Det er en dejlig dag … Smil

frktoeSolen skinner fra en næsten skyfri himmel og det ser helt vidunderligt ud udenfor. Sneen ligger endnu hvid og næsten urørt i haven. Kun fuglespor og små huller efter hundepoter bryder det hvide landskab, der kaster lyset tilbage og lyser op i de ellers vintermørke stuer. Sneen har en næsten magisk evne til at få tempoet ned på alt og alle. Det er som om dynen af hvidt pudder lægger en dæmper på det hele. Der bliver tyst og stille. Det er en helt vidunderlig fornemmelse at vågne op om morgenen efter nattens snefald, hvor alt er dækket af hvide dyner og larmen fra motorvejen er forstummet. Men så er der jo også det sure med snerydning og glatte veje – og når Frøken Tø kommer forbi bliver det hele lidt for surt inden vinteren får sluppet sit favntag i os. Så er det jeg hellere vil have besøg af Snemand Frost eller hurtigt gå til forårets lysere dage med solens varme og længere dage.

Men inden Frøken Tø bliver til Fru Sommer vil jeg kaste et blik på de forgangne måneder. Efteråret rykkede ind med blæsende skyer og friske vinde. Endelig fik jeg taget mig sammen til at indfri en af mine fødselsdagsgaver og fik sat en flagstang op i haven. Den har været flittig brugt og vi kan nu fejre fødselarer og andre mærkedage på fornem vis med Dannebrog til tops.

Vores blommetræ og de to små æbletræer gav i 2016 rigtig meget frugt. Også æbletræerne på Flyvestationen bugnede af frugter og vi fik bagt mange æblekager i løbet af efteråret – og fyldt fryseren med æblegrød. Men det har man jo med at glemme, så nu vil jeg huske at tage noget op til æblekage i løbet af weekenden. Blommetræets nedfaldsfrugter var en stor fornøjelse for Cosmo, som tog godt for sig. Vi måtte hegne træet ind så han ikke kunne få fat på den lækre nedfaldsfrugter. Det gav sig nemlig udslag i ”løs mave” og det var ikke så praktisk når man som ansvarlig hundeejer rydder op efter hunden.

Melanie – Lilians barnebarn, Lars og Elis datter – kom og boede hos os en måneds tid i efteråret. Vi fik indrettet værelset så hun kunne have det lidt for sig selv, men det var rigtig dejligt at hun bare slængede sig i sofaen og var sammen med os ”gamle”. Det var rigtig hyggeligt at have nogen i huset igen. Melanie har ben i næsen, så der gik ikke lang tid før hun fandt sig et værelse tættere på byen og på skolen. Og snart var der også job i vente, så det var rigtig godt.  Melanies mor, Eli kom på visit hos Melanie og de kørte sammen med Kirsten til Horsens for at besøge Eli’s søster og for at rydde op i Gabriellas – Melanies søster – ting i den lejlighed hun havde der, mens hun selv var i Amsterdam. Gabriella er nu kommet retur til Danmark og de to søstre skal nu dele lejlighed på Amager, så vi har lige hjulpet med at få flyttet Melanie fra Valby til det nye sted.

Efteråret er som sædvanlig fyldt med fødselsdage. Sofie inviterede på kaffe og kage på Rughavevej i Valby. Super hyggeligt og der blev også tid til en gåtur i området, hvor det nye Olsenbande museum ligger. Det var ikke åbnet endnu, men udenfor stod en østtysk kopi af Bennys dollargrin – de er helt tossede med Egon og Co. i det gamle Østtyskland. Seneste skud på stammen – Mette og Varmers Ilya – var også med – glad og grinende. Vitus fyldte 4 år og det er jo altid skønt at få gaver. Dem var der nok af på Laanshøj, hvor det også blev til kaffe og kage og en gåtur. Marie fejrede fødselsdag med en rejse til Amsterdam sammen med Kirsten. Her mødtes de også med Mette og Gabriella, så det blev til lidt mere end bare en bytur, men også familiebesøg.

Et par Jyllandsture blev det jo også til i 2016. Den næstsidste tur gik til bryllup i Herning. Trine og Johannes blev gift den 20. august. En festlig dag med kirkebryllup og efterfølgende fest. Vi valgte at overnatte, så vi havde booket os ind på det lokale vandrehjem. En rigtig nem og god måde at gøre det på. Trine og Johannes er i øvrigt lige blevet forældre til en dejlig dreng.

Ud over det amerikanske præsidentvalg var der endnu et valg at bemærke i 2016. Det var valget til de lokale Menighedsråd, som fandt sted på samme dag som præsidentvalget. Her i Værløse var der ”fredsvalg”. Der var ikke flere opstillede kandidater end der var pladser i Menighedsrådet – og jeg havde ladet mig overtale til at opstille og dermed tage en af pladserne. Så nu er jeg medlem af Menighedsrådet i Værløse Sogn og allerede med i to udvalg: Kirkeudvalget for Værløse Kirke og Medieudvalget. Nu er det jo ikke fordi jeg er voldsomt troende, hvilket de fleste nok vil nikkende genkendende til, men jeg synes det kunne være spændende at tage del i. Kirken er jo en af de meget store kulturbærere i det danske samfund og der foregår rigtig mange ting i og omkring kirken.

December kom flyvende med 1. Søndag i Advent – i øvrigt kirkeårets første dag – allerede den 27. november. Æbleskiver og vafler blev indtaget i Tornekrogen, hvor også julegavelodtrækningen blev gennemført. I år med Gitte og Søren samt Troels, Helle og Eva som deltagere. Juleaften blev holdt på Nørrevænget uden de mindste børn, så det var en rolig aften. Både 1. og 2. Juledag blev vi inviteret til bordet på Nørrevænget. Den engelske skik med ”stuffed turkey for Christmas” bliver holdt i hævd, men kalkunerne kan også blive en tand for store – så der var mad til mange munde – men dejligt var det. 3. Juledag gik turen til Næstildvej til den traditionelle julefrokost. Det var dejligt at mødes hos Niels selvom min søster Inge ikke længere er blandt os. Sildekomsammen hos Merete og Erik blev det også til, hvor Pia og Keld kunne fortælle om brylluppet i Mexico. Nytåret blev fejret hos os i Tornekrogen sammen med de sædvanlige Lone, Alan og Hanne – rigtig hyggeligt. Og så startede vi året med 2 års fødselsdag hos Luna og 88 års fødselsdag på Nørrevænget med Flemming. Som om vi ikke havde festet nok stod den på 100 års fødselsdag i Tornekrogen ugen efter, hvor Luna 2 år, Rasmus 35 år og Kirsten 63 år blev fejret. Og endelig holdt Alan sin 70 års fødselsdag i januar … men så var det også nok med al den familiefestivitas 😉

Venne-komsammen blev det dog også til. Vi besøgte Gitte og Peter på Ben Webstersvej sammen med Lone og Alan i november – rigtig hyggeligt gensyn. Vi gentog det hyggelige arrangement hos os i februar og aftalte ny komsammen i april hos Lone og Alan. Dejligt at mødes og få snakket sammen igen efter så mange år, hvor vi ikke er løbet ind i hinanden. Vi løber heller ikke så tit ind i Kirstens kusine Bente, men hun kom på et forlænget weekend ophold her sidst i januar. Rigtig hyggeligt og så blev der mulighed for endnu et besøg på Ganløse Kro til stegt flæsk og persillesovs. Det gør de rigtig godt – så godt at Søren holdt sin fødselsdag samme sted med samme menu.

Kyndelmisse er overstået og min barndoms minder om bidende frost og voldsomme snestorme med kæmpe snebyger og lukkede veje er igen blevet gjort til skamme. Måske husker jeg bare de markante vintre fra barndommens land og glemmer, at vejret nok dengang også var ligeså foranderligt som det er i dag. Og dog – vi kan jo læse at verdens temperatur stiger et par grader hvert år, så noget er der nok om det med klimaforandringer. Det rammer også os i Danmark og ændrer på mange ting. Heldigvis bliver flere og flere mennesker bevidste om det, og forsøger i det små at bidrage – og store nationer kommer nu også kloden til undsætning.

Det er på mange måder en spændende tid vi lever i. En utilregnelig tid. En foranderlig tid. En frygtelig tid. Men sådan har alle tider vel været i større eller mindre udstrækning. Jeg synes dog der er mere uro i verden nu, hvor mange er usikre på den nye amerikanske præsident Trump og det engelske Brexit, den indre uro i Tyrkiet og den russiske bjørns raslen med sablen og ikke mindst frygten for terror, som ingen kan gardere sig imod. Den oplyste tid vi lever i gør jo heller ikke situationen bedre, da alle kan få information og nyheder døgnet rundt og ”breaking news” er daglige indslag på TV  – men hvad skal man stole på? Hvor meget af den information vi får er egentlig sandfærdig og uden filter? Hvad bliver plantet på vores Facebook side eller på hjemmesider vi kigger på? Hvilke ”cookies” har vi uforvarende sagt ok til og hvor meget betyder de for det vi ser på nettet?

Da Bente var på besøg brugte hun sin egen Ipad på vores trådløse netværk. Har du lagt mærke til, at når du har søgt på fx vaskemaskiner eller feriehuse, så får du pludselig reklamer for vaskemaskiner og feriehuse på Facebook og på andre hjemmesider du besøger … Men vidste du, at andre der også bruger samme trådløse netværk også får de samme reklamer for det du søgte på? Det er de ”cookies” du efterlader med din IP-adresse på de steder du har besøgt eller søgt på eller en adware der er installeret på din pc. De henter simpelthen information om, at du eller din IP-adresse er blevet brugt til at søge på fx vaskemaskiner. Den information gives videre til dem der annoncerer og wupti: så får du annoncer for vaskemaskiner og feriehuse. Det er f…. uhyggeligt, du …

Solen skinner fortsat. Det er en dejlig dag. Smil til verden – og verden smiler til dig 😉 .. I Love My Life ..

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s