Update .. julen 2024

Jeg lovede at berette om julesylten .. den blev rigtig god, så herfra kommer en opfordring til at give dig i kast med en ny tradition.

Vi holdt “før-juleaften” på Lånshøj den 21. december .. familien skulle nemlig fejre jul i Ballum og i Blåvand. Selve juleaften tog vi sammen med Marie på Nørrevænget, hvor også Sofie & Mads var der sammen med Michael. Jeg havde puttet to ænder i ovnen og risalamanden var lavet efter Morten Heibergs opskrift – som sædvanlig. Dejligt hyggelig aften uden mindre børn – men Liv lå på lur i Sofies mave. Vi holdt fri 1. Juledag inden vi 2. Juledag drog til Blåvand.

Lige nu er mørket faldet på her i Blåvand. Fyret kaster sin kegle ud over det mørke vand og vi tager en overnatning inden turen går til frokost i Aarhus i morgen på 3. Juledag – måske sidste gang det holdes. Snakken går på at lave det om til et sommer arrangement .. vi må se.