Så kom sneen. Den lagde sig ganske stille over det hele her på Sjælland i løbet af eftermiddagen. Og det er ikke slut endnu. Det vælter stadig ned med sne og jeg tror næsten jeg skal have fundet sneskovlen frem. Sneen er meget våd og rigtig tung, så det bliver nok lidt hårdt hvis sneen fortsætter med at falde. Jeg havde nok troet  den smeltede væk af sig selv, men så heldig er jeg vist ikke.

Det aller bedste ved snevejr er stilheden. Alt bliver så stille. Ingen motorvejslarm. Ingen larm fra Kollekollevej … Det er ligesom om verden får en dyne på og går i hi. Det kan være man skal gå tidligt i seng, trække dynen op over hovedet og nyde stilheden ….

Næste uge byder på de sidste arbejdsdage i Centralpostbygningen på Tietgensgade. Selvom jeg glæder mig til at komme i et nyt hus sammen med alle mine kolleger, så er det alligevel vedmodigt at tage afsked med en arbejdsplads som er et stykke posthistorie. For os gamle med mere end 40 års tjeneste bag os er det afsked med en epoke, og for os alle på Hedegaardsvej starten på noget nyt. Og det glæder jeg mig til.

Mens jeg har siddet her og skrevet er sneen ved at kvæle de store laurbærbuske og Downton Abbey er gået i gang så nu slutter jeg.

 Bladene de rasler af træerne og vores kastanjetræ står næsten uden blade nu. Dagene starter med tåge og lugten af forfald hænger i luften. Men en ting er godt: dræbersneglene er gået i hi. Jeg håber bare at vi fik gjort kål på næste års sværm af snegle – men det må vi vente med at se til foråret. Vinterdæk på bilerne og alle havemøbler stillet tilbage i skuret – og det samme er tiden blevet det.

Oktober er gået med mange fødselsdage. Spansk undervisningen er startet igen … puha, det er ikke nemt, men sjovt. Og så har jeg igen været plaget af gigt i en eller anden form .. urinsyregigt eller psoriasisgigt .. ved ikke hvad den endelige diagnose bliver endnu, men den kommer formentlig sidst på måneden. Fik lov at låne en bil med automatgear nogle dage mens det var værst – det kan man godt blive forfalden til for det var rigtig dejligt at køre med. Så den næste bil må være en med automatgear 😉

Den ny hal ved Søndersø skrider frem og med det tempo kommer tidsplanen nok til at holde. Det betyder at vi kan booke tider til næste sæson i efteråret 2016. Det skal blive godt. Så må vi bare håbe at klubberne derude kan enes om at dele tiderne fornuftigt mellem sig.

Et par nye sofaer  er det blevet til – det var tiltrængt. Så de gamle ligger lige for øjeblikket på lager indtil Nina kan få dem hentet og fragtet til lejligheden på 5.sal. Godt at de kan genbruges. Egentlig var de nok for gode til at smide ud ;-). Og så kunne opvaskemaskine heller ikke mere – så den er også blevet udskiftet.

Sofies kæreste Emil er taget på langfart med Sørlandet. Så lige nu sejler han rundt i Caribien og skal bl.a. til Påskeøerne. Det bliver en fantastisk oplevelse. Vi andre må nøjes med det danske efterårsvejr i alle de dejlige gul røde brune nuancer og kølige morgener med rim på bilruden.

 En rigtig dejlig efterårsdag er ved at gå på hæld. De siger at vi lokalt kan få nattefrost … det er godt nok lidt for tidligt. Vi er ikke en gang gået væk fra sommertid, så vintervejr må godt vente lidt endnu.

Lørdagsmenuen blev kalvesteg i cocotte … skøn sovs. Og nu slapper vi af i sofaerne med et glas rose til tonerne fra Tony Bennett og Lady Gaga … og Cosmo’s snorken.

Gik lige gennem kantinen på jobbet i dag – og her var Ostebørsen på besøg med et stort udvalg af oste, pølser, olier og mange andre delikatesser.

Jeg kunne ikke stå for en Tomme de Savoie og en camembert fra Normandiet. Den hollandske brændenælde ost smager også rigtig godt så den kom med i posen. Og endelig købte jeg røget spansk paprika – Pimenton de la Vera – den stærke af slagsen.

Så mon ikke vi skal sætte lidt spansk på menuen en aften inden længe.

Første spadestik til den nye hal ved Søndersø blev taget i dag. Borgmester Ole Bondo Christensen flankeret af udvalgsformand Helle Katrine Møller og Folkeoplysningsudvalgets formand Sven Krarup Nielsen havde fat i den tredelte spade.

Det var en svær fødsel – og selv i dag havde Helle Katrine svært ved at løfte spaden fra jorden 😉

I 2006 stod jeg selv på samme sted med en spade sammen med Thomas Zeeberg. Vi kæmpede dengang for en hal ved Søndersø, men blev overhalet af et kulturhus og kommunesammenlægningen.

Jeg er glad for at det endelig er lykkedes, selvom hallen ikke bliver det store kreative “bevægelseshus” som jeg havde håbet på. Men nu får vi en stor hal til både det ene og det andet – så må vi se om ikke vi kan udnytte det til alles gavn og glæde.

Så prøver jeg noget nyt – en WordPress blog. Jeg forsøger at flytte det meste af materialet fra den gamle hjemmeside, men det fylder nok for meget til den gratis blog 😉

Den 1. august 1975 trådte jeg ind af døren på Post-og Telegrafvæsenets skole i Vester Voldgade sammen med en masse andre håbefulde unge mennesker. Her skulle vi de næste 3 måneder høre om alle postens regler, retningslinjer, paragrafer og køreplaner og meget meget mere. Det blev starten på 40 års arbejde i samme virksomhed – men ikke med samme arbejde. Jeg har gennem de 40 år prøvet mange ting – ikke alt har været lige spændende, men jeg har altid været glad for at gå på arbejde – og er det stadig 😉

Egentlig har denne hjemmeside efterhånden udtjent sit formål. Jeg har brugt den til opdatering af begivenheder i et dagbogsagtigt format, men med brug af Facebook og Instagram er det faktisk ikke længere særlig relevant. Og så er det et gammelt program jeg bruger – MS Frontpage 2013 – som ikke længere udvikles og heller ikke er kompatibelt med W8 eller W10 som kommer lige om hjørnet. Jeg har overvejet om jeg skal konvertere det hele til fx en blog (WordPress eller Blogger) men det giver ikke rigtig mening.

Derfor kommer jeg til at nedlægge hjemmesiden og fortsætte på Facebook, hvor jeg også kan regulere hvem der kan læse mine opdateringer. Så må jeg leve med at Facebook sender mig annoncer og deler mine opdateringer med “hvem ved jeg” …

I disse dage kører der en artikelserie i Politiken om dit digitale fodaftryk. Også Forbrugerrådets blad Tænk har kørt artikler om alle de digitale aftryk du sætter, når du bevæger dig rundt på nettet. Egentlig er det lidt skræmmende hvad de store søgemaskiner og virksomheder etc. ved om dig – og hvad de kan analysere sig frem til alt efter hvad du har søgt på og hvad du har set på. Snart ved de mere om dig end du selv gør …

I disse dage ser vi frygtelige billeder fra Middelhavet med synkefærdige skibe fulde af flygtninge fra Afrika og Lilleasien. Mange overlever ikke den farefulde færd over havet mod det forjættede land Europa. Et Europa der intet gør for at hjælpe, men lader stå til. Der er for mange flygtninges vedkommende ikke tale om flugt fra forfølgelse eller frygt for eget liv på grund af politisk overbevisning. Flygtningene ønsker blot muligheden for at få et bedre liv – så lad os da hjælpe dem med det og ikke lukke grænserne omkring Europa.