One Pot Chicken med Orzo pasta

2 dl Orzo spagetti
3-400 gr kyllingefilet (2 brystfiletter) – skæres i 4-5 store stykker
1 pakke bacon – skæres i tern
1 løg – skæres i tern
4 fed hvidløg – pilles og knuses let
1 peberfrugt – skæres i store stykker
6-8 små tomater – halveres
200 gr champignon – skæres i skiver/i kvarte
5 forårsløg – skæres i ca 1 cm stykker
1 spsk konc tomat
5 dl hønsefond
1 lime – saften
Salt
Peber
Røget paprika
Persille og purløg

Hæld 2 dl Orzo i et højt ildfast fad med låg.
Krydder kyllingefiletterne med salt, peber og røget paprika. Brunes i smør/olie på panden.
Læg de brunede kyllingestykker ovenpå pastaen og svits nu bacon og løg på panden.
Når løgene er klare og baconen har fået farve kommes hvidløg, forårsløg, peberfrugt og tomater ved.
Svits med et par minutter inden hønsefonden tilsættes sammen med den koncentrerede tomat og champignon.
Lad simre lidt så det samler sig. Smag til med limesaft, salt & peber og eventuelt lidt røget paprika.
Hæld det hele over kyllingestykkerne og pasta. Sæt låg på og ind i en 200 gr varm ovn i ca. 35-40 min.
Når det er færdig røres der rundt i fadet så pastaen kommer til syne og blandes med resten. Drys med groft hakket persille og klippet purløg – klar til servering. Du kan servere et godt brød til retten.

Velbekomme.

Reklamer