Foråret er på vej

FotoJet01Så er det blevet forår og min Facebook profil har næsten hver dag leveret minder fra de senere års “Uge 10” ferier. Sjove opslag med minder om gode vinterferier både med og uden børn. Der bliver dog ikke nogle minder fra uge 10 i år, som senere kan poppe op på Facebook. Vinterferien er nemlig skubbet et par uger. Vi har lejet sommerhus på Mols – et stort dejligt hus med en fantastisk udsigt over Ebeltoft Vig. Gitte og Søren tager med og det plejer at være rigtig hyggeligt. Vi tager et par spil med og et par gode bøger … og så bliver der tændt op i brændeovnen. Huset ligger på en bakketop og jeg håber da ikke det bliver vinter og snevejr, for så får vi svært ved at komme op til huset i bil. Vejrudsigten siger 6-10 grader og forårsvejr, så det går nok.
Det gamle hegn mod Kollekollevej er væk og nu ser vi rigtigt den nye støjskærm. Køn er den jo ikke, så det skal vi lige vænne os til. Trafikstøjen er ikke væk, men helt klart anderledes og mere afdæmpet. Det bliver spændende at høre når ude-sæsonen begynder igen. Jeg håber vi kan bruge terrassen på den side af huset mere end vi har gjort de senere år, hvor trafikstøjen har været meget generende. Og så har vi fået ½ meter mere have i hele grundens længde. Det må vi se at få brugt fornuftigt.
Det traditionelle sildegilde var i år lagt efter nytår, og denne gang var det Anni og Hanne der lagde hus til i Dalsø Park. Det var et frokost gilde og hvert par kom med en silderet og en ost – bortset fra værterne som stod for øl, vin, vand og brød samt snaps ikke at forglemme. Det var som vanligt rigtig hyggeligt.
Den kommende tid byder på en koncert med koret, en 159 års fødselsdag, fætter/kusine arrangement, slentretur i København og afgangsfest for en ny lærer og så bliver det snart sommerferie. Og sommerferien er på plads med en uge til Bordeaux på Chateau de Haux sammen med Birgit og Gert. Det bliver rigtig spændende for Birgit og Gert er stedkendte, så de kan helt sikkert vise os de bedste steder og fortælle mere om det dansk/franske vinslot. Jeg har lånt et par bøger af Gert om Chateau de Haux og folkene bag – sjov og spændende læsning. Vi glæder os.
Og så venter jeg på at få bekræftet at Søren og jeg har fået pladser til en grupperejse til Goodwood Revival i Sydengland efter sommerferien. Det glæder vi os rigtig meget til, så vi håber der er pladser.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s