Eller som det nu hedder: Halloween, har forbindelse med vores Allehelgensdag, som vi fejrer på første søndag i november – i år den 7. november.

Allehelgensdag markeres i folkekirkens gudstjeneste og derfor også i Værløse og Hareskov sogne. På allehelgensdag tændes der typisk lys, og man fejrer troens forbilleder og mindes de døde. Du har mulighed for, at få oplæst navnene på de sognebørn, der er døde i løbet af året.

Ifølge gammel overtro er allehelgensaften den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løse for at vanære og håne de helgener, der festligholdes på allehelgensdag. Og det er så det vi bruger som undskyldning for, at skære uhyggelige græskarhoveder, sætte spindelvæv op for døren og hænge skelletter ud – og klæde os ud som zombier og spøgelser.

De store græskarmænd lurer ved alle hoveddøre i disse dage. Den ene flotte udskæring efter den anden bliver oplyst af fyrfadslys. I går var det Halloween – en amerikansk tradition, som vi danskere har taget til os, men egentlig kommer Halloween fra et gammelt irsk sagn.
Sagnet handler om “Stingy Jack”, en mand som levede et alt andet end gudfrygtigt liv. Han både drak, bandede og sværgede. En gang var han i drikkelag med selveste Fanden og da han ikke ville betale for, hvad de havde drukket, fik han Fanden til at forvandle sig til en sølvmønt, de kunne betale med. Men i stedet for at betale, lagde han mønten ned i sin pung, hvor der også lå et kors. Derfor kunne Fanden ikke antage sin sædvanlige skikkelse. De indgik så en aftale om, at Fanden ikke måtte genere Jack i et år, og at han ikke måtte kræve hans sjæl, og så blev korset fjernet.
Året efter narrede Jack Fanden til klatre op i et træ. Da nu han var kommet op i træet, skar Jack et kors i stammen, så han ikke kunne komme ned igen. Det magtfulde kristne symbol var mere end han kunne forcere. Fanden ville selvfølgelig gerne ned, og måtte så atter indgå en aftale. Aftalen gik ud på, at Fanden ikke ville genere Jack i 10 år, og stadig ikke kræve hans sjæl.

Da Jack var død og stod foran Himmeriges port blev han afvist på grund af sin ukristelige livsførelse. Og da han henvendte sig i Helvede, blev han også vist væk på grund af sin gamle aftale med Fanden.

Men Fanden gav ham en lille stykke gloende kul, som kunne lyse for ham på vejen tilbage til Jorden. Det glødende kulstykke lagde Jack i en turnip – en roe – og med lyset fra denne må han nu vandre hvileløst om mellem himmel og jord – lidt ligesom Jerusalems Skomager. Øgenavnet “Jack of the Lantern” er blevet trukket sammen til Jack O-Lantern, der er det amerikanske navn på græskarlygterne, som i øvrigt har et irsk/britisk forbillede i lygter, lavet af fx roer eller kartofler.

Sagnet om Jack er det tætteste man kan komme på “Den Store Græskarmand” som vi kender fra Radisserne. “Græskarmanden” eksisterer ikke som et egentligt folketrosvæsen. I øvrigt har vi – uden forbindelse til Allehelgen og uden reference til det irske sagn – i Danmark brugt roelygter, på en måde, der kan minde om græskarlygterne: til “uhyggelig” oplysning i efterårsmørket. Roelygterne kunne bruges til at skræmme naboer og venner – eller uvenner.