Et liv på standby …

Siden den 11. marts 2020 har livet for rigtig mange mennesker været sat på standby. Mange blev sendt hjem fra arbejde og er endnu ikke kommet tilbage på grund af forhøjede smittetal. Kollegerne ser man kun på en skærm og møderne klares i nattøj med headsets på de krøllede lokker. Godt jeg ikke nåede at opleve det. Fritidsaktiviteter blev også stækket og først nu sent på efteråret er de så småt ved at komme i gang igen. Bridge spilles med afstand eller bag skærme og særlige regler gælder for mange idrætsgrene. Sociale arrangementer er skåret ned til et minimum og nogle helt sat på hold. Myndigheder og politikere kan ikke rigtig finde et fast ståsted i deres anbefalinger og vakler frem og tilbage afhængig af smittetallet.

Anders FomsgaardLige før det hele ramlede var jeg til et foredrag – virtuelt – med Anders Fomsgaard. Han er en af de fremmeste forskere på virusområdet – ikke blot i Danmark men i Verden som helhed. Han havde netop udgivet en bog med titlen: Det er bare en virus .. Det er måske et forsimplet budskab, men det er egentlig noget vi burde tænke lidt på. Covid-19 er farlig og der er senfølger ved sygdommen, men der dør altså flere mennesker af alle mulige andre sygdomme end denne virus. Hvert år dør der 15.000 danskere af kræft. Der dør hvert år 12.000 danskere af hjertekarsygdomme. Indtil videre er der 650 danskere med Covid-19 som er døde – måske direkte forårsaget af virussen eller som følge af den, hvis de har været svækkede i forvejen. Der er knap 800 mennesker der tager deres eget liv hvert år. Så ro på … lev livet mens du gør det og elsk mens du tør det.

20200920_161507Vi fulgt med i vores egne sommerhusdrømme siden foråret og nu står der et fix og færdigt hus i Havnsø, som vi fik nøglerne til den 1. september 2020. Da det er købt som et udstillingshus, har vi ikke haft indflydelse på valg af fliser eller andre tilføjelser, men det er ganske godt alligevel. Det er dejligt lyst og venligt – og så er området rigtig dejligt. Vi har ikke brugt huset så meget endnu – det er jo ikke nemt at få tid til, når man har så mange andre ting der trækker her i Værløse. Nu prøver vi at få sat lidt mere personligt præg på indretningen med nogle hylder, ekstra lamper og lidt reoler med mere. Vi vil ikke fylde huset med alt muligt, så det kommer nok til at tage noget tid før vi synes at vi er i mål. Vi har netop været deroppe i denne weekend for, at få slebet og lakeret vindueskarme, så de bliver mere robuste. Vi har også bestilt et stort redskabsskur, som forhåbentlig bliver leveret inden jul. Så er der chance for at vi kan få havemøbler og kommende haveredskaber under tag inden vinterens komme – hvis det bliver vinter i år. Græsset gror rigtig godt deroppe og det kan være vi bliver nødt til at få slået græsset inden vinterens komme. Græsset skulle helst have ro til at gro, så det kan være det er for tidligt at slå det endnu.

Ellers må jeg sige, at det ikke er blevet til så meget husflid her i denne coronatid. Jeg har dog fået lagt nyt tag på den ældste carport, så det ikke regner igennem mere. Havens buske er blevet beskåret og der er ryddet op rundt omkring. Vi har gået mange skraldeture med ungerne og været på besøg hos en af de gemte kæmper. Ret sjovt.

20200605_134546

20200624_133245Hylden blomstrede helt vildt i år og det blev til en del flasker med hyldesaft. Af kvaset er der lavet hyldevodka for første gang, så det bliver spændende at smage. Hyldesalt har jeg også forsøgt mig ud i, men det tror jeg ikke bliver et hit. De blomster jeg ikke tog har nu sat frugter og dem har fuglene fået. Jeg er ikke så meget for hyldebærsaft, så derfor har jeg ikke lavet noget – måske skal jeg prøve det næste år.

Thomas har skiftet postadresse til Roskilde, hvor har nu bor sammen med Pernille. Dejligt. Og så har han fået solgt lejligheden i Valby og er ved at tage kørekort, så han selv kan køre den nyindkøbte bil. Det skal nok blive godt.

20200718_183959

Rasmus og Co. er flyttet retur til Lånshøj og det tror jeg har været et godt skifte. Mange legekammerater til ungerne og et skønt enderækkehus med masser af plads.

Kirsten og Marie har været på ferie med ungerne i Skallerup Klit, hvor de blev blæst godt igennem af Vesterhavet. Heldigvis var der indendørs vandland og mange andre aktiviteter så de havde en dejlig uge med fuld fart på.

20200818_140858

Egentlig havde vi givet Lone en guidet tur i FN-Byen med frokost til hendes 70 års fødselsdag i januar. Men FN-Byen har ikke åbnet for besøgende endnu. Derfor tog vi på en byvandring i 2450 Nordhavn og sluttede af med tapas på “Spanske Fristelser”. Vi var heldige med vejret som smilede til os hele dagen og vi sad ude i det skønne vejr og fik en fantastisk tapas anretning. Det er den tid hvor mange af vores venner og bekendte runder de 70 år. Gert er rundet og bød på brunch på Kollekolle – det klarede både han og restauranten i meget fin stil. Min søster Kirsten er også kommet på den anden side af 70 og fik samlet familie og venner til en skøn frokost i Jebjerg. Dejligt at se dem alle igen. Og når vi nu er ved de sociale arrangementer, så har vi også været til navnefest hos Matti – de fem med M – i Smørum. En hyggelig dag med mange børn. Gitte og Peter har været på visit her hos os med Lone og Alan. Som vanligt rigtig hyggeligt og masser af snak. Et glas rose eller to er det også blevet til sammen med Pia og Keld i behørig afstand på terrassen – rigtig hyggeligt. Desværre er vores “Fætter-Kusine” arrangement også ramt af corona, så vi udskyder til foråret 2021 i håbet om, at forholdene er bedre til den tid.

Jeg er begyndt at komme i Jobcentret. Det skal man en gang om måneden, men det seneste møde blev aflyst grundet corona – og det bliver nok til virtuelle møder et stykke tid fremover. De har jo også rigtig meget at se til med de mange arbejdsløse vi har fået på grund af den forbaskede virus. Og helt apropos arbejdsløs, så har Kristina fået en opsigelse grundet besparelser og organisationstilpasninger hos DXC. Heldigvis har hun 6 måneder til at finde noget andet og få fast grund under fødderne igen – men sjovt er det ikke.

For nylig var der også valg til Menighedsråd over hele landet. Jeg har været med de seneste 4 år her i Værløse og stillede op til en ny periode. Der var 72 stemmeberettigede til stede og alle kunne stemme på mellem 1 og 8 kandidater. Der var 16 opstillede og der skulle vælges 15 – så en kom ikke ind. Hun blev dog suppleant i stedet for. Jeg fik 36 stemmer og kom ind som nr. 8 ud af 15. Bedste valg fik præstens svigerinde med 46 stemmer. Jeg er nu ganske godt tilfreds med resultatet. Så må jeg se om jeg kan få sat lidt fut i sagerne og skabe større åbenhed. Spændende bliver det med den nye sammensætning: Mor og datter, præstens svigerinde, et ægtepar, Facebookvenner og et par gamle kendinge for bare at nævne lidt af det sjove … men rart med fornyelse og unge mennesker.

20200620_153030

Nok for nu. Tiden går med jobsøgning hver mandag og ugen igennem tager jeg bestik af alle de jobs der kommer i indbakken fra forskellige søgemaskiner. Det er et krævende arbejde at være jobsøgende, men det skal jo til.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s