres og det skulle hjælpe ret omgående. Så må vi håbe at der ikke er andet i vejen med den 6 årige hund. Han har i øvrigt lige haft fødselsdag 😉

Det er Champions League tid og aftenens ene ottendedelsfinale mellem Roma og Real Madrid har udviklet sig til en rigtig livlig kamp. Dejlig fodboldkamp når man nu falder over den i aftenens zapperunde …. Hellere det end live kejsersnit …

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s