Efterårshygge

image En rigtig dejlig efterårsdag er ved at gå på hæld. De siger at vi lokalt kan få nattefrost … det er godt nok lidt for tidligt. Vi er ikke en gang gået væk fra sommertid, så vintervejr må godt vente lidt endnu.

Lørdagsmenuen blev kalvesteg i cocotte … skøn sovs. Og nu slapper vi af i sofaerne med et glas rose til tonerne fra Tony Bennett og Lady Gaga … og Cosmo’s snorken.

Advertisement

Ostebørsen på besøg

WP_20150915_003 1-1Gik lige gennem kantinen på jobbet i dag – og her var Ostebørsen på besøg med et stort udvalg af oste, pølser, olier og mange andre delikatesser.

Jeg kunne ikke stå for en Tomme de Savoie og en camembert fra Normandiet. Den hollandske brændenælde ost smager også rigtig godt så den kom med i posen. Og endelig købte jeg røget spansk paprika – Pimenton de la Vera – den stærke af slagsen.

Så mon ikke vi skal sætte lidt spansk på menuen en aften inden længe.

Så blev første spadestik taget

WP_20150910_005 1-1Første spadestik til den nye hal ved Søndersø blev taget i dag. Borgmester Ole Bondo Christensen flankeret af udvalgsformand Helle Katrine Møller og Folkeoplysningsudvalgets formand Sven Krarup Nielsen havde fat i den tredelte spade.

Det var en svær fødsel – og selv i dag havde Helle Katrine svært ved at løfte spaden fra jorden 😉

I 2006 stod jeg selv på samme sted med en spade sammen med Thomas Zeeberg. Vi kæmpede dengang for en hal ved Søndersø, men blev overhalet af et kulturhus og kommunesammenlægningen.

Jeg er glad for at det endelig er lykkedes, selvom hallen ikke bliver det store kreative “bevægelseshus” som jeg havde håbet på. Men nu får vi en stor hal til både det ene og det andet – så må vi se om ikke vi kan udnytte det til alles gavn og glæde.