Med november kom Allehelgensaften og begyndelsen på den sidste efterårsmåned. De sidste græskarhoveder er skåret og resterne ligger og bliver til den jord de er kommet fra. Og nu kan vi snart begynde at tælle ned til jul – til skræk eller glæde afhængig af humør. Frosten har vi ikke rigtig set noget til endnu og november er fortsat så varm, at de sidste blade nægter at falde.
Der er mange forandringer omkring os, og dette år vil nok blive husket som “nedturens år”. Ovenpå en veloverstået coronakrise, hvor vi troede at nu lysnede det, gik Rusland i krig med Ukraine og det meste af verden så lamslåede til. Gaspriserne tog på himmelflugt sammen med elpriser og inflationen begyndte at rasere hele verden. Renterne steg og boligmarkedet gik næsten i stå. Og midt i det hele står vi almindelige borgere og kan bare se på. Men så er det godt man har sit gode humør og ikke lader sig slå ud af lidt modgang.
Min søster Else blev 70 år den 6. juni og vi var inviteret til fest dagen før Skt. Hans. Vi tog en overnatning i det sommerhus som Else havde lejet til festlighederne og det var en meget hyggelig dag. Som mange andre har Else fået kræft og slås nu med sygdommen for i det mindste at forhale forløbet. Undskyld jeg er lidt kynisk, men dø skal vi jo alle – det er kun et spørgsmål om hvornår og hvordan – men alle de andre dage skal vi leve. Der er jo ikke andet for end at tage hver dag som den første dag i resten af dit liv og få det bedste ud af det – men svært må det være. Håber på det bedste.
Skt. Hans var i år forlagt til den Zülowske residens og det var som sædvanlig en hyggelig aften. Et par dage senere tog Kirsten og Marie til Legoland med de to børnebørn og de hyggede sig et par dage med legoklodser og alt muligt, inden de kom til mig i sommerhuset, hvor jeg var ved at gøre klar til “Tour de France” fest i weekenden. Feltet kom nemlig lige forbi vores sommerhusområde. Vi fik slået telte op, malet sten og fabrikeret store skilte og pyntet op med gule flag og blev selv pyntet i gule og prikkede bluser og bøllehatte. Det blev en rigtig sjov og hyggelig weekend.
Men desværre var jeg plaget af et dårligt knæ som udviklede sig i løbet af weekenden. Jeg troede at det var endnu et gigtanfald i knæet, men da vi kom hjem tog jeg på skadestuen i Gentofte. Her blev jeg undersøgt og wupti – så blev jeg indlagt med blodpropper i venstre ben samt i lungerne og oveni det fandt de ud af at jeg havde atrieflimmer. Så det jeg troede blot var et enkelt besøg blev til 4 dage på hospitalet. Lægerne ville have mig til at tage det lidt roligt – de var bange for at jeg pludselig trimlede omkuld, så jeg har været sygemeldt lige siden. Der har været en opfølgning, hvor de skulle se om mit hjerte fortsat flimrede – og det gjorde det, så nu skal jeg ind og have et stød, så hjertet kan begynde at gå i rigtig takt. Det må vi så håbe får alting på plads. Det dårlige knæ har jeg desværre stadig.
Om mandagen hvor jeg blev indlagt skulle Kirsten hente Lilian som kom fra Namibia for at bo hos os i nogen tid. Lilians søn Lars og Eli har nemlig købt hus i Assens og flytter til Danmark. De havde dog ikke fået deres ting så Lilian blev hos os indtil deres møbler kom og de kunne begynde at få alt på plads. Så selvom det hele var lidt væltet omkuld, så havde Kirsten jo Lilian at tage sig af mens jeg var indlagt. Heldigvis kom jeg hurtigt hjem igen og alt gik sin vante gang.
I juli var vi på besøg i Roskilde hos Pernille og Thomas – og kiggede blandt andet på gamle biler på havnen. Hyggelig dag. Keld Zülow havde inviteret til sommerbrunch i anledning af 70 års dagen og den sluttede i festligt lag på terrassen på Tornekrogen. Det er altid dejligt at være til fest blandt venner. Det var vi også på landet, hvor nogle fra grundejerforeningen havde arrangeret sommerhus-sommerfest med rundvisning på vingården og smagning. En hyggelig dag der sluttede med fælles spisning på Tina og Jacobs terrasse.
Ikke alt er fest og farver. En lille ven som gennem de seneste 10 år har givet vores liv fest og farver måtte desværre forlade os. Vi lod Cosmo aflive i august og det var både en sørgelig dag og en lettelse. Han var både blind og døv og havde andre skavanker som ikke gjorde livet lettere for hverken ham eller hans omgivelser. Jeg kan nu godt savne ham ind i mellem. Men så er det jo godt at vide, at han ligger trygt i haven oppe på landet.
Sensommeren bød også på kursus i COOP regi i Middelfart og på en bustur med Kirkens medarbejdere til Esrum Kloster. Indfrielse af en fødselsdagsgave blev det også til med en cykeltur til Restaurant Kongemosen i Smørum. Måløv Rensningsanlæg havde inviteret til informationsaften og det måtte jeg jogså ud og høre, for vi bliver jo naboer til anlægget. Den traditionsrige Fætter Kusine Komsammen foregik i år hos os i Havnsø. Vi lod alle gæster få vores hus og så gik vi over til Lone og Lars og lånte deres gæsteværelse. De var nemlig ikke hjemme så det passede perfekt. Det var en hyggelig weekend uden de store udskejelser men med god tid til hygge og gåture. Gitte og Peter fik vi også besøgt i Valby og som sædvanlig var det en dejlig aften – måske med lidt for meget rødvin til en enkelt eller to.
Endnu en fødselsdagsgave er taget i brug: Kort til Nationalmuseet, hvor vi fik en guidet rundvisning i deres viking udstilling. Meget spændende og flot udstilling. Vitus er blevet 10 år og det blev fejret med maner. Tror der var tre fester i løbet af ugen og han må have været helt udmattet efter al den festivitas. Efterårsferien blev holdt med et par dage i Lalandia Søndervig og især ungerne var glade for badelandet. Dejligt at komme til Vesterhavet og mærke blæst og skumsprøjt. Vi har fået udvidet terrassen på landet og det giver noget mere plads til borde og stole. Vi må senere se på, om vi skal sætte noget læhegn op omkring terrassen for det blæser ret meget i Havnsø. Folkeuniversitetet trækker igen i mig og i år har jeg kastet mig over filosofi og opera – meget spændende.
Ellers går mange af dagene med oprydning – eller måske nærmere udrydning. Loftet er faktisk tømt for ting og sager og det tynder også ud i kasserne i skuret. DBA og et nyligt Loppemarked i Hangar 3 har hjulpet på udrydningen – men der er langt igen. Det er som om folk har nok af ting og sager – og de vil ikke give noget for tingene.
Vores beslutning om at købe en ny bolig – en mindre lejlighed i et projektbyggeri på Flyvestationen – har vi ikke fortrudt, men vi kunne nok ikke have valgt et dårligere tidspunkt til både at købe og sælge på. Salgspriserne fået et tryk nedad i takt med at renterne presses i vejret. Det sætter en helt naturlig bremse på lysten til at købe og sælge bolig lige for tiden. I har købt lejligheden og har også sat huset til salg – men det går noget trægt. Vi er optimister, så det går nok. Ellers må man sige, at der er rigtig mange ting man skal forholde sig til i sådan et projekt – og det bliver ikke nemmere af, at man er mange der skal enes om tingene. Der er mange holdninger, forventninger og ønsker og behov at tage hensyn til. Men vi regner med at det hele lander et godt sted, så vi får en bolig og et fællesskab vi bliver glade for.
Det var så det jeg lige kunne huske og finde i billedarkivet og finde på kalenderen – måske har jeg glemt noget men så pyt. Det er jo ikke en decideret dagbog, men alligevel en lille beskrivelse af livets gang set gennem mine briller.
Peder Sundgaard 