Det sidste møde i det gamle Menighedsråd i Værløse Sogn blev indledt med en stemningsfyldt andagt i mørke i Kirke Værløse Kirke.
Rosa Elisabeth Bech læste over en refleksion af Martin Lind: “Den der ikke kan være alene, bør vogte sig for fællesskab”. Vi sluttede af med at synge “Du som har tændt millioner af stjerner”
En meget stemningsfuld indledning, men også afslutning på de seneste fire år.
Nu er det tid til en lille epistel igen. Jeg kan se at jeg bliver nødt til at fastholde tidens gang i et hurtigere tempo end hidtil, for ellers glemmer jeg nok for meget. Så her er lidt beretninger fra de seneste 8 måneders rejse ..
Orangerierne er nu blevet vores hjem på godt og ondt. Her er dejligt stille og højt til loftet – måske for stille, men det er nok årstiden der spiller ind. Efterhånden er vi ved at finde os på plads, om end der altid er noget at tage stilling til (et vanskeligt garderobe-projekt, udbedring af mangler og ting der kunne være lavet anderledes og vi kunne have truffet andre valg o.s.v.). Men nu er vi her – “love it or list it”.
Vi har fundet et godt spisebord med butterflyudtræk og et fint skab til badeværelset, hvor jeg har i øvrigt har skiftet bruseren til et sæt med bruser og regnbruser. Mikroovnen er installeret og en flot lav skænk er kommet til under det nu vægophængte TV. Der er kommet flere billeder op. Og endelig er julelysene lige sat op på altanen, så jeg håber, at der snart indfinder sig lidt hyggelig julestemning i de ydmyge lokaler.
Marts måned gik med at pakke Granvej ned. Vi skulle være flyttet omkring primo maj, men det trak igen ud – ikke mindst fordi vores gulv i den nye lejlighed skulle lægges om. Det var hårdt igen at skulle vente og vi måtte forlænge vores lejeaftale i Bagsværd, så vi havde et sted at bo mens vi ventede. Der var dog et par lyspunkter i marts, hvor jeg var på en hyggelig dagstur til Fredericia på COOP Festival. Det blev nok sidste gang et sådan arrangement blev holdt, for COOP mangler penge og OK har overtaget magten i koncernen. Der er store forandringer på vej til den gamle andelsforening, og jeg overvejer om ikke det er tid til, at finde andre ting at bruge mine kræfter på.
En mere muntert indslag var musicalen Matador, som vi så sammen med Kristina & Søren. En sjov forestilling om et stykke dansk historie. En god påskefrokost blev til også til med den lille familie på Granvej. Havehuset i Frederiksborg Slotspark blev besøgt i april – kan varmt anbefales – og så var vi en tur i Tivoli for at se en musikforestilling om Grethe Ingemann sammen med N108. Kristina og Søren kom også og gav uvurderlig hjælp med bygning af vores havepavillon på landet. Marie, Thomas og undertegnede havde sat det meste af skellettet og væggene op, men manglede en del – især taget. Det var aldrig gået uden Sørens hjælp, som kravlede rundt på taget. Vi lånte også to wienerstiger fra genboens håndværkere, som ikke brugte dem i weekenderne – de var uundværlige. Marie, Kirsten og Kristina har malet det i en meget fin farve, der ligner marehalm. Søren Christoff blev 70 år i maj og inviterede til fest på Aldershvile Slotspavillon i Bagsværd. Det var en hyggelig dag, hvor vi fik set den side af familien – noget vi ikke oplever så tit mere. Det var så også sidste gang vi så Sørens svoger Torben, som er gået bort efter længere tids sygdom.
Den traditionsrige Skt Hans aften blev afholdt hos Lone og Alan med bål i haven. Hyggeligt som vanligt. Hyggeligt var det også at mødes fætre og kusiner på den Ellegaardske side af familien, hvor vi endnu en gang holdt til i Uglen. Her er plads og dejligt at være. Søren Christoff havde meldt afbud, da han ikke føler han passer ind i selskabet mere, efter at Gitte er gået bort. Et valg vi respekterer. Hanne blev 80 år og fejrede dagen med frokost på Bryggeriet Skovlyst. Dejligt vejr og dejlig dag. Vores gave sammen med Anni var en tur til Havnsø med frokost, kaffe og kage. Den blev indløst en skøn dag i juli måned, hvor det regnede støt på vej til Havnsø – men solen kom da vi ankom til vores bestemmelsessted.
Endelig kom så dagen hvor vi fik nøglerne til vores nye domicil. Vi fik ny seng leveret den 10. juli og flyttebilen kom den 11. juli med alt vores jordiske gods – altså det vi ikke selv havde flyttet i forvejen. Men vi har nu stadig vores depotrum i Måløv – det slipper vi ikke for indtil videre. Første nat blev den 10. juli med Cleo på besøg. Cleo er Pia og Finns hund, som vi passede en god uges tid. Det var faktisk dejligt igen at have hund, men det bliver ved en lånehund. Dagene derefter gik med at pakke ud og sætte på plads, finde nye steder til tingene og opdage at vi nok ikke havde plads til det hele – så et nyt garderobe skab blev bestilt. Under jagten på et nyt bord fandt vi andre ting, fx to flotte billeder som vi tog ned fra væggen i en møbeludstilling – dem kunne vi godt købe, så det gjorde vi. Men helt på plads er vi ikke endnu.
Sommeren kom – som den jo altid gør – og Marie og Kirsten drog på ferie med Luna og Vitus, mens jeg hentede min storesøster Kirsten ved færgen i Odden. Vi havde nogle dejlige dage sammen, hvor vi hyggede os i huset og på køreture i Odsherred. Vi kom steder jeg ikke havde været før, så det var nogle gode oplevelser for os begge. Feriefolkene kom dagen efter Kirsten var taget hjem, og vi hyggede os de sidste dage af sommerferien sammen inden hverdagen bankede på igen. En hverdag med en ny el-cykel så jeg lettere kan komme rundt omkring, besøg på det lokale bryggeri Barley Fields med Open Air biograf og dertil nye briller og høreapparater på begge ører – så bliver det vist ikke meget bedre.
Lidt ferie blev det også til i september. Vi drog af sted i el-bil sammen med Lone og Alan mod Norge, hvor vi skulle besøge Silje og Kristian i Bø samt Alans kusine og hendes mand i Bergen. Silje og Kristians lille pige – Lilly – var lidt genert til en start, men jeg fik en fin rundvisning på “tomten” hvor de bygger hus. En sød pige. Bitten og Eirik var meget søde og spændende at besøge. Mega hyggeligt. Det var en virkelig flot tur – Norge er skøn og især da vi kom med det gode vejr, som vi havde med os hele vejen.
Oktober gik med de sædvanlige fødselsdage, montering af vinterdæk og biludstilling samt hoveri – fælles havearbejde. En fodboldkamp med FCN blev det også til. Kold fornøjelse, men sjovt at se begejstringen hos Vitus. Der var også valg til Menighedsrådet for de næste 4 år. Jeg stillede op igen og fik et fint antal stemmer, så jeg tager en tørn mere. Det er også blevet til biografture sammen med Søren Christoff. Gaven til Søren Christoff var i øvrigt en tur i DR Koncerthuset til en aften med “Stjerner & Striber”, og den blev indløst sammen med Kristina og Søren. Vi fik en dejlig middag forud for showet – skøn mad, men elendig betjening. Jeg tog en tur til staden og var med til åbning af DAC’s udstilling “Vandet Kommer”. Det var en rigtig god oplevelse. Udstillingen er bestemt et besøg værd – jeg tror selv Kongen var imponeret.
Mortens aften blev ovnen fyldt med to fuldfede ænder og medisterpølsen smidt på panden. Kirsten havde pillet en stor portion kartofler, som lige skulle have et overtræk af karamel. Og så var der der alt det andet – ikke mindst rigeligt af den gode sovs. Det nye bord med butterfly udtræk fra Erling Christensen blev indviet og vi sad fint 7 personer om bordet. Lånshøj og Marie var med – desværre kunne Pernille og Thomas ikke komme, men der var plads til dem om bordet. Ovnen klarede fint de to ænder og vi havde en rigtig hyggelig aften med alt hvad der hører sig til, inklusive ris a la mande med mandel.
Nu er solen gået ned bag træerne og lyskæderne er tændt på altanen. Fuldmånen lyser igennem de nyvaskede vinduer (udvendigt) og det er tid til at slappe lidt af med en omgang pip … nej, vi spiller ikke pip … med ser derimod Pointless på BBC Nordic – et britisk quiz show som er ganske underholdende. Lad det være nok for nu .. der skal ikke gå så længe mellem mine opslag, så vi mødes snart igen.
På det gamle B&O anlæg – Beosound 1 – som jeg har købt, lyder Johnny Madsens hæse stemme. Jeg husker ham fra fester på Nr. Nissum Seminarium først i 70’erne. Her leverede han svingende Vesterhavs blues & rock – og så var der fest. Festen er slut nu og det er blevet “Den Rejsendes Dag”.
Så kom vi i gang med et nyt forrygende år – eller det håber vi det bliver. Endnu en gang skal der ske store omvæltninger i vores tilværelse og det glæder vi os efterhånden til. Nu kan vi nemlig se en ende på vores boligprojekt, der formentlig lander på indflytning en gang i maj eller juni måned. Så kan det være vi skal gå rundt i lidt byggerod, men der kan ske meget de næste måneder, hvis ellers vejret bliver varmt og tørt.
Kirsten har rundet de 70 år og det blev fejret i ro og mag med en skøn middag på Tante Maren i Farum. Her er altid godt at være og det var en hyggelig aften.
Midt i al travlheden med at få pakket, søgt om visum og blive vaccineret, blev det alligevel til en tur ind til Kongens København. Vi skulle selvfølgelig være med til at fejre den nye konge. Efter en masse skubben fik vi os placeret så vi næsten kunne se balkonen – men der var nu bedre billeder på mobilen. Sjovt var det og alle mennesker var glade og i feststemning.
Værløse Gymnastik fyldte 100 år i år og vi var inviteret til opvisning, reception og middag om aftenen. Sjovt at se mange af de gamle ansigter igen – og ikke mindst de mange glade børn og unge mennesker.
Den traditionsrige Silde KomSammen blev i år holdt hos os. Det gik rigtig fint og vi fik dejlig mad og der var nok af de våde varer.
Og så oprandt dagen ellers, hvor vi forventningsfulde med kufferten pakket og rygsækken fyldt drog af sted på den store tur til Tanzania. Der lå nu 14 dage foran os med safari og badeferie på Zanzibar – og hvilken tur blev det ikke – det var virkelig en fantastisk oplevelse. Her er lidt billeder, men vi har flere hundrede foto med gode minder fra nogle herlige dage med vilde oplevelser.
Ferien er slut og hverdagen har indfundet sig igen. Nu går tankerne mod Orangerierne, hvor de første er flyttet ind her i weekenden. Vi har været på visit hos Jette & Kim og det ser godt ud, så vi kan helt sikkert glæde os til det hele er færdigt.
Her er min opskrift på 16 grovboller, der kan lyse lidt op på en kold dag i januar måned. De kan holde sig friske i flere dage på grund af de chiafrø jeg har blandet i dejen. Chiafrø holder på ganske meget væske og er med til at bevare fugtigheden i bollerne. Prøv dem – de smager skønt.
Ingredienser:
30 gram gær
1 dl chiafrø
7 dl lunkent vand
2 spsk sukker eller akaciehonning
2 spsk olivenolie
2 tsk groft salt
100 gram havregryn
50 gram rugmel
150 gram grahamsmel
500 gram hvedemel
solsikkekerner
1 æg
blå birkes eller havregryn
Hæld chiafrø op i en lille skål og dæk med 3 dl lunkent vand. Lad stå og trække indtil frøene har “drukket” vandet. Det tager ca. 10-20 minutter.
Udrør gæren i 4 dl lunkent vand og tilsæt sukker/honning, salt og olivenolie.
Tilsæt nu havregryn og rugmel sammen med de opblødte chiafrø. Rør godt sammen.
Tilsæt grahamsmel og ælt godt. Kom hvedemelet i lidt af gangen og ælt indtil dejen slipper kanten af skålen.
Stil skålen til hævning lunt i ca. 1 time.
Slå dejen sammen og lav 16 boller. Dyp bollerne i solsikkekerner og stil dem med kernerne i bunden på en bageplade. Sættes til hævning i ½ time.
Tænd ovnen på over-under varme 220 grader.
Efter hævning pensles bollerne med sammenpisket æg og drysses med blå birkes eller havregryn.
Bages i ca. 20-30 min. indtil de er gyldne. Hold øje med dem de sidste 10 minutter.
Lad køle af på en rist inden du sætter tænderne i de lune og sprøde, sunde og saftige boller – gerne smurt med et godt lag koldt lurpakket smør.
Velbekomme.
Vi er allerede nogle dage inde i det nye år, der begyndte med sne og frost som vi ikke har oplevet i mange år. Flere steder har de haft mere end 20 graders frost og her til aften har temperaturen sneget sig ned på -7 grader efter en dag med masser af sol over Bagsværd og omegn. Så er det godt at tænke tilbage på solrige dage sidst på sommeren.
I august tog vi med det gamle cykelhold på tur til Køge, hvor vi fik set den gamle by og bymuseet inden vi tog et velfortjent hvil med frokost på en lokal beværtning. Vi skulle have set Køge Miniby, men nåede det ikke, da vi havde søgt ly for en kraftig byge i en herlig ølkælder. Men så har vi det til gode til en anden gang.
Kort tid efter var der sommerfest i vores grundejerforening i Havnsø. Det var som vanligt en rigtig hyggelig dag, hvor vi får snakket med både dem vi kender og dem vi ikke ser så tit.
Min gamle skoleklasse fra realskolen i Lemvig havde arrangeret, at vi skulle mødes over et par stykker mad i Lemvig. Så derfor drog Kirsten og jeg tilbage til det “barndommens land” en weekend sidst i august. Det var en sjov oplevelse. Efter vores frokost gik vi tur på havnen, hvor der var krabbefestival med stort rykind af børn og voksne. Vi overnattede i Struer og kørte lidt rundt i omegnen af Lemvig og kiggede på de gammelkendte steder, inden vi om mandagen kørte til Vejers Strand for at besøge Pia og Keld i det meget omtale sommerhus, som de gennem vist nok mere end 20 år har været faste gæster i. En dejlig afslutning på vores jyske udflugt.
Igennem efteråret har jeg været på Folkeuniversitetet i Emdrup, hvor jeg har hørt om Japan og Hjernen gennem en foredragsrække. To meget spændende foredrag. De sluttede ved efterårsferien og det var meningen at jeg skulle have været på to mere efter ferien, men det ene blev aflyst, så jeg måtte “nøjes” med en foredragsrække om antikke riger – også rigtig spændende.
Efteråret er ellers gået med mange møder og drøftelser frem og tilbage om tilvalg i Orangerierne. Både vores egne køkkentilvalg og de fælles tilvalg på tagterrassen og orangeriet, Ud over det fik vi en ny tidsfrist for indflytning, som satte blok 1 og 2 i den situation, at vi kunne træde ud af aftalen. Det er der nu 4 købere der har gjort. Desværre to fra vores blok i blandt. Vi holder stadig ved, men det er svært.
September løb stille af sted men jeg deltog i den årlige medarbejderudflugt i Kirken. Vi tog til en meget spændende ny kirke i Ishøj – Vejleå Kirke – og fik efterfølgende frokost på Vikingeskibsmuseet i Roskilde med indlagt rundvisning. Et lidt sørgeligt museum, men med spændende udendørs arealer.
Kristina og Sofies fødselsdag blev til en 90 års fødselsdag på Bryggeri Skovlyst i fint vejr. Et par dage senere tog Søren og jeg til Porsche foredrag på Haaning Collection her i Bagsværd. Et herligt bilmuseum med flot indretning. Fra det ene bryggeri til det andet – og dog. Carlsberg er i dag en ny bydel i rivende udvikling. Den skulle vi se med cykelholdet, så vi drog igen af sted i samlet flok – uden Alan som havde andre gøremål. Efter en skøn frokost i gamle “Bjælkehuset” drog vi hjem igen. Herlig dag.
Det er også blevet til lidt kultur. En sød ballet sammen med Luna og Vitus på Det Kongelige Teater og en opera “Das Rheingold” af Wagner i Hillerød Bio sammen med 2 x Søren og Torben. Et besøg på Cisternerne i Valby med en speciel lysudstilling og et besøg på Davids Samling blev det også til.
Louise blev fejret med et “surprise party” på Lånshøj i anledning af de 40 år. En sjov og hyggelig dag. Ligeså hyggeligt var den store jule-bage-dag på Lånshøj, hvor der var blevet bagt og pyntet kager den første weekend i december.
Jeg var også heldig at komme med til en forestilling på Østre Gasværk sammen med Søren. Han havde fået billetter af Kristina i fødselsdagsgave, men hun måtte desværre blive hjemme – så jeg fik pladsen og så “The Wall” af Pink Floyd. Rigtig god oplevelse – fed musik.
December kom hastigt med Maries julekoncert, en hyggelig fejring af Pernilles fødselsdag på Svogerslev Kro og julekoncert med Luna på skolen. Men så var det jo godt at jeg havde fået pakkekalender – tak for det – så gik tiden så fint.
Juleaften tog vi den stegte and og risalamanden med ud på Lånshøj til en dejlig juleaften sammen med Nørrevænget (uden kærester). Juledag slappede vi af og 2. juledag tog vi laksemousse og frikadeller m.m. med på Nørrevænget til et vældig hyggeligt sammenskudsgilde med alle i hele familien. Som sædvanligt var der alt for meget mad, så vi tog frikadellerne med til 3. juledagsfrokost i Aarhus. Her blev de alle spist. Alt i alt tre meget hyggelige dage. Vi blev i Aarhus og overnattede i city inden vi kørte hjem med Mette på 4. juledag.
Nytårsaften blev fejret her i Bagsværd. Lone og Alan, Hanne og Kristian gjorde os som sædvanligt selskab – og det var rigtig hyggeligt. Hanne kom med en meget fin fiske forret og Alan havde lavet meget fine små karamelrande i fine skåle. Jeg havde lavet Beef Wellington med pommes anna og et kransekagetårn til kl. 24. Dejlig aften med masser af snak og fyrværkeri.
Så var året skudt i gang og vi var friske til at fejre årets første fødselsdag – Luna blev 9 år den 1. januar 2024.
Nu venter vi spændt på, hvad det nye år vil bringe … vær velkommen Kongens år.
Julen banker på og om få dage er det 1. december. Så starter vi med at lukke op for julekalendere både på papir og i TV – og for de heldige er der måske også en pakke hver dag indtil juleaften. Gamle sagn og skrøner fortæller dog om én person som ikke er så heldig, nemlig Jerusalems skomager eller Den Evige Jøde, som han også kaldes.
På samme måde som Jack med roelygten, går Jerusalems skomager hvileløst rundt på jorden, for Jesus har dømt ham til at vandre på jorden indtil verdens ende. Jerusalems skomager nægtede nemlig at lade Jesus hvile sig på hans dørtrin undervejs til Golgata. Og som staf dømte Jesus ham til evig vandring på jorden. Der er dog ét tidspunkt hvor skomageren kan hvile sig – og det er julenat. Ifølge sagnet skal man huske at tage sin plov ind julenat, for hvis Den Evige Jøde sætter sig på den, vil der ikke kunne gro noget i dens plovfurer mere. Men sådan er der så meget …
De store græskarmænd lurer ved snart alle hoveddøre. Den ene flotte udskæring efter den anden bliver oplyst af fyrfadslys. I morgen er det Halloween – en amerikansk tradition, som vi danskere har taget til os. Egentlig kommer Halloween fra et gammelt irsk sagn.
Sagnet handler om “Stingy Jack”, en mand som levede et alt andet end gudfrygtigt liv. Han både drak, bandede og sværgede. En gang var han i drikkelag med selveste Fanden og da han ikke ville betale for, hvad de havde drukket, fik han Fanden til at forvandle sig til en sølvmønt, de kunne betale med. Men i stedet for at betale, lagde han mønten ned i sin pung, hvor der også lå et kors. Derfor kunne Fanden ikke antage sin sædvanlige skikkelse. De indgik så en aftale om, at Fanden ikke måtte genere Jack i et år, og at han ikke måtte kræve hans sjæl, og så blev korset fjernet.
Året efter narrede Jack Fanden til klatre op i et træ. Da nu han var kommet op i træet, skar Jack et kors i stammen, så han ikke kunne komme ned igen. Det magtfulde kristne symbol var mere end han kunne forcere. Fanden ville selvfølgelig gerne ned, og måtte så atter indgå en aftale. Aftalen gik ud på, at Fanden ikke ville genere Jack i 10 år, og stadig ikke kræve hans sjæl.
En roe med Helvedes ild
Da Jack var død og stod foran Himmeriges port blev han afvist på grund af sin ukristelige livsførelse. Og da han henvendte sig i Helvede, blev han også vist væk på grund af sin gamle aftale med Fanden.
Men Fanden gav ham en lille stykke gloende kul, som kunne lyse for ham på vejen tilbage til Jorden. Det glødende kulstykke lagde Jack i en turnip – en roe – og med lyset fra denne må han nu vandre hvileløst om mellem himmel og jord – lidt ligesom Jerusalems Skomager. Øgenavnet “Jack of the Lantern” er blevet trukket sammen til Jack O-Lantern, der er det amerikanske navn på græskarlygterne, som i øvrigt har et irsk/britisk forbillede i lygter, lavet af fx roer eller kartofler.
Danske roelygter
Sagnet om Jack er det tætteste man kan komme på “Den Store Græskarmand” som vi kender fra Radisserne. “Græskarmanden” eksisterer ikke som et egentligt folketrosvæsen.
I øvrigt har vi – uden forbindelse til Allehelgen og uden reference til det irske sagn – i Danmark brugt roelygter, på en måde, der kan minde om græskarlygterne: til “uhyggelig” oplysning i efterårsmørket. Roelygterne kunne bruges til at skræmme naboer og venner – eller uvenner.
God fornøjelse og hyggelig uhygge
Om få dage skriver vi august måned og det varer ikke længe inden børnene skal i skole igen. Det arbejdende folk skal igen i gang i trædemøllen og sikre at hverdagens mange gøremål bliver koordineret og effektueret. Jeg er også trådt ind på nye veje og kan nu kalde mig for folkepensionist. Der er endnu ikke så meget at koordinere eller effektuere, men her til morgen gennemgik vi lige kalenderen for august måned – og der er da pænt booket op med alskens gøremål. Men mon ikke det går. Her er lidt om de seneste ugers gøren og laden.
Maj måned sluttede med den planlagte ablation (hjerteoperation) og det gik helt efter planen. Alt ser ud til at være på plads og jeg har ikke mærket noget til uregelmæssig hjerterytme siden. Det regner vi så med holder – i hvert fald nogle år. Vi tog et par dage i sommerhuset og slappede af oven på operationen. Pia og Keld kom på visit. De var i nabolaget og vendte forbi til en meget hyggelig snak. Dejligt at mødes og få snakket sammen over et godt glas vin. I ugen efter skulle jeg igen indlægges, men denne gang var det på Herlev. Jeg skulle have fjernet et sår med basalcellekræft ved øjet ved plastik kirugisk indgreb. Det gik også fint og det er helet ret godt. Jeg skal passe på med solen, da den nye hud ikke er så glad for at blive solbrændt. Den kom i øvrigt fra min overarm, hvor jeg har et lille ar efter at de har taget noget af huden og sat op ved øjet. Utroligt hvad de kan.
Orange-mødet i juni var dedikeret til en rundvisning på byggegrunden med den nye projektleder Søren Kirk. Det var meget spændende og ret interessant. Vi så først på blok 1 og var oppe på terrassen så vi kunne se hvordan fællesrummet kunne blive. Dernæst gik jeg ned i en af de mindre lejligheder – en mangen til den vi skal bo i. Den var lidt lille – men heldigvis kom jeg i tanke om at vores ville være 10 m2 større. Det kunne man også se, da vi lidt efter gik over og kiggede på vores lejlighed. De var i gang med at renovere både blok 1 og blok 2. Den skimmelsvamp der var opstået skulle fjernes og alt skulle renses. Vi blev også lidt klogere på indretningen og valgte derfor at få fjernet nogle ekstra vægstykker som vi havde bestilt. Vi kunne se at det ville blive ret trangt og mindre fleksibelt med de vægstykker. Det betyder så også at vi skal have lavet om på det køkkenprojekt vi har gang i. Det skal vi til møde om en gang i næste uge. Så må vi se hvordan det går.
Den store ferie i år gik til Kalymnos i det græske øhav sammen med familien på Lånshøj. Det blev til 14 virkelig dejlige, varme og hyggelige dage med ren afslapning. Det var skønt at være tilbage på øen, som vi besøgte sammen med Marie for over 20 år siden. Der var sket rigtig meget i Massouri og Ameos, hvor vi boede – og så alligevel ikke. Vi kunne genkende mange af stederne, men der var kommet nye forretninger, restauranter og hoteller/studios. Stranden, vandet, solen og varmen var det samme – og det var skønt. Nu kalder hverdagen igen, og vi må se om ikke vi kan få den til at fungere.
Vi har brugt meget tid på at finde os tilrette i den nye lejlighed, som jo er en mellemstation og derfor ikke rigtig “vores hjem”. Men der er da kommet møbler ind, der er sat billeder op og efterhånden vænner vi os jo til, at det er her vi skal være de næste mange uger – indtil vi skal flytte igen til en ny lejlighed. Men helt nemt er det ikke. Heldigvis er kalenderen for de næste uger ret godt booket med gøremål, så det kan jo flytte opmærksomheden fra disse fire vægge og deres begrænsninger.
Intet varer evigt – alting forandrer sig .. det var ordene jeg sluttede det seneste større indlæg med. Og det må man sige holder stik. Siden 7. marts er vores verden blevet en helt anden end den vi havde forventet for godt 2 måneder siden.
Godt nok blev huset solgt, men dagen efter fik vi at vide, at entreprenøren bag vores nye byggeri var gået konkurs. Byggeriet lå bomstille og alle håndværkere havde forladt pladsen. Først ville sælger ikke give os de dagbøder som vi havde krav på i følge vores købsaftaler med begrundelse i at der var tale om en konkurs. Men efter mange skærmydsler fik vi en advokat pudset på sælger og det hjalp. Vi har nu fået at vide at vi får dagbøderne og at sælger har fundet en projektleder til at stå for færdiggørelsen af de fire blokke. Vi kender dog ikke noget til tidsfrister endnu – men det ser ud til at vi skal på den anden side af jul og nytår. Vi må vente på en tidsplan for færdiggørelsen og så bliver det spændende at se hvornår vi kan flytte ind.
Det har jo så også betydet at vi måtte finde en anden bolig efter 15. maj. Efter mange søgninger og forespørgsler hos ejendomsmæglere samt hos ejendomsadministratorer fandt vi et par egnede lejligheder i Bagsværd ikke langt fra hvor Gitte og Søren bor. Så vi tegnede en lejekontrakt for 12 måneder – minimums perioden – på en 3v lejlighed på Granvej i Bagsværd. Og her er vi nu installeret – med et depotrum i Måløv. Efter næsten 40 år på samme bopæl er det ikke småting man får samlet sammen – og den oprydning har været meget hård. Vi prøvede at sælge mange ting , men til sidst var det “garagesalg-kom-og-hent-det-du-vil-have” og ellers masser af kasser og poser til genbrugsbutikker og Spejderne i Farum. Det har været en voldsom omgang.
Oveni alt dette havde Gitte gået og skrantet lidt siden jul, men havde slået det hen som forbigående utilpashed. Til sidst måtte hun til lægen og få det undersøgt. Det viste sig at være kræft i et ret fremskredent stadie. Beskeden faldt som en bombe ikke bare hos Gitte og hendes familie, men også hos alle os andre. Efter flere undersøgelser måtte lægerne give den barske besked, at der desværre ikke var noget at gøre – der var kun smertelindring tilbage på palletten. Efter kort tids fremskreden sygdom sov Gitte stille ind den 20. april 2023.
Den korte periode med den erkendte sygdom og den bratte bortgang satte sig sine spor i os alle – i en i forvejen presset tid. Som om det ikke var nok gik min søster Else bort den 30. april 2023. Hun havde gennem de seneste par år kæmpet med kræftsygdom og levede også på lånt tid. Men uanset det, er det jo altid overraskende og sørgeligt når det sker. Jeg havde knapt fået vasket og strøget den hvide skjorte før den igen skulle bruges. Det var så den anden jeg bar ud af kirken indenfor 14 dage … lidt hård kost.
Jeg kan næsten ikke sige det, men jeg har også fået konstateret kræft – men den milde og ret banale hudkræft. Jeg har i et halvt års tid haft et lille sår ved øjet, som ikke ville læges. Det viser sig at være basalcellekræft – en ret ufarlig hudkræft. Men den skal jo behandles. Så nu venter jeg på en indkaldelse til plastikkirurgisk afdeling på Herlev, som skal skære det betændte sår væk og lappe hullet ved øjet. Lægerne regner det ikke for noget, så det gør jeg heller ikke.
Og skal vi lige tage den sidste dårligdom med. Min hjerteflimren er vendt retur og jeg har den nu hele tiden. Det er ret trættende og ubehageligt i perioder, men jeg er nu indkaldt til en operation – ablation – hvor man fjerner de celler i hjertet som fremkalder rytmeforstyrrelserne. Det er er lidt kompliceret omgang over 2-3 dage, men det skulle hjælpe så min hjerterytme bliver normal – og vedbliver med at være det. Det sker her sidst i maj måned. Men så må det også være slut med alle de dårlige beretninger.
Jeg skulle egentlig være startet på arbejde i Erhvervsstyrelsen pr. 1. maj 2023, men qua alt det ovenstående vurderede jeg, at min tid var bedre brugt sammen med min familie. Mine kommende arbejdsgivere var utrolig forstående og flinke. De gav mig endda mulighed for at sætte det hele i bero i et halvt år, men på det tidspunkt var situationen fortsat meget uklar, så jeg måtte takke nej. Jeg har nu valgt at gå efter folkepensionen – og så kan det være der viser sig et lille deltidsjob hen af vejen.
Vi har været lidt på landet omkring påsken og fået plantet flere buske og sat hegn op omkring terrassen. Det er blevet rigtig godt. Vi skal derop igen nu på onsdag og holde en forlænget Kristi Himmelfartsferie sammen med ungerne og Marie. Der er kommet lidt planter og ekstra ting med derop fra T39 – ting vi ikke kunne have her på Granvej.
Et festligt lyspunkt var Niels’ 70 års fødselsdag, som blev fejret med frokost på Hotel Pinenhus i Salling. En rigtig dejlig dag, hvor min søster Else også var med. Det var godt at se hende en sidste gang – men det vidste vi jo ikke det blev – godt det samme.
I dag har vi afleveret nøglerne til T39 til Sidsel og Oliver – et ungt par fra København – som nu får mere plads end de 39 m2 de havde i lejligheden til at boltre sig på. Godt for dem – de glædede sig rigtig meget til at få hus og have.
Nu starter så for alvor et nyt kapitel i vores liv. Et kapitel der ikke fik den smidige overgang som vi måske kunne have ønsket os, men vi må se fremad og få det bedste ud af det. Som det ser ud nu er det jo kun en kort periode vi skal være her, før vi kan vende tilbage til Værløse og Flyvestationen. Men mærkeligt er det nu alligevel.
Foråret forsvandt for os i de mange bump på vejen, men om lidt er sommeren over os og alting bliver lettere og lysere. Jeg håber vi kan nå derhen, at vi vil nyde de lange lyse nætter og lune dage vi helt sikkert vil få.
Der er en sprække i al ting – det er der lyset kommer ind ….
Så er huset solgt til overtagelse 15 maj .. et nyt kapitel begynder.
Peder Sundgaard 