Som tiden dog går …

Der var en gang en gut fra Vestjylland, som skulle finde et arbejde efter mange års skolegang. Realeksamen var det blevet til, men studenterhuen passede ikke til det store hoved, så det blev i stedet for til en HF eksamen fra Nørre Nissum Seminarium. Med den i bagagen drog vestjyden til hovedstaden for at blive elev i Post- og Telegrafvæsenet. Og her blev han de næste 44 år, for han var rigtig godt tilpas med de mange forskellige opgaver han blev sat til at løse.

Det var en rigtig etatsuddannelse han fik med henblik på at blive postmester eller en del af centraladministrationen – for sådan var det nu dengang. Her lærte han hvad god service er og lærte at spidse pennen når der skulle skrives taler til ministeren. Dansk kunst, kultur og historie blev studeret og han fik smag for god grafisk produktion. Flere projekter blev gennemført og marketingplaner gav gode erfaringer og glade dage. Strategiplaner blev udarbejdet og ført ud i livet. Millionbudgetter og stram opfølgning blev en skarp disciplin. Medarbejderpleje og arbejdsmiljø blev værdsat. Chefer og kolleger fik sparring til gavn og glæde. Utallige præsentationer om stort og småt har været fremført. Velkomst og afsked, sygdom og sot blev håndteret. Alle discipliner indenfor administration blev afprøvet og gennemført.

Som årene gik forandrede både verden og posten sig og vestjyden fulgte med. Fra en start med store hulkort maskiner og tunge skrivemaskiner fra IBM – med kuglehoved – gik udviklingen hastigt med personlige computere og mobiltelefoner. Internet og mail gik sin sejrsgang over hele verden, så vi kunne kommunikere med hinanden på et split sekund – og alt skulle pludselig være digitalt. Der var ikke behov for fysiske breve mere og frimærker blev en sjælden gæst i postkasserne. Det digitale lyntog kørte fra posten og man måtte gå sammen med svenskerne. Pludselig var den røde uniform med royalt monogram udskiftet med industriens isblå kedeldragt med grafisk logo – og så stod den ellers på pakker.

Nu skulle alt det gamle skæres væk, så den isblå kæmpe kunne blive trimmet og moderne. Gamle etatsuddannede koryfæer som vestjyden var ikke længere anvendelige. Der skulle i stedet bruges akademikere og regnedrenge, som kunne lure konjunkturerne og fortælle de rigtige historier så pakkevejen blev farbar og gylden.

Det er i dag 2 år siden jeg gik ud af døren efter godt 44 års tjeneste i Post- og Telegrafvæsenet. Det var nogle dejlige år med masser af læring, sjov og ballade – og jeg nåede nok aldrig at blive helt isblå hverken indeni eller udenpå. Kan du forestille dig en nisse med isblå hue .. nej vel 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s